Profil

Maren Schmith Astrup stiller skarpt på snørklede akademiske veje og usexet universitetslovgivning på sin blog om uddannelse, ungdom og studieliv, der gør en forskel.

Baggrund:
Maren Schmith Astrup er tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd og tidligere næstformand i Syddanske Studerende, en studenterorganisation, som hun har været med til at opbygge fra bunden.

Hun sidder nu fortsat i Syddanskestuderendes bestyrelse. Bloggen er udtryk for Maren Schmith Astrups personlige holdninger.

Andet:


Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Uden for pensum (arkiv)

Skrevet af Maren Schmith Astrup

Peberede konsekvenser

Dato: d. 14.04.10, 21:59
Af: Maren Schmith Astrup
Emner:

For nylig var vores nye videnskabsminister ude for at undersøge mobiliteten i de danske uddannelser. I denne forbindelse udtalte hun i sin pressemeddelelse:

“– Det er vigtigt at have fokus på hele fødekæden i uddannelsessystemet, så elever og studerende oplever en naturlig sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, for eksempel fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Der skal være smidige overgange. På de videregående uddannelser skal det være mere fleksibelt for den enkelte studerende at vælge fag i forhold til jobønsker, og der skal være mulighed for at bygge videre på sin uddannelse, hvis man skifter spor – hele tiden med fokus på højt fagligt niveau, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.”
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2010/ministre-vil-skabe-bedre-overgange-mellem-uddannelser/
 
Charlotte Sahl-Madsen har helt sikkert fat i det rigtige, men hvad hun ikke nævner, muligvis fordi hun ikke ved det, det er, at flere studerende i dag bliver forsinket, fordi uddannelsessystemet er for bureaukratisk.
 
  Selv om Bologna-processen lige har fejret 10 års -jubilæum i Budapest og Wien her i marts, så er der mange af de flotte engelske målsætninger, som kun er blevet ved formuleringsforhandlinger imellem ministrene.  46 landes ministre forpligtede sig ellers, for 10 år siden, på at de ville skabe ét European Higher Education Area, som først og fremmest var karakteriseret ved mobilitet. Men mobiliteten er aldrig rigtigt ført helt ud i livet.   

Der er stadig store problemer med den horisontale mobilitet, dvs. mobilitet mellem forskellige landes uddannelser, f.eks. er der ikke styr på helt basale ting som at få merit for de fag, studerende har taget i udlandet. Men hvad langt værre er, så er der ikke styr på det, der først og fremmest burde virke, nemlig den vertikale mobilitet. Det vil sige, den fleksibilitet som er nødvendig, hvis man skifter fra et uddannelsessted til et andet i Danmark – eller sågar fleksibiliteten mellem fag indenfor én og samme uddannelse.
 
Med Bologna -processen er der indført en regel, som gør at en studerende ikke kan indskrives på kandidat delen, før vedkommende har afsluttet alle eksaminer på bachelordelen. Det vil i praksis sige, at man skal vente et år med at studere, hvis man dumper en eksamen, og der ikke er reeksamen før året efter. Universiteterne er dog blevet bedre til at afholde reeksaminer, men der findes stadig studerende, som må gå i et helt år og vente på at studere videre.
 
Men også studerende som klarer eksaminer uden besvær forsinkes i deres uddannelse pga. bureaukratiet. I flere tilfælde opdager de først, at de er kommet i klemme under en regel, når de med syv dages varsel får fjernet SU’en, fordi de nu går på SDU og tidligere gik på KU, som skal bruge mere end et år på at få sendt en studerendes bachelorbevis videre til et andet universitet.
 
Hvis Vi for eksempel ser på følgende case, så bliver Mette, en flittig og dygtig studerende, et år forsinket på grund af kø -ordning. Det sidste semester af hendes bachelor er et semester på journalistik, men eftersom faget har kø -ordning, da der er optaget flere studerende end der er plads til på journalistik, så kommer man først i betragtning, når man har været studieinaktiv i et år. Mette fik ellers dispensation fra Bologna -reglen til at tage første kandidat modul på et andet fag. Men hvis Mette tager næste modul, på Kandidaten i det kommende semester, men så er hun ikke i kø til sit journalistikfag længere. Hun er nu, trods stor motivation og alle fag bestået, tvunget til at tage orlov og arbejde som lærevikar, da dimittend- og ungdomsarbejdsløsheden er højere end nogensinde, hænger de studierelevante jobs ikke lige på træerne.
 
Orloven har rent faktisk personlige konsekvenser for studerende som Mette, for mange bliver der tale om mere lån, når studietiden forlænges. Men Mette når også at blive et år ældre, inden hun kan begynde at afbetale sit lån og et år ældre inden hun kan starte job og pensionsopsparing. Mettes civilstand er egentlig sådan at hun snart er klar til børn og boligkøb, men hun vil dog gerne være færdig med uddannelsen først, disse planer bliver nu også udskudt et år.  



Kommentarer
Far Jensen, 6100 | Skrevet: 15. apr 10 kl. 01:26

Der burde være en stående komité på 3 til 5 medlemmer som konstant holdt øje med bureaukratiske flaskehalse, og som med en minister i ryggen kunne skride ind med få dages varsel. Der skulle kun gives en mindre timeløn, men en bonus for hvert løst problem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Harry Hansen, 8723 | Skrevet: 15. apr 10 kl. 01:34

Fint, Far, så er det bare med i en fart at konstruere en masse problemer med dertil hørende løsninger. Det vil se enormt effektivt ud!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Far Jensen, 6100 | Skrevet: 15. apr 10 kl. 01:50

@PHH, 8723

Altså, ministeren skal selvfølgelig påse at arbejdet udføres ordentligt. Hvis man kræver bonus for løsning af problemer der aldrig har eksisteret, er der jo tale om strafbare forhold.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Harry Hansen, 8723 | Skrevet: 15. apr 10 kl. 07:12

Hej Far, det ved jeg da godt. Med maximale mængder af held og lykke kunne det faktisk fungere. Men der er altså i virkeligheden noget om, at man får det man beder om. For at kunne løse problemer må man først finde (skabe?) nogle. For at få syndsforladelse må man starte med at synde. En reagerer sådan, når oversidderen åbenbart betvivler ens sunde fornudt og gode vilje.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/