Torsdag 24. maj
It-bossen
It - set fra JP/Politikens hus
Bredside fra Bruxelles
Christel Schaldemoses (S) blog
Min røde tråd
Jacob Bjerregaard blogger bramfrit om politisk substans
Stop madspild
Om opbrug og genbrug - med et twist af mormor
Profil
Maren Schmith Astrup stiller skarpt på snørklede akademiske veje og usexet universitetslovgivning på sin blog om uddannelse, ungdom og studieliv, der gør en forskel.
Baggrund:
Maren Schmith Astrup er tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd og tidligere næstformand i Syddanske Studerende, en studenterorganisation, som hun har været med til at opbygge fra bunden.
Hun sidder nu fortsat i Syddanskestuderendes bestyrelse. Bloggen er udtryk for Maren Schmith Astrups personlige holdninger.
Andet:
Sted:
København
Website:
Besøg
akademisk frihed
almendannelse
arbejderbørn
Børnesagens Fællesråd
børn og unge politik
boligmangel
boligproblemer
bomber i Danmark
borgerrepræsentationen
Brian Mikkelsen
Danmarks Konservative Studerende
Dansk Industri
demokrati
Det Konservative Folkeparti
dimittendarbejdsløshed
finanskrise
google
internationalisering
kønsforskelle
kina
kommunalvalg
kriminelle lavalder
medbestemmelse
ranking
renoveringspulje
studenterdemokrati
studenteroprør
studenterparlamenter
studerende
studieboliger
SU-debat
terrorisme
uddannelse i verdensklasse
uddannelseskvalitet
uddannelsesmuligheder
uddannelsesvalg
ungdomsboliger
ungdomsuddannelse
Universiteter
universitetslov
universitetsvalg
vejledning
videruddannelse
Yngresagen
ytringsfrihed
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelUden for pensum (arkiv)
Skal vi ikke bare skylle hele uddannelsessystemet ud i kummen?
Så skete det, journalisterne fik øjnene op for den vinkel, som vi har prøvet at sælge dem igennem snart 10 år . Jeg citerer her fra det sidste indlæg, hvor jeg nævnte taxametersystemets konsekvenser. Det var så sent som i februar:
” Da jeg startede på universitet i fordums tid, florerede et rygte mellem nye og ældre studerende, som lød, at vi alle ville komme gennem vores bachelor, da universitet ikke havde råd at miste deres taxameterpenge. De første mange eksaminer var blot bestået/ikke bestået eksaminer, så den udbredte holdning blandt mange studerende var: Hvorfor anstrenge sig, hellere arbejde en masse og få etableret sig godt.”
Den samlede elev- og studenterbevægelse har også tidligere givet deres bud på en uddannelsesfinanslov, hvor der var penge til uddannelse med kvalitet i. Derfor kan man også undre sig over at Malou Aamund har ageret overrasket og skuffet over den undersøgelse, som JP nu har offentliggjort
(0105http://jp.dk/indland/indland_politik/article2022901.ece) -
Her fremgår det at hver 6. universitetslærer har ladet studerende passere eksaminer pga. pres fra taxameter-systemet, selvom de ud fra en nøgtern, faglig vurdering skulle have været dumpet.
Den ivrige overskrifts-læser kan nu undre sig, da det for kort tid siden var overskrifter som: Danske universiteter i top ti, der prydede aviserne med rubrikker i stil med dette.
” Det er realistisk at opnå regeringens målsætning om at blive et af de 10 bedste universiteter i Europa i 2020. Sådan lyder det i kor fra både Aarhus og Københavns Universitet. Begge byer er med i kapløbet om at være et af de ti højeste placerede danske universiteter i Europa.” http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=28608
Desværre er det ikke altid, at ranglistekriterierne afspejler kvaliteten af uddannelserne eller forskningen for den sags skyld. Og er det egentlig så nemt at sammenligne uddannelser på tværs af landegrænser, når flere universiteter i udlandet har langt større budgetter end de danske?
Som jeg også før har nævnt her på bloggen, så har man på Københavns Universitet fjernet noget af kantinen og i stedet skabt et særligt rum til det fastansatte videnskabelige personale. Dette er sket, blot fordi særlige spisefaciliteter til det videnskabelige personale giver point på den ene af listerne.
Men har vi overhovedet brug for ranglister over universiteter? Jeg kan nævne de 10 bedste universiteter i verden. De ligger i USA, England, Schweiz, Japan og Canada. Det behøver jeg ikke ranglister for at kunne. Hvis et universitet er dygtigt nok, så ved omverdenen det også godt.
Det er noget sværere at placere de 100 eller 500 bedste universiteter på listerne. I de sidste 5 år er to ranglister over verdens bedste universiteter offentliggjort hvert år. De bygger på de samme kriterier: forskningens kvalitet og produktivitet, men anvender vidt forskellige indikatorer. Og hvad er forskellen mellem universitet nummer 1 og 500 så? Det får vi ikke at vide. Og skal man først og fremmest måle universitetet i forhold til antallet af nobelpriser og hvor mange studerende der spyttes hurtigt ud af fabrikken, eller i forhold til hvor god kontakten er mellem undervisere og de studerende?
I 2008 opnåede Københavns Universitet en placering som nr. 48 på “THE - QS Word University Rankings” og nr. 45 på “Academic Ranking of World Universities”, mens Aarhus Universitet lå som henholdsvis nr. 81 og nr. 93. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) var nr. 133 og nr. 152-200, men nr. 77 på ranglisten for de tekniske videnskaber og IT.
Placeringerne af de tre danske universiteter har været nogenlunde konstant i de sidste 5 år. Men alligevel spindes der jævnligt overskrifter på det. Kunne man ikke bruge kræfterne langt mere fornuftigt til at skabe mere gennemsigtighed i forhold til universiteternes individuelle kompetencer, så det bliver lettere for studerende at vælge den uddannelse der er den bedste for den enkelte.
Gennemsigtighed kan også tages til yderlighederne, som det er tilfældet med MIT (The Massachusetts Institute of Technology) Der har været ude og sige noget i retningen af: Vi er verdens bedste universitet og hvis I har nogen indvendinger, så lægger vi gerne alt frem på nettet, studenteropgaver, pensum ect. Så kan vi begynde at sammenligne! Det gjorde de så. Et helt universitet ligger nu på nettet, så studerende rundt om i verden kan se med egne øjne, at MIT “has what it takes to be the best” som de siger. Studerende kan endda teste hele pensumet, inden de søger en uddannelse.http://ocw.mit.edu/OcwWeb/web/home/home/index.htm
Jeg er nu heller ikke just tilhænger af denne køreskolemodel, men jeg synes ærlig talt, det er grotesk med alt den palaveren om uddannelser i verdensklasse, når man så vælger at benytte et forlorent og forældet taxametersystem, blot fordi det er let, og man ikke har tillid til offentlig uddannelse. Alle der har været i nærheden af systemet har spurgt, om man ikke i det mindste kunne lade det være antallet af studieaktive, som går til eksamen, der skal udløse pengene. Så man undgår ’humanioraspiralen’, hvor år med lidt lavere søgning har ført til en langsomt større og større forringelse af uddannelser og dermed til en endnu lavere fremtidig søgning.
Man kan jo lige så godt lade være med at have uddannelser, hvis de bare skal være halvdårlige underskudsforretninger.
Kommentarer
Per Harry Hansen, 8723 |
Undskyld - jeg svimler ved begrebet produktivitet i forbindelse med universiteter. Skal de være sådan en slags kandidatfabrikker? Skal vi bare glemme alt om det skønne, sande , gode, som aldrig går af mode - er det virkelig omsider gået af mode?
Upassende ? Klag over indlæg
Mihail Larsen, Gentofte |
Jeg kan også undre mig over, at nogen undrer sig over tingenes tilstand på de danske universiteter, når emnet er ‘taxameter’. Det siger næste sig selv - bare ordet! Virkeligheden er, at regeringen holder festtaler om ‘forskning i verdensklasse’, medens den styrer universiteterne efter en idiotisk budgetmodel, der præmierer discountuddannelser.
Kritikken er ikke ny. Jeg fremsatte den for 20 år siden, og sidst den igen dukkede op for et par år siden, bedyrede den daværende forskningsminister, Helge Sander, at han da ikke kunne forestille sig, at universitetslærerne tog let på eksamenskravene - samtidig med, at han lod forstå, at de samme læreres fremtidige ansættelse afhang af antallet af beståede eksamener. Da jeg ikke tror, ministeren er dum, må jeg antage, at han taler mod bedre vidende.
Desværre har Malou Aamund meldt sig i Helge Sanders fodspor med et forslag om, at universiteterne skal have bevillinger i forhold til, hvor mange af deres kandidater, der umiddelbart efter eksamen og et år frem opnår fast ansættelse. For mennesker uden kendskab til universiteternes drift forekommer det måske fornuftigt, men den undskyldning har Malou Aamund ikke: Hun kender universitetsverdenen. Og derfor er der særlig grund til at falde over hende og hendes forslag.
1) Hvornår konstaterer man, om en færdiguddannet kandidat får fast arbejde efter uddannelsen? Sådan ca. 5-6-7 år efter kandidaten har påbegyndt sit studium. I det tidsrum kan arbejdsmarkedet have ændret sig, lærerne være afgået ved døden, studierne være reformeret eller endog nedlagt, men ikke desto mindre skal konsekvenserne af en (efter Malous mening) fejlslagen uddannelse EFTERFØLGENDE have konsekvenser for universiteternes budgetter. Så dum er man ikke engang i det private erhvervsliv.
2) Hvad bliver konsekvenserne af en sådan tankegang for universiteternes kritiske og frie grundforskning? Det behøver man ikke skrive en længere, akademisk afhandling om: Den går rabundus! Alting vil - i overlevelsens navn, lige som nu taxameterets - blive rettet ind mod, “hvad der kan betale sig”. Dét er fundamentalisme af værste skuffe. Væk med alt det, som ikke omgående og med sikkerhed kan omsættes i erhvervsrettede og -nyttige studier. Der er bare et problem: Det fører med sikkerhed ikke til - “forskning i verdensklasse”, men til discount. Da jeg ikke tror, Malou er dum… etc.
For 25 år siden var jeg dekan for de humanistiske uddannelser på Roskilde Universitet, og som sådan deltog jeg i forskellige møder med det daværende Uddannelses- og forskningsministerium under Bertel Haarder og på hans forlangende også med repræsentanter for erhvervslivet. Det var lærerigt. Disse repræsentanter advarede os mod de planer, som Haarder ville tvinge ned over universiteterne, og som - helt i tråd med nutidens tankeløse forslag - gik ud på at få kandidaterne hurtigst og billigst gennem systemet. Erhvervslivet ville hellere have fagligt velkvalificerede kandidater; omstillingen til erhvervslivets tankegang skulle de nok selv sørge for. Den slags argumenter bed ikke på Haarder. Sådan er det, når ideologi bliver vigtigere end saglighed og faglighed.
Jeg er nu så gammel, at jeg kan se tilbage på et halvt århundredes reform-politik inden for de videregående uddannelser og forskningen. Det fylder mig med glæde, at langt flere nu kan få en højere uddannelse. I begyndelsen af 60′erne var det kun et par procent, der fik studentereksamen; i dag er det så vidt jeg ved op imod 40%. Men jeg kan også konstatere et tilsvarende fald i de faglige krav - historisk viden, fremmedsproglig kompetence og skrivefærdighed. Hvis de to tendenser hænger sammen, så er løsningen ikke at begrænse adgangen eller reducere fagligheden, men at få dem til at virke sammen.
Det gør man ikke ved regeringens strudsepolitik, hver gang konsekvenserne af dens budgetmodeller bliver åbenbare for enhver. Ind med fantasien, ud med fundamentalismen.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Og hvad så når enginører kun kan tørre r.. i deres eksamensbeviser, fordi de ikke kan finde firmaer der vil ansætte folk, der kun teoretisk er stærke…tror du så ikke, kære blogger, at det er lidt mere interessant at koncentrere sig om den side af de højere uddannelser, istedetfor at give andet end sig selv skylden for, at der ikke er mere rentabilitet i jeres erhvervsevne end tilfældet er?
Hvis man kunne se at I var fornuftige, så ville der også blive investeret i jeres virke, da det ligesom i lukkede kommunistiske regimer, påvirker landets befolkning at blive stimuleret kulturelt, historisk mm.
Hvis I var så gode som den løn i senere kommer ud og gør krav på, så ville hele samfundet være på jeres side.
Vi skal se jer i øjnene og få tillid til og erfaring med at jeres arbejde er tjensteligt for landet. De der ikke kan passere denne folketest, skal ud fra universiteterne.
Således lukker vi univisertiterne for de der kun vil gå der og kræve og ikke yde for den uddannelse de får mulighed for at tage. Ja, tage er vist mere end en forstand ordet at bruge.
At vi, samfundet, skal betale så store uddannelsesomkostninger til så værdiløse uddannelser og så utaknemmelige mennesker/unger, det overgår min fantasi at forstå hvem, udover andre universitetsuddannede, der kan finde på at tilgodese så åndsvage og irrentable uddannelser.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Per h. h.
Alt det smukke, gode, mm. Det er aldrig så godt og dejligt som en tur i naturen, men naturen lider under, at vi skal generere så store økonomiske ressourcer til at betale disse mennesker for deres tidspildende arbejde.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Hej Maren
Taxametersystemet er jo gammelt.
Det blev indført af Bertel Haarder, lige omkring ‘90. (give or take).
Meldingen, dengang, var “70% skal gennemføre, ellers koster det”.
Da frafald iløbet af det første år ligger på omkring 30%, kan enhver regne ud hvad der så skal ske med resten.
Så jeg kan fortælle dig at den debat, kørte i Studenterråds-regi, allerede i slutningen af firserne.
Og det gjorde den naturligvis osse blandt det videnskablige personale.
Sammen, opfandt vi det flotte ord “studietrinstilvækst” (det lyder flottere og mere neutralt end dets synonym: “Penge”).
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Petersen, 3230 |
At en stor del af de studerende er ubegavede og dovne og udnytter systemet og er så utaknemmelige at de ikke værdsætter den mulighed samfundet tilbyder dem er da ikke systemets skyld ! OG at der så ovenikøbet er lærere der ikke ejer ærlighed,karakter og integritet gør det absolut ikke bedre og er stadig ikke systemets skyld ! Men det nemmeste er selvfølgelig at forrette bager for smed.
Upassende ? Klag over indlæg
Philip Christiansen, Roskilde |
Nu er undervisningen de sidste år jo også gået i retning af, at studerende underviser hinanden (pga. lovkrav) og ikke bliver undervist af forskerne, der kan stå i undervisningen og se på, mens de ugentlige 2×45 minutter går med formalia omhandlende studenteroplæg, mv.
Uddannelse? Tja, i forbindelse med min uddannelse ville jeg i hvert fald gerne have modtaget mere forskningsbaseret undervisning. Når der så oven i købet er konsensus mellem undervisere og studerende om, at meget formalia er hovedløst formuleret og på indholdssiden gabende tomt og skabt af folk, der ikke har kontakt til undervisningen, så er det vist tid til at revidere, hvad universiteter skal (være).
De, der anklager studerendes og underviseres integritet, kan ikke have nogen kontakt med den virkelighed, jeg lever i: Her er begge parter passionerede og interesserede i deres fagområder - at nogle undervisere føler sig presset ovenfra er et ledelsesspørgsmål, hvis problemer på bl.a. KU, der kan læses meget mere om andre steder.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Friis, Odense M |
Når underviserer bliver bedømt på hvor mange procent der består faget, overfor ledelsen, så er systemet helt galt på den. Dumper der for mange skal en underviser forklarer sig, for universitetet mister penge.
Samtidig vurderer Universitetetledelsen uduelige forskere og ledere som har den enormt skindende kompatance at de er kvinder, over flotte kompetancer så som undervisningskvalifikationer og social omgang med de studerende, forsker evner og samarbejdsevner. Skal jeg virkelig nævne hvor disse regler kommer fra?
Hvordan er det politikerne behandler Universiteterne,forskerne og de studerende (som jeg er en del af)?. Hvad er der blevet af at man bliver uddannet til at være selvtænkende og beslutsomme.
Upassende ? Klag over indlæg
Joe Bendtsen, Odense |
Måske kan det også handle om at vi har en flok uinspirerende phd studerende hvis vejledning er så ringe og usammenhængende, og til tider nærmest umulig, at det er derfor de vælger at lade folk komme igennem systemet for at dække over deres egen elendighed.
Hvor mange gode vejledninger har jeg haft igennem 5 år? 2 - resten var til at skylle ud i et lokum. Hvordan kan man forlange mere af de studerende når ikke engang 2 undervisere kan blive enige om hvilke kriterier der er vigtigst at opfylde når der skal afleveres et skriftligt produkt? Og det er godt og vel når man da kan få aftalt en tid til vejledning face 2 face.
Upassende ? Klag over indlæg
Hans Hansen, 8000 |
@ Maren : Problemet er vel lidt, at du ikke aner hvad du udtaler dig om. Hvis du havde gået på et rigtigt universitet som dem i København og Århus vidste du hvad det ville sige. Syddansk er kun for dem der ikke kunne komme ind i København og Århus.
Syddansk er jo netop en kandidatfabrik. De studerende bliver uddannet til dårlige jobs, men de tror selvfølgelig selv på at de kan en hel masse. For det har de jo fortalt hinanden og sig selv.
Upassende ? Klag over indlæg
M Thomsen, Odense |
Carsten Nielseneer,
Sikke en gang vrøvl! Tænk at du kan få en debat om taxametersystemet til at handle om selve universiteternes eksistensberettigelse i et demokratisk samfund. Skulle det nu pludselig være spildte penge at udddanne sig? Er det en underskudsforretning for samfundet? Og hvis du virkelig tror at folk tager en udddanelse på universitet fordi de bare vil “nyde” og ikke “yde” så kan du ikke have været på et universitet eller talt med en studerende i hele dit liv. Hvad med at undersøge sagerne lidt før du bare lukker lort ud.
Og Hans Hansen: Ja, til grin kan man da altid gøre sig selv, for det er da vist dig der ikke aner hvad du taler om. Hvis du på nogen måde kan underbygge så fuldkommen latterlige og patetiske påstande, så vil jeg da gerne se på sagen. SDU er glimrende universiteter med glimrende forskere, glimrende forskning og masser af potentiale. Det store problem er at de altid bliver forbigået når der skal tildeles forskningsmidler fordi politikerne vil have skubbet Århus og KBH op ad ranglisterne.
Upassende ? Klag over indlæg
Heinz Jacobsen, p.t. Kunduz |
@M Thomsen, det kan simpelthen ikke udtrykkes bedre og mere rigtigt. SDU 1985.
Det har undret mig i de forskellige blogs, at der er så mange mennesker der bidrager med sure opstød, nedladende bemærkninger, skriver om noget der intet har med sagen at gøre, og som yderligere tydeligt viser de intet begreb har om det pågældende emne. Det er forståeligt, at mange derfor skjuler deres identitet, for de gør sig jo kosteligt til grin.
Upassende ? Klag over indlæg
bjørn jespersen, kbh n |
fantastisk eksempel, det med kantinen.
Det kan overraske at effekterne af økonomisk pres overrasker dem der har lagt presset. Det er vel netop blevet lagt fordi man ved, det har en effekt.
Så selv om jeg godt kan forstå Malou Aamunds forfærdelse over konsekvenserne af at sænke niveauerne, vil jeg mene, at hendes forventning om, at moralen skulle kunne holde stand i sådan en situation, næsten kan kaldes naiv.
Upassende ? Klag over indlæg
Carsten Pedersen, Kbh N |
Siden det elendige taxametersystem blev indført har der været en kamp for at gøre uddannelserne en lille smule nemmere at genneføre hvert år.
Økonomisk logik som enhver liberal burde forstå er: Er der penge i noget, gør folk det. Det er derfor man liberale er for privatiseringer. Fordi folks egoistiske økonomiske motiver gør dem mere energiske og effektive end altruisme, da folk søger at maksimere profit.
Og så giver man så universiterne et økonomisk incitament til at lade ALLE bestå, hvor profitmaximering/indtægt kommer af at lave nemme eksamener.
Hvad sker mon? D’OH.
Logikken er faktisk så enkel at man skulle tro niveausækningen er tilsigtet? Det siger meget om Malou Aamund hun ikke bare kan regne det ud helt af sig selv på 1 min, men skal bruge en rapport for at forstå det.
Dummificeringen af universiteterne tager lidt tid, pga der er træghed. Mange gamle undervisere gør som de altid har gjort, men det er ved at slå ordentligt igennem nu.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
“Derfor kan man også undre sig over at Malou Aamund har ageret overrasket og skuffet over den undersøgelse, som JP nu har offentliggjort”. Hvad laver en tidligere fotomodel i folketingets udvalg for videnskab og teknologi ?.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
M. Thomsen
Det der menes er, at det synes at studierne og de studerenede maalrettes efter diplomas’ og ikke efter reelle kundskaber. Hvis de reelle kundskaber vurderedes hojere, ville der vaere tale om udvikling af evner. Uddannelser KUN paa papir er never evner. Evner kan never nedfaeldes, defineres eller beskrives paa papir. Kun plattenslager-forskere og fupraadgivere kan komme frem paa denne maade. Standardiseret fup.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
sammensat viden, uanset hvor stor denne er, er ikke forstaaelse. Forstaaelse er det der udvikles ved at have/udvikle foeling med det een har med at goere.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
Nej vi skal ikke skylle noget i kummen. Vi skal soege at tilegne os evner over alt andet, Disse evner kan siden forsoges defineret, men at soege at naa hoeste definition er da gak paa universitet. Det er jo evner der soeges og ikke umiddelbare skolekundskaber.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas S, Århus |
Har selv gået på AAU (Århus) fornyligt og de har uden tvivl problemer med kvaliteten af undervisningen. Hele strukturen med at lade studerende undervise andre studerende (på lavere niveau) føles som russisk roulette - har haft sådanne ‘undervisere’ der reelt ikke havde nogen interesse i at undervise eller give kompetencer videre.
Mange forlæsninger kan man helt og aldeles skippe hvis man har læst og forstået stoffet på egen hånd, for til de fleste forlæsninger blev der ikke inddraget nyt stof eller sparket en dialog igang imellem lektor og de studerende om dagens emner.
Jeg var mildest talt skuffet over ‘det høje niveau’ som universiteterne i DK skulle kunne tilbyde.
Upassende ? Klag over indlæg
L Petersen, Roskilde |
@Albert Hansen: Du burde tjekke Malou Aamunds CV før du udtaler dig, hun har en del mere at have det i end sin karriere som fotomodel.
Upassende ? Klag over indlæg
Jette Nielsen, Køge |
At sætte universiteterne til at vurdere deres egne studerende, er jo at sætte ulven til at vogte får. Det siger sig selv. Eleverne skal vurderes af udefra kommende objektiver personer, der så bestemmer om den enkelte elev skal bestå/dumpe. Hvor svært kan det være?
Upassende ? Klag over indlæg
Kristian Beedholm, Hjortshøj |
Kan ikke finde historien om kantinerne på KU fra andre end dig og Lena Scotte (næsformand i DSF). Har du evt. et link, hvor man kan læse det? Jeg ville da gerne fortælle denne vilde historie vidt og bredt, men så skal jeg jo helst også kunne dokumentere den.
Upassende ? Klag over indlæg
Lisbeth lund, Holbæk |
Godt brølt, løvinde!
For et par år siden tog jeg en PD-uddannelse. 2-3 weekender og derefter rent selvstudium!
Det var ikke lige den nyeste forskning, der blev formidlet!
Hvor bliver milliarderne til uddannelsessystemet af? De er jo i systemet, men de uddannelsessøgende mærker dem vist ikke så meget.
Upassende ? Klag over indlæg
H. Aagaard, Birkerød |
Manglende økonomisk realisme og klynkementalitet?
Hvis man er arg modstander af taxametersystemet så er det selvfølgelig en effektiv måde at undergrave systemet på, at man svarer ja til, at man af økonomiske grunde har ladet ukvalificerede studerende bestå.
Hvis der virkelig er universitetslærere, som er parate til at lade ukvalificerede studerende bestå eksamener og dermed spille hasard med universitets ry, frem for at øge fagligheden generelt sådan så færre dumper, ja så er der et problem. Men problemet skyldes nærmere manglende faglighed i hele det danske uddannelsessystem end det skyldes taxametersystemet.
Upassende ? Klag over indlæg
Lars Andersen, Frederiksberg |
@Hans Hansen:
“Syddansk er kun for dem der ikke kunne komme ind i København og Århus”
Syddansk Uni er fint nok mht- økonomi-studiet (oceon) - der findes nogle kapaciteter blandt underviserne her - men resten af det brogede studie-udbud kan nok skylles ud i cisternen.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Det synes lidt som man søger at kaste ansvaret overpå undervisningen. Er det ikke praktiseren af ansvar for egen læring og at et eksamensbevis i sig selv blot er en slags bestået eller ikke bestået, adgangsgivende eller ej uddannelse til videre fremfærd, eller er der noget jeg har fået helt galt fat i?
Reelle kundskaber er ikke målbare som eksamener er det og efterstræbelse af disse, ville lægge alt det andet fnidder agter ud eller gøre det uinteressant.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Seneste blogs
Arkiv
maj 2010 (1)
april 2010 (2)
marts 2010 (3)
februar 2010 (3)
januar 2010 (3)
december 2009 (3)
november 2009 (1)
oktober 2009 (1)
september 2009 (3)
juli 2009 (1)
juni 2009 (4)
maj 2009 (3)
april 2010 (2)
marts 2010 (3)
februar 2010 (3)
januar 2010 (3)
december 2009 (3)
november 2009 (1)
oktober 2009 (1)
september 2009 (3)
juli 2009 (1)
juni 2009 (4)
maj 2009 (3)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Hvad med at forvente lidt alm. ansvarlighed fra universiteterne ??
Det er jo helt horribel adfærd fra deres side. Ironisk når man tænker på det “menneskesyn” så mange derfra ellers gerne vil prædike.
Iøvrigt, så er det der med at alle består vist ikke noget der gælder alle studieretninger.
Frafaldet, herunder fordi folk dumper eller synes det er for svært, er ganske stort på de krævende studier f.eks. naturvidenskab eller økonomi.
Monstro ikke problemet - som altid - primært findes på humaniora. Her findes der bestået/ikke-bestået igen og igen. Man kan vist kun dumpe hvis man ber om det på de fleste humaniora-uddannelser her i landet. Det kræver ingen synderlig fordybelse, men blot et betydeligt forråd af plusord og politisk korrekt offerrolle-tænkning.
Disse studier er jo også kendetegnet ved at tiltrække de mindre dygtige studenter - på humaniora kan alle finde en plads og klare sig igennem. Det gør man ikke på økonomi-studiet, på fysikstudiet eller som civilingeniør.
Med andre ord; taxameter ordningen er fin nok, givet at universiteterne ellers er deres ansvar voksne (hvis nej til dette, er det jo her problemet er), og et ev.t problem på humaniora, hænger vel sammen med en tvivlsom “videnskabelighed” generelt på disse studier der jo bliver stadigt mere politiserende.
Upassende ? Klag over indlæg