Ud af krisen (arkiv)

Den nye ledelse og krav efter krisen

Nu er efteråret endegyldigt ved at komme til os, og tiden til fordybelse lige så. Det lader til at finanskrisen på nogle områder, så småt, er ved at være ovre, og vigtige erfaringer af denne kan blive foretaget. De amerikanske nøgletal ser mere fornuftige ud end længe og de danske bankers forventninger til 2010 er ligefrem positive (på nær Amagerbankens…av, av). Det er ved at være tiden, hvor man seriøst kan gøre status over konsekvenserne af finanskrisens udfordringer.

Lad mig i den forbindelse afsløre en evne jeg tilsyneladende og på mærkværdig vis er kommet i besiddelse af. Jeg kan forudse mindst én overskrift der bliver bragt i Børsen den efterfølgende uge. Skizofren storhedsvanvid? Ikke tale om. Hører jeg kommunister i vandrørene? Heller ikke. Besværlig? En smule. Denne evne er omtrent lige så ubrugelig, som min kære ekskones evne til altid at kunne forudse hvilken hest, der på hvilken som helst travbane, bliver nummer fire i et løb. Ubrugelig fordi jeg sjældent er enig i den vinkel, de ellers gode folk på Børsen lægger på det emne de behandler, og sjældent er enig i de konsekvenser der drages af denne. Noget mangler.

Denne uges eksempel er en artikel fra i dag, fredag den 18/9 med titlen; ”Krisen stiller nye krav til ledelse” (Det er desværre ikke muligt at linke til den) der omhandler en række globale toplederes overvejelser omkring ledelse ved det verdensøkonomiske Davos-møde i Kina fornyeligt. Her var der bred enighed om, at den økonomiske virkelighed vi er ved at vågne op til er radikalt forandret, og at dette medfører en række nye ledelsesmæssige udfordringer. Så langt så godt. Tilliden skal genvindes hos stakeholders, aktionærer og kunderne i virksomheden, lyder det. Der skal tænkes og investeres langsigtet. Risikoniveauet for de beslutninger, der fortsat skal træffes på det globale marked, er blevet højere end før finanskrisen, men skal ikke føre til defensive strategier. Der skal tvært imod mere åbenhed og mod til. En ny forståelse af risiko, genoprettelse af tillid og en vilje til at tænke samt investere langsigtet er altså nye krav til nuværende og kommende ledere.

Er det så hvad ledelse efter krisen handler om? Ja, i den grad, men ikke kun. Selvfølgelig er det en god ide, at en leder evner at tænke langsigtet, at tilliden genoprettes til de forskellige aktører der har med virksomheden at gøre. Ja, risikoniveauet er steget og man må som leder lære at elske eller kunne omfavne risikoen, som den tyske sociolog Ulrick Beck allerede viste os i 1980’erne, den går ikke væk. Fine og nødvendige egenskaber, men er det alt?

Er genoprettelsen af tilliden til en virksomhed virkelig så entydigt, som det beskrevet ovenfor kunne antyde? Naturligvis måles aktionærenes tillid til en virksomhed i det overskud en given strategi og investering kaster af sig. Naturligvis måles kundernes og forbrugernes tillid til en virksomhed i, at den for det første ikke krakker og for det andet i, at den nu også kan levere de ydelser den sælger. Før den tillid vil jeg nu mene at der kommer en anden gruppe aktørers tillid, nemlig de ansattes. De ansattes tillid til ledelsens evner til at styre fri af de værste konsekvenser af krisen. Tilliden mellem ledere og medarbejdere er den der i første omgang skal generere og øge produktiviteten i en hvilken som helst virksomhed. Tilfredse medarbejdere med en vis sikkerhed for, at fremtiden internt i virksomheden synes nogenlunde optimistisk, er nu engang bedre og mere produktive medarbejdere. At skabe denne tillid er også en ledelsesopgave, og den skal tages lige så seriøst, som de overordnede økonomiske opgaver.

Med hensyn til lederens evner til at tænke langsigtet og at manøvrere i et marked, der er præget af en stigende grad af risiko, er mod en ganske fornuftig egenskab. Som jeg har skrevet om tidligere er evnen til at kunne handle når det gælder, at kunne præstere når man skal, et af kendetegnene ved en god leder. At kunne agere i et miljø præget af en høj grad af risiko kræver dog nogle særlige evner, nemlig refleksivitet. Dette at kunne handle fornuftigt i en nuværende situation, på baggrund af en fortid der er radikalt forandret, og før en fremtid ingen rigtig kender omfanget eller konsekvenserne af. Dette er den situation enhver leder står i i dag. Det er sådan finanskrisen kan beskrives herfra hvor vi står i tiden.

Hvordan opnår man så den grad af refleksivitet, der ikke bare er et spørgsmål om at kunne tænke sig om, som er den måde man til en vis grad kan håndtere risikoen på? Well, henvender man sig til sociologien vil svaret være uddannelse. Jo mere viden en leder er i besiddelse af jo flere scenarier er han/hun i stand til at forestille sig og agere fornuftigt i forhold til. En tilførsel af viden til lederen eksternt er som bekendt den model de fleste virksomheder benytter sig af i form af kurser osv., og det kan være en udmærket løsning. En anden model er at søge, etablere og især udvikle refleksiviteten internt i virksomheden. Jo højere grad af refleksivitet der er til stede i virksomheden, jo bedre er den til at forudane risikomiljøer, og hvad der er lige så vigtigt, at evne at agere i forhold dette.

Som jeg har skrevet om tidligere medfører de betingelser, grundet markedets uforudsigelighed, der er til stede i dag en mere eller mindre permanent tilstand af omskiftelighed. Dette er især gældende og forstørret under finanskrisen. For at imødegå dette kræver det evnen til omskiftelighed, dette at kunne forudane konkurrencevilkårene og især at kunne handle effektivt på baggrund af dette. Jo, det er således en god ide med en leder der har mod og forstår vilkårene i et risikobestemt marked, men det er lige så vigtigt at have medarbejdere der kan handle på baggrund af de vilkår. Pointen er her, at ledelse ikke kun er et spørgsmål om lederen, enkeltpersonen, men også et spørgsmål om medarbejderne, helheden.

Til sidst, for at vende tilbage til min tilsyneladende evne til at forudse mindst én overskrift i næste uges Børsen. Skørt ja, men det lader til at de emner jeg selv arbejder med dukker op i Børsen ugen efter, om end i en noget amputeret form vil jeg mene. I denne uge var det pudsigt nok et foredrag om ledelsesmæssige erfaringer efter krisen jeg netop er ved at færdigskrive. Titlen er; ”Den nye ledelse og krav efter krisen” og indeholder nogle synspunkter og ideer, som jeg vil uddybe her hver fredag fremover.