Uden for pensum (arkiv)

Uha uha, I har det hårdt.

Hvorfor må vi ikke høre hvad det præcist er dine venner har læst ??

Men bare rolig. Der er altid behov for raske hænder - der mangler folk i hjemmeplejen, avisbude samt folk i landbruget.

Jeg tror det ville være en fin opkvalificering af dine venners kompetencer. Og hvis de så er så dygtige som du angiver dem til at være, så vil de jo nok få kæmpet sig fremad så samfundet rigtigt får gavn af deres akademiske kompetencer.

Og ellers må vi jo se om vi om fem-ti år kan klare os uden. Det er vist kun arbejdsløse akademikere der mener vi får et alvorligt problem med mangel på cand.scient.pol’er og cand.mag’er i fremtiden.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Maren Schmith Astrup, du spørger om man kan opfinde et arbejdsmarket. Ja, det kan man godt, ved at opbygge et arbejdsmarked, der er konkurrence dygtige i forhold til udlandet. Det største problem for DK, er vores meget høje lønninger og meget høje skat. Vi ser i dag rigtig mange firmaer flytte job til udlandet, fordi det lønmæssigt er for dyrt, at producerer i DK. Jeg mener ikke vi kan opretholde job, ved at staten giver løntilskud og lignende ordninger. Disse job vil forsvinde efter, når de forskellige ordninger er væk igen. Staten kan være med til at kickstarte vækstfirmaet, men det skal være vækstfirmaer, der har vækst potentiale og som kan stå på egne ben når hjælpen forsvinder igen.

Upassende ? Klag over indlæg

Det kan også tænkes at man er overflødig, har gået 20 år i skole for blot at opdage at ens forældre tog fejl da de mente at verden havde behov for flere mennesker.
Desværre er det jo så for sent når man opnår den erkendelse. Livet ER faktisk noget lort.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg må tilstå at jeg synes din busven er tåbelig. Selvfølgelig er det surt at skulle arbejde i et ikke-akademisk job, når man har en kandidatuddannelse, men tiderne vender på et eller andet tidspunkt.
Hvor høj er dimitent arbejdsløsheden i øvrigt lige nu? Jeg mindes at den var 17% da jeg blev færdig… det tog 2 år før jeg fik mit første AC-job, men det var værd at kæmpe for!

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er enig med Poul Andersen, og spekulerer også lidt på om nogen måske søger for snævert. Da jeg for ti år siden blev færdig med engelsk som hovedfag søgte jeg job sammen med tre andre der også havde engelsk som hovedfag. I dag har vi alle gode jobs, men kun én af os arbejder i et job hvor engelsk er en kernekompetence, de andre af os bruger vores generelle AC-kompetencer i meget forskellige jobs.
Jeg spekulerer på om de kandidater der bliver færdige i dag har en forventning om at de skal arbejde indenfor deres kerneområde og kun vil acceptere drømmejobbet?

Upassende ? Klag over indlæg

Der er altså andre erhvervsgrupper der har meget mere brug for opmærksomhed end nyuddannede akademikere. Ufaglærte har et meget mindre spekter af job de kan bestride, dem burde der mere fokus på. Først får I en lang uddannelse betalt af de skatter som staten inddriver, dernæst vil I have førsteret til endnu en periode, hvor det offentlige betaler jer løn.En løn der vel at mærke er markant højere end dem, der har betalt jeres uddannelse tjener. Hvis din busven ikke skriver sit speciale, så er han ikke uddannet og derfor passer busjobbet ham glimrende til hans uddannelse. Jeg forstår forøvrigt ikke, at nyuddannede ikke bruger deres netværk til at starte som selvstændige fx. konsulenter Det kan godt være det er økonomisk trængt den første tid, men det er det da også at gå ledig. Men det kan give en masse erhvervserfaring.

Upassende ? Klag over indlæg

@Mis Antropus: Nu er der jo også arbejdsgivere i Danmark der bl.a. ansætter folk fordi de kan tale dansk og bor i landet. Det er langtfra alle AC-opgaver der kan outsources til udlandet.

Upassende ? Klag over indlæg

Tjoh, lad os nu ikke gøre problemet med ledige akademikere større end det er. Akademikere har en beskæftigelsesfrekvens, der er hele 20% højere end ufaglærte (virkelig en enorm forskel - jeg troede ikke mine øjne, da jeg så det første gang!!).

Nyuddannede akademikere skal nok komme i arbejde før eller senere. Det lykkedes da for mig - efter en god portion ansøgninger og samtaler.

Fremtidens udfordring er ufaglærte ledige, det er den ingen tvivl om. Andelen af arbejdspladser, der ikke kræver en uddannelse, er faldet gennem de seneste årtier - og den tendens fortsætter fremover, efterhånden som flere og flere arbejdsprocesser kan automatiseres uden at det ruinerer virksomhederne.

Upassende ? Klag over indlæg

“Det er måske ikke den bedste løsning, at nyuddannede tager jobs, der falder uden for deres kompetencefelt”

Ja, men for det første er det svært at spå om fremtiden når man satser på at opnå bestemte kompetencer (vil der fx være efterspørgsel disse når de 5 år, som en kandidatudd. minimum tager, er gået ?). Og samtidig lammer man også sig selv med for meget specialisering. Så der er naturligvis et element af “uddannelses-gambling” over et givet studievalg fremfor et andet - men det er der vel ikke noget nyt i ? Skal / kan det offentlige egentlig vedblive med at feje op efter folks konsekvenserne af folks individuelle (og oplyste) valg i alle mulige sammenhænge ? Inden for økonomi er der også noget man kalder for “sunk costs”, dvs. afskrivning af afholdte udgifter. Det er der hvor man stopper med at pumpe flere midler en aktivitet, som man allerede i forvejen har pumpet en del midler i. Det kan da godt være at man har opnået fine faglige kompetencer på studiet - men den store svaghed for en nyuddannet kandidat er jo den manglende praktiske erfaring (man er sådan set kun “halvfabrikata” når man forlader det trygge liv inden for murene).

Upassende ? Klag over indlæg

Hvorfor blev mit sidste jobforslag cencureret væk? Var det upassende? og hvis så hvad var det upassende. Var der klager? hvad bestod klagen i. Eller var det blot dig, Maren, som ikke har svaret på noget som helst, som ikke brød sig om indlæget.

Upassende ? Klag over indlæg

@Maren: findes der mon tal på hvor alle de nye kandidater fra sidst der var så høj dimittendledighed er i dag? I virkeligheden er det jo det, der er det vigtige. Det er klart at det er surt at gå arbejdsløs eller i ikke-akademiske job i en periode, men hvis arbejdsmarkedet opsuger størstedelen i løbet af to-tre år, så er problemet, set fra et samfundsmæssigt perspektiv, vel ikke så stort?

Upassende ? Klag over indlæg

Et CV er overflødigt som dimittend.

Der er ingen der ved om vi kommer tilbage til højkonjunktur lige med det samme, boblen brast i Japan i start-90′erne og de har haft konstant krise lige siden.

Et løntilskudsjob i en tid hvor virksomhederne kan vælge og vrage kan kun bruges som statsstøtteordning med garanti for at man ryger ud igen når der ikke længere gives tilskud.

Det er stort set umuligt for akademikere at få ufaglært arbejde, ingen vil antage en person der måske kunne finde på at stille spørgsmål til arbejdet eller som er klogere end chefen og måske er ude efter hans job. Og så er der iøvrigt masser af ufaglærte ledige til de jobs.

En ‘justeringsløsning’ kunne være at sætte arbejdstiden ned synkront med konjunkturen, men det vil dem der har belånt til op over skorstenen ikke være med til. De arbejdsløse kan for deres skyld bare spise kage, man håber sådan set de bare forsvinder af sig selv på en eller anden måde.

Upassende ? Klag over indlæg

Well, er selv akademiker og kronisk ramt af arbejdsløshed - men sådan er vilkårene nu en gang for et arbejdsmarked.

Samt vil jeg lige indskude at finanskrisen først er ved at komme i gang, efter en kort pause hvor medierne (uden argumenter eller viden) har bildt folk ind den er ovre - men det bliver meget værre, og der er ikke rigtigt noget nogen kan gøre ved det.

Så vi må bare indstille os på flere arbejdsløse, og på at man skal slås mere for at få et job. That’s life.

Os akademikere har det en del bedre end andre fag - f.eks. håndværkere, alle jobs relateret til boligmarkedet, transportsektoren (pga nedgang i int handel og forbrug) har det meget værre.

Upassende ? Klag over indlæg

Sammenlignet med tidligere tiders arbejdsløhed er procenten stadig lav og ligger på det niveau, som man i hvert fald førhen mente var det ideelle i markedssammenhæng.

IBM var længe den største erhvervssucces, man havde oplevet, og i Danmark kunne koncernen i sine første år vrage og vælge blandt blandt de dygtigste af de nyuddannede civilingeniører, som de især gik efter. Så slog 68′er ånden igennem, og multinationale virksomheder blev et skældsord, pludselig blev det trods store lønninger og interessant job vanskeligt at få de medarbejdere, man gik efter.

Man forsøgte sig derfor med kandidater, som man aldrig tidligere ville have satset på, fx fra musikvidenskab, og det viste sig at være en god idé. Meritterne kunne ofte med lidt intern ekstrauddannelse udnyttes til glæde for begge parter. Så at søge “allerhelvedes bredt” kan ganske rigtigt være en glimrende idé og af flere grunde.

Først i dette årti havde man nogle isbryderordninger, der havde til formål at få indvandrere med lange uddannelser i job vha. løntilskud i en periode, hvorefter man håbede på, at de fleste blev fastansat. Det var muligt at rekvirere den rapport, der senere blev udarbejdet om forløbet, og det gjorde jeg.

Rapporten var trist læsning. Det viste sig, at de fleste indvandrere igen stod uden job, efter at løbtilskuddet var ophørt. I praksis fungerede pengene altså mere som et tilskud til virksomhederne. Men i hvor høj grad dette var det afgørende for slutresultatet er vanskeligt at sige, fordi den politiske korrekthed slog stærkt igennem i rapporten. Man meddelte nemlig kort, at der havde været samarbejdsproblemer i ikke uvæsentlig grad.

En sådan oplysning kan jo ikke bruges til noget og gjorde som helhed rapporten ret ubrugelig og noget misforstået oversensibel, synes jeg, da man skulle tro, at begge parter havde haft mest ud af at få fakta på bordet.

Nogen stor succes var det altså ikke med den ordning, og den var også unfair over for andre ansøgere til de samme job, der ikke fik en pengepose med fra staten.

Jeg føler mig ret sikker på, at krisen vil fortsætte og blive langt værre, faktisk tvivler jeg på, at vi igen får en højkonjunktur, som den vi nu har forladt. Sørgeligt nok fik den folk til at forbruge helt vildt, så at vi siges at være blevet verdens mest forgældede folk, og det er godt nok en hård udgangsposition under de nuværende forhold.

Men rejsebureauerne melder om strålende salg, forstå det, hvem der kan. Jeg fatter ikke, at folk ikke forsøger at få mest mulig gæld ud af verden.

Upassende ? Klag over indlæg

De studerende i dagens Danmark har jo til fulde forstået især politikernes budskab om en “cool” fremtid, men måske ikke helt forstået det heraf medfølgende større pres på den enkelte. I bund og grund er der tale om en pakkeløsning, der blander frygt og fantasi: Du kan ikke vinde, hvis du ikke spiller med. Og hvad så, hvis arbejdsmarkedet er flydende og lunefuldt (hvilket der sådan set ikke er noget nyt i). Så skydes skylden naturligvis på regeringen. Velkommen til den store forkromede Plan om Det Udsatte Liv, som jo i den grad kendetegner post-modernismen og ikke mindst det kommende Vidensamfund (som alle jo taler om). I en sådant kommende samfund vil gennemsnitlig arbejdskraft (herunder også - eller måske især akademisk) ikke kunne bevæge en milimeter ud af stedet. Her kan man på forhånd godt glemme alle håbefulde drømme om en stjerne-karriere inden for en given branche. Er tågen begyndt at lette ?

Perioder med lavkonjunkturer skaber store skift i efterspørgslen efter videnbaseret arbejdskraft, og det er da klart at nyuddannede folk uden praktisk track-record i sådanne situationer trænges hårdt i defensiven. Siden Folkeskolen har de jo intet udover studiet og måske lidt studenterjobs at referere tilbage til. Og alderen siger måske endda ultimo 20′erne / starten af 30′erne ?

Naturligvis stiger dimmitend-ledigheden stærkt i en sådan situation, da hele uddannelses-møllen er baseret på planøkonomi, der producerer kandidater uafhængigt at den aktuelle efterspørgsel på de pågældendes kompetencer. Denne “overproduktion” har jo været undervejs “i gode tider”, og det er derfor ikke noget man kan tilpasse øjeblikkeligt ift. den aktuelle efterspørgsel. Så kan man jo fra statens side forsøge at poste midler i et nyt kunstigt arbejdsmarket (beskæftigelsesterapi for lånte midler ?), men effekten ville nok ikke være stor, da et CV bestående af jobs på kunstige arbejdsmarkeder nok ikke ville tælle så meget i virkelighedens verden. Og virksomhederne ved jo udmærket at de bedste kandidater til et givet job typisk ikke fås med et offentligt tilskud bundet i halen, så der vil egentligt bare blive tale om seggregerede A og B arbejdsmarkeder.

Upassende ? Klag over indlæg