

Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi arbejder intenst med velfærdsteknologi. Robotstøvsugere og lign. der kan løse de opgaver som ofte er meget udgiftstunge, skal bestemt indgå som en del af de nødvendige forandringer af velfærdsområdet i fremtiden. Vi arbejder, ligesom mange andre kommuner, også i Fredericia med velfærdsteknologi, både i form af robotstøvsugere, intelligente senge, støttestrømper der selv ruller sig op og meget mere.
En af forudsætningerne for, at indføre velfærdsteknologi succesfuldt er bl.a. at nye værktøjer indføres så borgerne er indforstået med dets funktion. Det kræver en solid og grundig dialog, men så kan det også lade sig gøre på en rigtig god måde.
I virkeligheden burde alle ældre borgere der henvender sig for at modtage en form for hjemmehjælp først og fremmest blive genoptrænet således at de igen bliver selvhjulpne, og dermed uafhængig af hjælp. Det giver den allerhøjeste livskvalitet, og det er et sundt menneskesyn; at alle, i videst mulige omfang, skal trænes så de ikke får behov for den hjælp de har efterspurgt.
Men det er selvfølgelig ikke alle der kan genoptrænes. Der er naturligvis ældre der har varige skader, og derfor - efter lægelige vurderinger - ikke anses for at kunne genvinde muligheden for at blive 100 % selvhjulpen. Men man bør forsøge genoptræning på alle niveauer, og skulle der være mulighed for genoptræne enkelte funktioner, så skal man gøre det.
Den verserende sag om robotstøvsugere er efter min opfattelse kørt helt skæv. Og det er i virkeligheden en skam i forhold til, at vi naturligvis vil indføre stadig flere velfærdsteknologiske værktøjer i hele den offentlige sektor for, at sikre en fortsat høj kvalitet i de kommunale servicetilbud hvor det er muligt. Og det er som sagt en væsentlig forudsætning for succes at implementeringen går godt, at vi har borgerne med i videst muligt omfang. Den tætte dialog var faktisk en af de væsentligste årsager til at vores projekt, “Længst muligt i eget liv”, kunne levere så gode resultater. Dét og så at medarbejdere så dygtigt kunne omstille sig til nye arbejdsgange.
Når debatten er kørt helt af sporet, så er det fordi at der her forekommer et helt absurd tvangselement; Vi har et velfærdssamfund der, på godt og ondt, er baseret på den underforståede “samfundspagt”, at vi bl.a. tager os af de ældre borgere som får brug for hjælp pga. fysiske begrænsninger De fleste af disse har levet et langt arbejdsliv, hvor deres skat bl.a. har været med til at sikre gratis uddannelse og meget mere. Jeg vil ikke afspore debatten nu med alverdens spændende synspunkter om hvordan vi i øvrigt bør indrette samfundet i fremtiden - det vil til gengæld blive taget under kærlig behandling i mange af fremtidens indlæg.
Størstedelen af de velfærdsydelser vi har, kræver den legitimitet at man visiteres til hjælp. Det gælder ikke mindst på ældreområdet eller andre der kan komme i betragtning til rengøring. Og kæden hopper altså af, når man helt legitimt - i overensstemmelse med reglerne, som de nu engang er - får tilkendt “hjælp” i form af at købe en robotstøvsuger! Det er ikke pengene der er problemet her - de par tusind kan nu nok findes i de fleste budgetter. Og det er slet ikke intentionen - at spare ressourcer på teknologiske foranstaltninger. Nej, det er galt er at man faktisk bliver straffet for at blive tildelt hjælp. Og så kan en robotstøvsuger nok heller ikke helt, rent kvalitetsmæssigt, erstatte det manuelle arbejde, endnu.
Den her debat er helt håbløs fordi der reelt påtvinges et køb af et redskab med afsæt i at man får tildelt hjælp, ja man bliver faktisk nærmest “straffet” for at være egnet til hjælp. Undskyld mig, men så bør man da i virkeligheden helt afskaffe muligheden for rengøring? Borgerne kan vel fint selv få indkøbt en robotstøvsuger helt uden at en visitator har været inde over. Det ville da spare lidt tid!
Det er egentligt ærgerligt, at det her er blevet en absurditet, for vi har brug for at diskutere og i langt højere grad få anvendt ny teknologi i velfærden. Men som med alt andet nyt er det klogt at gøre det ordentligt. Det man reelt gør med forslaget fra Margrethe Vestager er jo at give kommunerne mulighed for i praksis ikke længere at yde rengøringshjælp. Det er isoleret set en fair debat; skal man kunne få rengøringshjælp? Hvor meget? Skal det afhænge økonomiske forhold? Men det går galt når det sker camoufleret med et velfærdsteknologisk fremskridt.
Hvis vi skal have de mange nye redskaber der må komme de næste mange år på denne front til at fungere hurtigt, så kræver det altså at vi på ordentlig vis indfører det. Og lige nu er en ellers fremragende opfindelse altså ved at møde helt unødig modstand hos de der især skal bruge den. For man kunne jo sagtens starte med at få etableret en række frivillige ordninger så der kan komme helt jordnære historier ud om at det faktisk kan fungere rigtigt godt. Alternativt må man gøre det valgfrit om man vil yde rengøring - det kan vi så spare lidt på visitatorernes tid på; der er som sagt ingen grund til at det skal komme dertil hvor kommunen alligevel ender med den beslutning, som enhver helt uden kontakt til kommunen selv kunne har truffet!
Mvh
Thomas
Viktor Berg - Det har du betalt til skoler og andre uddannelsesinstitutioner, biblioteker, daginstitutioner, sundhedsvæsen, ældrepleje, politi, domstole, veje, kollektiv trafik, militær, kongehus, det kgl.teater o.s.v. men da ikke for at du kan få offentlig betalt rengøringshjælp, hvis du kan klare dig selv med en (robot)støvsuger
Upassende ? Klag over indlæg
@B. Thomsen
Så vil jeg gerne have mine skattekroner tilbage.
Upassende ? Klag over indlæg
@Viktor Berg: Sådan virker det jo ikke. Ideen med skat er at man betaler gennem livet og nogen gange betaler man mere end man får tilbage, andre gange betaler man mindre.
Med din logik skulle feks “fatiig carina” fratages alle rettigheder når hun blir gammel.
Upassende ? Klag over indlæg
Måske bør vi lige tjekke, at de ældre ikke falder over støvsugeren. Der er jo en del, der er rigtig dårligt gående, og der er faktisk også en del ældre, der er blinde, og derfor ikke kan se, at der er noget, der “fiser rundt på gulvet”. Og, hvordan med udskiftning af poser? Og kan den nu også komme ind under møblerne?
Der er meget at tage højde for, inden vi udskriver robotstøvsugere til de ældre.
Upassende ? Klag over indlæg
Robotten er slet ikke en støvsuger, den er et eldrevent fejeblad. Den kan ikke komme ind i hjørner, den kører sur i frynser, egner sig ikke til hjem med møbler og/eller husdyr, der fælder. Den kan IKKE erstatte en rigtig støvsuger, og ej heller på nogen måde den menneskelige kontakt, der trods alt er med en hjemmehjælper af kød og blod, uanset hvor fortravlet hun/han er.
Upassende ? Klag over indlæg
“Men man bør forsøge genoptræning på alle niveauer”
Hvorfor henvise til genoptræning så mange gange - er det kun folk der er syge eller er kommet til skade, der har brug for hjælp? Hvad med dem der bare er “gamle gamle”?
For nogen er det måske en en smart hjælp, men det er jo langt fra alle hjem der er velegnede.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er en tiltagende diskrimination af ældre, især set i forhold til handicapområdet. Det er in at bevilge døgnhjælp til handicappede, indkøbshjælp og handicapbiler, tre til fire kørestole, samt op til dobbelt så stor førtidspension set i relation til folkepensionen.
Folkepensionisten har betalt skat hele livet til samfundet, det har den handicappede normalt ikke. Hvorfor de store forskelsbehandling.
folkepensionsten skal trods alt normalt kun have hjælp i nogle få år, den handicappede syv gange så lang tid.
Det er ikke rigtigt som hævdet, at skatten er indbetalt til alt andet end folkepensionen. I årene inden 80′erne stod der på skattebilletten, at 1% af skatten var indbetaling til folkepension.
Det menneskesyn der ligger bag ved synet på pensionister er, at nu har de udtjent som god arbejdskraft, så er de kasseret som sekundvare og ikke længere af kød og blod og kun til besvær.
Jeg væmmes ved som samfundet er blevet at leve i for ordenslige borgere, som aldrig før har været til besvær, men slidt i det og betalt skat i mange år.
Denne mangel på respekt for ældre medborgere kan skyldes, at det ikke er en gruppe der klager sig offentligt eller protesterer særlig meget. De ved jo at krav skal honoreres af deres børn, så kan da nøjes.
Ofte er de deprimerede og har dårligt helbred, når de når til det, at skulle have hjælp til det daglige, så dem kan vi da godt spare penge på. de er jo for svage til at sige noget, synes at være parolen.
Imens kan vi så bruge penge på at rive boligblokke ned i ghettoer og svine med u-landshjælp på ca. 17 milliarder om året. Jeg protestrer højt og tydeligt mod dette.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu skal man ikke bare være negativ. Sårn en robotstøvsuger har også sine gode sider, til trods for at den kræver stuen, hvor den “gør rent”, ryddet for møbler. Mon ikke Ole grøn-teknologi Sohn barsler med en robot, som vi gamle selv kan købe, som kan rydde stuen? Jeg tror det. Ren kickstart.
Nå - tilbage til fordelene: Sådan en skilpadde, der krabber rundt i stuen, er da en oplagt forhindring at snuble over. Med lidt knogleskørhed er der god chance for, at man ikke kommer på benene igen. Så kan man ligge der og indånde de nullermænd, som robotten har skubbet rundt med, til man dør. Det kommer jo ikke noget postbud mere, der kan slå alarm. Så vips har man let og elegant skaffet sig af med ældrebyrden, og kan koncentrere sig om at integrere danskerne i det nye multikulturelle Danmark.
Upassende ? Klag over indlæg
det er helt iorden med teknologi til de ældre , de har også råd til at købe det selv langt de fleste , og resten kan vel låne nogle på hjælpemiddel centralen . Jeg tænker på at hvor er deres pårørende de kunne jo hjælpe lidt til ,istedet for kun at komme når de skal plukkes økonomisk af børn og børnebørn, de er jo i grunden bange for de gamle bruger deres egne penge ,så der ikke er noget at arve. Man har set i tv at en ældre sad med en pårørende og klagede over nullermænd som kommunen ikke havde fjernet. alt i alt syntes jeg også at der skal indføres ny teknologi , ligesom opvaskemaskinen ,og andre ting der kan gøre tingene ,vi har jo selv gjort det umuligt at betale for service af enhver art her til lands , pga verdens højeste lønninger, der så tvinger os til at få teknikken til at tage over.
Upassende ? Klag over indlæg
Som altid, når politikere diskuterer et emne, bliver selve den politiske snak erstatning for det emne, der i realiteten burde tales om!
Upassende ? Klag over indlæg
Det er vel netop kernen i det danske velfærdssamfund; at samfundet, virksomheder og borgere overmales med ydelser for at passificere og servicere virksomheder og borgerne til uafvendelig hjælpeløshed mod at blive beskattet til hjælpeløshed.
… og så til sidst at fjerne ydelserne, så der fortsat bliver råd til løn til statens og kommunernes forvaltning.
Upassende ? Klag over indlæg
Politikere siger “gør din pligt - og kræv din ret”. De gamle har gjort deres pligt - hvad så med retten. Betalt deres skatter betalt for næste generations uddannelser. Noget som de ikke selv fik mulighed for at få.
Bare rolig, det er kun ældre der er så hjælpeløse at de ikke selv kan, der får hjælp. Og hvad er det så der tilbydes. I kan selv købe en støvsuger vi gider ikke have noget med jer at gøre. Klar jer selv! Vi skal have så vi kan smide penge ud til alle mulige fremmede de kommer først også selv om de bor i fjerne fremmede lande.
Politikere siger det er lige meget om de køber Mecedes for pengene. Det er at svine egne statsborgere.
Upassende ? Klag over indlæg
Til den unge borgmester ! Jeg er 76 år og, du må gøre dig klart, at i min ungdom var der hverken chance for SU (et ukendt begreb) eller gratis uddannelse !! Husk lige de årstal fremover !! Når, hvis den dag kommer, hvor jeg må be´om hjælp, så har jeg genoptrænet mig selv forinden - alt, der måtte være muligt !
De unges forkælelse startede netop, fordi krigens nye forældre sagde : mine børn skal opleve en bedre verden !!
Med venlig hilsen Ellen Emmeluth, “Fredsgaarden”, 3480 Fredensborg.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære G. Sørensen, 9700
Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste, siges det.
Det er efterhånden blevet en floskel, der er til at kaste op over. Du synes, at for at kunne nyde, skal man først yde. Så langt er jeg enig med dig, men jeg mener, at man skal yde det man kan, og der er stor forskel på, hvad en såkaldt normalt medborger og en handicappet medborger kan yde til samfundet. Derfor skal samfundet tage sig af de svageste.
At kæde retten til at modtage hjælp sammen med, om man har betalt skat af en normal indtægt er både umenneskelig og uforskammet.
Jeg er mor til en ung handicappet kvinde, som ikke har større ønske i livet end at være normal, at kunne bestride et arbejde, der svarer til hendes gode intelligens og alt i alt at leve et normalt liv. Det kan hun bare ikke på grund af sit handicap. Skal hun ikke have den pension og den hjælp, hun har brug for, for at kunne overleve?
Det skal som en fodbote også bemærkes, at der jo trækkes skat af den pension, der udbetales!
Upassende ? Klag over indlæg
Vestagers ‘bidrag’ til omsorgsdebatten med det latterlige forslag om, at ældre bare kan købe sig robotstøvsugere, - siger mere om hende, end hun vist bryder sig om at vide. Hvor er både hende og hendes radikale parti dog sunket dybt. Ufatteligt, at der er folk som stemmer på dette ynkelige lorteparti.
Upassende ? Klag over indlæg
U. Nedergaard, 6900 Jeg er aldeles ikke uforskammet. Jeg mener bare, at også folkepensionister også skal have så de kan overleve og gerne på samme niveau som førtidspensionister. Der trækkes også skat af pensioner. En enlig folkepensionist, som kun har sin pension og lidt ATP og må klare sig for under 10.000 kr pr måned. Jeg mener førtidspensionister har en del mere. Hvorfor er der forskel. At kunne yde er man ikke selv herre over,som du så rigtig skriver. Nu er det politikerne der har det med at yde som en mantra. Ikke min opfindelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er en ung folkepensionist på 65 år, og håber der går 30 år før jeg har behov for gode råd om, hvad jeg skal købe af husholdningsmaskiner.
Hvis jeg havde brug for hjemmehjælp til mad og rengøring, ville jeg sikkert føle mig helt til grin, hvis en minister mente, at en robotstøvsuger var det,jeg manglede. Alle ved, at hvis man nøjes med at støvsuge midt på gulvet, som robotstøvsugeren gør, tager det kun et øjeblik og er ret nemt.
Tekniskehjælpemidler kan sikkert udvikles, men snakken om robotstøvsugeren opleves som nedværdigende og useriøst.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære G. Sørensen
Det er svært at se, at du mener det, du skriver, når du i dit første indlæg harcellerer over, at handicappede aldrig har betalt skat, men det har de gamle! Jeg citerer: “Folkepensionisten har betalt skat hele livet til samfundet, det har den handicappede normalt ikke. Hvorfor de store forskelsbehandling.”
Forskellen mellem den handicappede medborger, der aldrig har været i stand til at bestride et arbejde og den medborger, der har arbejdet hele sit liv (til en indtægt, der har været betydeligt højere end den handicappedes pension) er, at vedkommende ikke handicappede borger har haft valget og muligheden for selv at spare op til pension - en mulighed, der forøvrigt i nyere tid er blevet en del af alle overenskomster. Den mulighed er der ikke inden for det begrænsede råderum som en førtidspension giver, når der skal betales husleje, kostpenge til bosted, udgifter til kost og rejse til ledsagelse, hvis den handicappede gerne vil på ferie, som flertallet af den danske befolkning og den handicappede ikke har pårørende, der kan påtage sig opgaven.
Så lad være med at inddrage de handicappede og andre førtidspensionister i dine argumenter for, at folkepensionen skal forhøjes. Det er nemlig en helt anden diskussion.
Hermed afslutter jeg min deltagelse i debatten.
Upassende ? Klag over indlæg
Jamen dog. Den syge ældre skal sandelig ikke på rejse. Knap nok have hjælp til at klare hverdagen med lidt støvsugning. Der er sandelig forskel på om man sidder syg, ensom og gammel og ens tilværelse slet ikke hænger sammen mere eller man er yngre og handicappet.
Mange har arbejdet til mindstelønnen og betalt skat heraf. Derfor har de ikke haft noget tilovers til henlæggelse. Andre har måske været ramt af sygdom og arbejdsløshed indimellem, andre måske gået ned med en forretning eller anden virksomhed. Man kan ikke skære alle over en kam som der gøres her.
Upassende ? Klag over indlæg
G Sørensen. Når du nu beklager dig over pensionen, så bliver du også nødt til at fortælle sandheden. En enlig pensionist i lejebolig, kun med pension, pensionstillæg, og ATP, modtager samtidig en væsentlig højere boligydelse, end førtidspensionister, og kontanthjælpsmodtagere. En pensionist der betaler 5.000 kr pr mdr i husleje, modtager derfor ca 3.700 kr i boligydelse. Jeg kender flere pensionister i denne situation, som efter huslejen er betalt har ca 8.000 kr tilbage til faste udgifter, og forbrug.
Men nu er det en debat om robotstøvsugere. Og der er jeg total modstander. En robotstøvsuger kan bare ikke løse den opgave en hjemmehjælper, kan klare. Det er blot en besparelse i kommunerne, fordi man bruger penge på alt andet end kerneopgaverne. Og det vil enhver gennemgang af budgetterne vise. Bare se på Aarhus Kommune, der smider mio af kroner ud på jagten for at blive kulturby. Godt støttet af mio fra regionen, hvis fornemste opgave er at varetage sundhedsområdet. Hvis kommunerne havde fokus på kerneområderne, i stedet for alt andet gejl, som at varetage egne små kæpheste, så var der naturligvis råd til en ordentlig omsorg og pleje til de borgere der var visiteret til denne hjælp. Det er blot et spørgsmål om at prioritere rigtigt, med udgangspunkt i kerneopgaverne.
Hvor mange penge bruger kommunerne ikke på turisme, kulturtilskud, erhvervsstøtte årligt ? Alle byer i Jylland har snart sagt sin egen lille lobbyist i Bruxelles. Dertil kommer regionernes folk. Og hvor stort udbytte kommer der så lige i forhold til de udgifter man bruger skattekroner til?
Det handler om rigtig prioritering, og ikke andet.
Upassende ? Klag over indlæg
Nåe ja, glemte jo lige det alt for store sygefravær, som mange kommuner stadig ikke har løst i de fleste kommuner. Og hver gang man forsøger at løse problemet, er det konstant med guleroden. Aldrig pisken. Mange af de ansatte, med et stort korttidsfravær, skal være glade for at arbejde i det kommunale, og ikke i det private. For der ville man ikke iværksætte det ene velfærdsforsøg efter det andet betalt af skattekroner, for at nedbringe et sygefravær, man året efter må konstatere ikke er faldet, og pengene er spildt. Det glemmer man bare at fortælle borgerne. Med et gennemsnit på 18-20 sygedage - korttidssygdom - på sundheds- og omsorgsområdet, som i Aarhus, så er regningen for dette fravær enorm. Og blev fraværet blot halveret, var der rigelig med penge og resourcer til at tilbyde både personlig rengøring, og ikke kun hver 3 uge, men hver 2. uge. som hidtil.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu er det ikke alle pensionister der bor i lejeboliger, nogle bor i et lille gammelt hus i en lille by og kan derfor ikke få boligydelse. Huset kan måske slet ikke sælges i dag. Derfor er de stavnsbundne. Det beløb du nævner (8000 kr) må være for et ægtepar, når skat og husleje er fratrukket. Hverken lys og varme er betalt så. Så hvad om vi begge holdt os til sandheden.
Ja det er om robotstøvsugere. Hvor fattig kan det blive, når ca 17 milliarder sendes ud af landet til u-landshjælp pr år.
Upassende ? Klag over indlæg
De ældre skal naturligvis også være med til at betale prisen for den ukontrolable og uhæmmede indvandring, af vrangvillige og uintegrerbare analfabeter, fra den store globale verden.
Det er så takken til de ældre danskere, for et langt og hårdt arbejdsliv, med verdens højeste skattetryk.
Man græmmes!
Upassende ? Klag over indlæg
Det er da ganske forfærdeligt så lidt folk ved om ældreplejen og hvad ældre kan blive visiteret til. At blive visisteret til rengøring er altså ikke kun at få hjælp til støvsugning, nej det er også gulvvask og rengøring af badeværelser og køkken. men det skal robotstøvsugeren nok selv klare. Jeg synes at debatten er kørt helt af sporet. Prisen på en ordentlig støvsuger liger omring de 1500 kroner og stort set alle ældre har en ordentlig støvsuger. jeg skal ikke udtale mig om hvad en robotstøvsuger koster, men at skulle trække 1500 kr ud af et måndedsbudget for en alm pensionist kan da være svært. Der er altså mange som kun har deres pension, så her bør kommunen vel betale.
jeg synes man skal bruge den velfærdstekniologi som kan være anvendelig, men tvang har nu aldrig hjulpet noget som helst. Debatten bærer præg at man enten er på den ene side eller den anden. Fordele og ulemper bør grundigt opvejes, og jeg tror ikke et sekund på at der er nogen besparelser at hente, for hjjemmehjælpen skal jo alligevel ud og tømme og rengøre robotten. Samtidig med at hun skal lave alle de andre rengøringsopgaver.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er ejendommeligt at konstaterer, at det offentlige reelt er skabt for at være der for borgerne.
Dette forslag er endnu et forslag der reducerer det offentliges kontakt med borgerne, nemlig kontrol om rengøringshjælp nu er nødvendig - nu kan man gemme sig bag sit skrivebord og bare sende en robotstøvsuger med posten. Forslaget må jo så frigive en masse ressourcer i det offentlige, så besparelserne kan ses på skattetrykket (for det fejler jo ikke noget) - eller skal der bruges tilsvarende mængder af ressourcer for “tildeling af robotstøvsugere”.
Digitalisering er et andet område, der sikre den offentlige administration mod at blive belemret med kontakt med borgerne - næ, føj da!
Danskerne er faktisk ret seje - Danmark har udviklet sig til et samfund, hvor borgerne overlever PÅ TRODS af det offentlige overbureaukrati og overadministration, verdens højeste skattetryk, 25-40% afgifter på fødevarer og meget andet.
Upassende ? Klag over indlæg
ældre medborgere i dagens Danmark regnes ikke for det skidt som vores politikere træder på.. Politikerne er på den grønne gren med snablen nede i diverse kasser.. Ældre som har betalt en høj skat og afgifter gennem hele livet er blevet tudet ørerne fulde om at det var deres alderdom de bl.a. betalte til..Tiderne har ændret sig..nu er de en ældrebyrde.. Lev sundere og lev længere er jo slat ikke politikernes inderste ønske…
Det er en politisk skide irriterende byrde som bare “nasser” Iflg. vores studentermedarbejdere som nu pludseligt er belev politikere…
Forstår godt hvorfor befolkningen hader deres såkaldte politikere…
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis man ser på robotstøvsugeren fra en anden vinkel, så kunne kommunen investere i robotter, som hjemmehjælperen kunne have med og sætte i gang, mens hun/han gør rent på badeværelset eller i køkkenet.Det kunne også spare hjemmehjælperens ryg og der kunne så måske blive tid en lille snak over en kop kaffe.
Hvis den ældre selv ville investere i monstrummet kunne den ind i mellem hjemmehjælpsbesøgene blive sat i gang, så det værste støv blev fjernet.
Vi har haft robotstøvsuger i mange år og den kommer ind under sengene, sofaen og næsten ind i hjørnerne, men stolene under spisebordet skal flyttes ud for at få krummerne væk. Den skal tømmes hver gang - der er ingen pose. Den kommer med en lader, som den selv finder tilbage til, når batteriet skal lades op. Den kan gå over dørtrin, men falder ikke ned af trappen. Den er ikke glad for frynser på små tæpper, men da man let kan falde over små tæpper er der mange op i årene, der har afskaffet dem.
Alt i alt er robotstøvsugeren en glimrende hjælp til den daglige, men ikke til den mere grundige rengøring.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu kan man jo ikke vide,hvormange af debattørerne, der har prøvet at støvsuge, men det er ikke verdens mest charmerende arbejde så automatik, tja hvorfor ikke, centralstøvsuger ja hvorfor ikke. De kommunale tvangsideer overfor de, der ikke kan selv er triste, men en varieret løsning med frivillighed må være sagen.(Al det der ikke blive støvsuget (trapper,hjørner etc. holder vi lav profil med)
Så venter vi blot på, at den første pensionist bliver fejet af gulvet, snubler over robotten med to brækkede hofter som resultat. Så er robotten død, og måske også ikke pensionisten.
(De skal bare sætte sig, siger den kvikke debattør,tja!)
Upassende ? Klag over indlæg
@ Victor Berg. Den skat du har betalt hele dit liv er allerede brugt én gang. Faktisk har din generation brugt for mange mange flere penge end I havde råd til og derfor overlod I en gigantisk udlandsgæld til jeres børn og børnebørn at betale for jeres overforbrug. Hvorom alting er, dine skattekroner er allerede brugt en gang på ting du gerne ville have dengang, og penge kan kun bruges en gang. De er ikke lagt til side til din alderdom og derfor kan du ikke bruge dem igen.
Skal de ældre selv betale for deres robetstøvsuger? Måske/måske ikke. Men svar mig i det mindste - hvis de ældre ikke selv skal betale for den, hvorfor i alverden skal jeg så? De har haft et helt liv at spare op i så jeg har da ikke nødvendigvis mere råd end dem.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu er det sådan at Danmark slet ikke har noget udlandsgæld, så det.. Den nye regering er ved at oparbejde nogle milliarden i udlandsgæld men sådan er der så meget.
Upassende ? Klag over indlæg
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi arbejder intenst med velfærdsteknologi, skriver en glad Thomas Banke, borgmester i Fredericia - og landets yngste.
Opvokset, som du så må være, i en teknologisk verden, hvor teknologien kommer før naturligheden, forstår jeg din begejstring. Fantastisk er det jo så, at robot-teknologien i stadig stigende grad kan afbøde den manglende menneskelighed i samfundet. Der er virkeligt noget at glæde sig over for de, som kun kender til en overfladisk verden. Lykken er for ethvert menneske at blive plejet af en robot, der løbende videresender aktuelle persondata til en computer, der så vurdere den aktuelle livskvalitet ud fra de indkodede livskvalitetsniveauer. For så at sende besked til vagthavende, der er et levende menneske, om der er afvigelser fra de standartniveauer for livskvalitet, som man har fundet passende at bekymre sig om.
Var begge dine forældre også udearbejdende under din curling-opvækst, Thomas Banke?
Upassende ? Klag over indlæg
Æblet falder ikke langt fra stammen - et gammelt mundheld, som ikke i den aktuelle debat passer på Margrethe Vestager.
MV er opvokset i Ølgod, Vestjylland, hvor hendes far sognepræst Hans Vestager var afholdt og respekteret vidt omkring pga hans næstekærlige adfærd. Lokale kan berette om Vestagers hjælp til svage borgere i situationer hvor hjemmehjælpere komt til kort af den ene eller anden grund.
Det ville klæde minister - folkets tjener - Vestager at kravle ned fra pidestallen og komme tilbage til det virkelige liv.
Følg en hjemmehjælpers arbejsdag i en periode, uden spindoctor og diverse bodyguards, forstås, så ville hun vide, hvad der reelt er brug for.
Desværre er hun blevet uklædelig københavnsk og akademisk kunstig.
Miniterpensionspengene til hendes børn er et ganske andet problem, men man rager vel til sig, hvor man kan?
Politikerleden er selvforskyldt!
Upassende ? Klag over indlæg
Kirsten Andersen, Horsens
“Æblet falder ikke langt fra stammen - et gammelt mundheld, som ikke i den aktuelle debat passer på Margrethe Vestager. MV er opvokset i Ølgod, Vestjylland, hvor hendes far sognepræst Hans Vestager var afholdt og respekteret vidt omkring pga hans næstekærlige adfærd.”
En udadrettet næstekærlighed er ikke garanti for, at den også gøres gældende på hjemmebanen. Da æblet netop ikke falder langt fra træet, da vil den sociale arv, via barnets adfærd, vise dybden, og dermed ægtheden, af faderens udviste næstekærlighed. For barnet vil ubevidst afspejle opvækstforholdene med sin egen adfærd.
Upassende ? Klag over indlæg
Margrethe Vestager synes at det vil være fint at spise svage og syge medborgere af med en robotstøvsuger. Og den kan de da bare tvinges til selv at købe, hvorefter hjemmehjælpen afskaffes eller indskrænkes.
Margrethe overser bare flere ting. For det første er robotterne ikke effektive, men efterlader 30-50% af snavset. For det andet kan et hjemmebesøg med lidt snak jo være med til at løse eller forebygge en del problemer eller sygdoms-ulykker. For det tredje ville der jo rigeligt have været råd til at fortsætte hjemmehjælpen på et menneskeligt og socialt forsvarligt niveau, hvis det ikke havde været for de astronomiske milliardudgifter til verdensfrelseri som Vestager og hendes veninder og medløbere har påført Danmark gennem de senere årtier.
Sagen kaster et skarpt lys ned på Vestager, og viser at hun både mangler empati, social forståelse og almindelig sund fornuft. Og etikken skranter vist også slemt.
Især på baggrund af at Margrethe ellers er uhyre humanistisk og social, når det drejer sig om andre landes befolkninger. Så er der ingen grænser for hjælpsomheden, og hvad det koster er helt underordnet. Bare Danmark kan være socialkontor for over 100 store lande, så er Vestager tilfreds.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er rigtigt at vi betaler til mange ting over skatterne. Men det er også rigtigt at ca. halvdelen af det vi betaler i skatter, afgifter, gebyrer, P-bøder, fartbøder, moms og told mv., går til formål som vi skatteborgere ikke har mindste gavn af, fordi hundredvis af milliarder bruges på indvandring, “integration”, EU og en lang række projekter i Afrika, Mellemøsten og Asien osv., osv.
Upassende ? Klag over indlæg
Sten Hansen, København
Det er sundhedssektoren, ældreplejen, børnepasningen og skolerne, der koster kassen. Uden disse udgifter, ville vi have råd til mange flere våben, så vi kan forsvare os mod de farlige muslimer, der helt klart er skyld i alle ulykkerne.
Her kommer de med deres hele familier, der tilmed tager sig af deres gamle: Hvor vi dårligt har en hel familie, at vise frem. Det provokerende ud over alle grænser, at huske os på, hvordan det engang har været i Danmark.
Upassende ? Klag over indlæg
Kommunerne sidder i høj grad og snyder pensionisterne hvor de kan.
Eksempel:
Hvis en enlig pensionist havde for eksempel 60.000 på en bankbog og lidt selvpensionering gav disse kroner en vis rente inden finanskrisen. Efter krisen indtrådte faldt disse renter til ingenting. De talte så ikke længere med i den indtægt der påvirker pensionstillægget. Dette tog kommunerne ikke højde for, da det påhviler pensionisten selv at indberette dette til pensionskontoret. Det er ikke nok at skat ved det. Hvis så pensionisten opdager dette i eks oktober måned, har kommunerne denne smarte regel, at hvad der kan komme pensionisten til gode kan kun regnes 6 mdr. tilbage. Hvis det derimod er til kommunens fordel, kan der regnes flere år tilbage. Pensionen regnes ikke efter ved årets slutning og berigtiges efter de faktiske tal På denne måde bliver mange ældre snydt så vandet driver. Hvor er regnedrengene dog smarte.
Upassende ? Klag over indlæg
- Vestagers nylige robotstøvsuger-snak beviser, at hun ikke aner, hvad hun taler om. Utroligt, at danskerne er blevet så dumme, at de lader sådan en dum
gås entre vores parlament. Ikke fordi hun er meget værre end de andre fjolser derinde, men alligevel..!
Upassende ? Klag over indlæg
Kan årsagen til at vores parlament er blevet fyldt med gåse-agtige politikere og typer som Manus Sareen, ikke være den at 500.000 indvandrere har stemt på R, uden at forstå at det heller ikke er i deres interesse hvis det lykkes for R at føre Danmark frem til en statsbankerot og græske tilstande.
Upassende ? Klag over indlæg
Bjorn Holmskjold mener at det er sundhedsvæsnet, ældreplejen, skolerne og børnepasningen der koster kassen.
Men her er pengene trods alt til gavn for danskerne. Hvorimod de mange, mange, mange tusinder af millioner af kroner der fosser ud af landet til utopiske og ideologiske formål, forsvinder for evigt.
Og nu er pengestrømmen ud af landet blevet så stor, at både sundhedsvæsnet, skolerne, børnepasningen, ældreplejen og den almene velfærd og hele infrastrukturen forringes og beskæres i eet væk.
Den politik som både VKO og S, SF, R og El står for, er skadelig for 95-97% af den danske befolkning.
Det er rigtigt at også familiepolitikken er kommunistisk, og at antallet af hele familier er mindsket betydeligt, efter at skilsmisser er blevet moderne, bl.a. fordi kvinderne favoriseres på mændenes og børnenes bekostning. Deri har BH ganske ret.
Upassende ? Klag over indlæg
Vi er blevet hjernevasket med “velfærdsstaten”. Men ordet “taberfabrikken” passer måske bedre?
Upassende ? Klag over indlæg
Hvor mange har I købt ind til rengøring af kommunens mange lokaler.
Upassende ? Klag over indlæg
Undskyld, hr. borgmester, men dit indlæg oser af bureaukratisk distance og distancering - og måske uvidenhed om, hvordan ældre har det. Kanske din intention er god nok, men du udtrykker dig noget floromvundet.
At blive ældre handler om, at kroppen gradvist sætter ud. At man slides ned og ikke længere kan klare de ting, man tidligere har kunnet.
Embedsværket elsker at sætte alt i standarder og systemer, der skal løse problemer lettest muligt. - Politikere hopper lige i med begge ben til alskens mærkværdigheder.
Det er her, den nye dille med “velfærdsteknologien” kommer ind. Alle innovative hjerner er pt. i sving for at skabe eksportsucces’er samtidig med, at brugen af de nye maskiner mm. skal bevise, at “Velfærdsstaten” drager omsorg for “vore svage”.
Jeg skal ikke afvise, at der er smarte ting i “velfærdsteknologien”, men hvorfor sælge produkterne som alene skabt til de gamle og svage? Robotstøvsugere kan fx. være til gavn mange steder - i familier som supplement til familiens ugentlige rengøring. Behøver kommunerne (læs skatteyderne) at være første afsætningssted?
Når vi taler om Kommunerne og de gamle/svage, handler det om værdighed.
Hvad de fleste ældre har behov for, er et menneske der kommer og gør rent og hjælper med ting, der er blevet vanskelige/umulige at klare selv. Et menneske, som man kan tale til og med. - Det er vel også, hvad folk har forventet efter mange års skatteindbetalinger - en hjemmehjælper, i ordets egentlige forstand. Ikke en maskine.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære alle sammen,
Tak for jeres mange kommentarer og meningstilkendegivelser.
Der har efterhånden udviklet sig en meget bred debat om dette emne, og det var faktisk det der var mit formål med indlægget; nemlig at forsøge at virkeliggøre tanken om, at man tvinges til at købe en støvsuger hvis man bliver visiteret til rengøringshjælp. For det er altså konsekvensen af det Radikale Venstres forslag.
Derfor handler det her egentligt slet ikke om en robotstøvsuger, og dennes fortræffeligheder eller mangel på samme. Det handler om, at vi overfor rigtigt mange ældre reelt afskaffer muligheden for at få rengøring udført af personale. De skal jo som sagt købe en robotstøvsuger og så er det vel ikke nødvendigt med så mange personaletimer.
Der er nogle indlæg som desværre indikerer, at jeg går ind for forslaget. Det er nemlig ingenlunde tilfældet. Jeg har skrevet dette indlæg i protest imod den kendsgerning, at man camouflerer en meget principiel debat om ret til rengøring i eget hjem gennem et initiativ, der i øvrigt via tvang, pålægger borgeren en omkostning (robotstøvsugeren).
Man bør i stedet sige det ærligt; at det her ikke handler om velfærdsteknologi, men om at der skal spares markant på rengøringskontoen ude i den enkelte kommune!
Så jeg er faktisk modstander af forslaget, og min pointe er så, at det reelt ikke handler om robotstøvsugere, men som sagt noget helt andet.
Som jeg også skriver i mit indlæg, så skal velfærdsteknologi indføres i god dialog osv. og det er altså ikke tilfældet her, tværtimod. Jeg er stor tilhænger af at vi udvikler ny teknologi i den offentlige sektor så vi kan effektivisere, og skulle en ældre ville have en robotstøvsuger frem for et “normalt” rengøringstilbud, så synes jeg da det er helt fint. Men indtil da må Margrethe Vestager forholde sig til den kendsgerning, at de borgere der ærligt og redeligt er vurderet til ikke længere kan klare sig selv, og ikke kan genoptrænes, skal straffes gennem et tvunget køb af en robotstøvsuger. Det er jo et fundamentalt opgør med den retten til rengøring.
Jeg håber at denne kommentar har udpenslet mit synspunkt tilpas meget til at det står krystalklart hvad jeg mener om forslaget og det forhold at debatten i virkeligheden er en helt anden.
Mvh
Thomas
NB; Spørg evt. kommunalpolitikerne i Hørsholm kommune hvordan det er at skære rengøringen til ældre helt ind til marven; dvs. at borgeren får gjort rent én gang i måneden… Den gik faktisk ikke, staten selv sagde nej gennem Ankestyrelsen - det var simpelthen et for lavt serviceniveau!
Upassende ? Klag over indlæg
Den kan ikke komme over dørtrin og den kan ikke støvsuge møbler. Den kan ikke komme ind under sofaer og skabe, den kan ikke komme om bag dørene eller flytte stole og andre ting. Den kan heller ikke komme ud i krogene, da tingesten er rund.
Den skal tømmes hver gang den har været i brug, og det kan de ældre oftest ikke selv. - Det er så nemt for politikerne, for de er sikret af penge og fede ministerpensioner!
Upassende ? Klag over indlæg
Om ikke andet så har denne debat da været med til at afsløre hvilken enfoldig, overfladisk, kold, kynisk, asocial, pludrende og vrøvlende gås vi har i spidsen for det mest landsskadelige parti nogensinde. Nu forstår man bedre hvorfor spidserne i partiet er slyngveninder, og hvorfor dansk politik er endt som en mellemting mellem et muppet show og halløj på badehotellet. Kan nogen finde en bedre sammenligning er de meget velkomne. (måske noget med molboerne?)
Upassende ? Klag over indlæg
Har lige set forskellige bud på hvordan landets økonomi kan rettes op. Alle går de ud på at vi skal arbejde mere, betale mere i skat og nøjes med mindre velfærd. Alle forslagsstillerne fortier at man kunne spare tusindvis af millioner af kroner ved at mindske pengestrømmen til godhedsindustrien, indvandringsindustrien, Afrikaindustrien og EU/FN.
Upassende ? Klag over indlæg
Når jeg støder på et ord som “velfærdsteknologi” giver det mig en alergisk reaktion som har noget at gøre med George Orwels beskrivelser af “nysprog” i bogen “1984″ : Idet øjeblik et sådant ord bruges uden at dets absurde dimentioner er en del af brugerens komunikation , er der noget HELT galt …
Upassende ? Klag over indlæg
Middelmådig robotteknologi som en selvkørende støvsuger kan være en god ide at bruge hos ældre, som lider af rengøringsvanvid. Mange gamle husmødre mener det er påkrævet at støvsuge ugentligt, og det kan lettere gennemføres med en robotstøvsuger.
Sundhedsmæssigt er det fjollet at hvirvle støv op hver uge. Hovedrengøring en gang årligt må være meget passende, men en robotstøvsuger hjælper nok ikke alverden til at gøre ordentligt rent.
Plejeboliger bør udstyres med vaske- og toiletrobotter, også selv om det er dyrere end plejepersonale, fordi langt de fleste vil foretrække at komme i bad og på toilet uden menneskehjælp.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er ikke pensionist, men har alligevel ejet en robotstøvsuger i over et år nu. Erfaringerne er følgende: Magasinet skal tømmes hver dag for støv og snavs. Det er den hyppigste pligt. Visse gulvtæpper med trevler/frynser kan støvsugeren ikke klare, den ‘kvæles’ og går død. Ledninger må ikke ligge så støvsugeren kan komme i konflikt hermed. Og gulvet skal være ryddet for dele, som kan sætte sig fast i børster under støvsugeren ellers kører den fast. Visse gardiner m.v. der hænger ned til gulvet kan den også køre fast i. Døre skal lukkes, så den ikke kommer på afveje, alternativt kan den spærres med elektroniske sendere. Nogle gange kan den ikke finde tilbage til sin lader og går død forinden. Mindst en gang om måneden, helst hyppigere, skal den skilles ad og renses, da tråde og trevler sætter sig fast i hjul m.v. Så kan den tabe strøm for hurtigt. Visse møbler kan den ikke komme ind under p.g. af højde. Kort sagt, - det er ikke alle rum en robotstøvsuger vil kunne magte.
Samlet set: Personligt er jeg overordentligt godt tilfreds, for hver dag bliver der nu støvsuget, det gjorde vi ikke før med den manuelle. Det er bedre at støvsuge hyppigt men dårligt i stedet for sjældent men måske mere grundigt. Den grundige, men sjældnere omgang erstattes nemlig af gulvvask her hos os. Men visse rum holder vi den helt væk fra. Så langt så godt.
Men, som det fremgår, kræver den en del forudsætninger, forarbejde og arbejde for at fungere. Ud over tømning og rengøring. Det sidste skal ikke glemmes. Specielt når vi snakker pensionisthjælp.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Problemet med robotstøvsugere kan faktisk “støvsuges” ned til et meget simpelt spørgsmål:
Hvorfor pokker har jeg været tvangsindlagt til at betale verdens højeste skat hele mit liv???
Upassende ? Klag over indlæg