Uden for pensum (arkiv)

Jøsses… der er s’gu intet i verden der er gratis !!! Der er nogen der skal ARBEJDE for at betale for din uddannelse… Gud fri mig vel - hvad foregår der inde i hovedet på sådan en som dig ?

Upassende ? Klag over indlæg

Du har helt ret, men dette indlæg vil desværre give dig en masse hug og utiltalende anklager. Jeg håber at SU-en fremover vil bestå, så alle der ønsker det kan tage en uddannelse.Det er bl.a. derfor at jeg, foreløbig i 45 år har betalt skat, (måske ikke med glæde) men til alles fælles bedste.

Upassende ? Klag over indlæg

Det er egentlig ret morsomt at se ordet “skævvrider” blive brugt i bloggens overskrift for derefter at se igennem bloggen en total skævvridning af den virkelighed som ellers burde være ens for alle og umiddelbar konsistent.
Listen over skævvridninger er næsten så lang så man skulle tro at Maren Schmith Astrup allerede er politiker og ikke blot “studerende” med en mening. Politikere er jo, til forskel fra os andre, ikke bundet af realiteter eller virkelighed. Politikeres job er pr definition at præsentere en abstraktion af virkeligheden som er konsistent med deres holdninger og argumenter, men disse abstraktion behøver på ingen måde være repræsentative for virkeligheden som helhed.
Derfor kan politikere som Villy Søvndal på den ene side stå og argumentere for afskaffelsen af kapitalismen, indførelsen af et socialistisk diktatur, de facto afskaffelsen af den frie og private ejendomsret til kapital og produktionsmidler, statslig ejerskab og kontrol af alle banker og finansinstitutioner og så en samtidig bevarelse af vores demokrati og den grundlovssikrede private ejendomsret.
Argumentet om at uddannelse beriger samfundet med et fastsat beløb bygger på så mange forudsætninger at det er totalt ubrugeligt i en generel diskusion og som er konsistent argument. Det eneste undersøgelsen derimod kan bruges til, er at dokumentere at i visse sammenhænge skaber uddannelse potentiale for velstand i form af en intellektuel berigelse af den enkelte som skaber muligheden øget velstand.
Men tager man argumentet for pålydende så er løsningen på et givent velstandsproblem altså bare at give alle i landet en 5-årig kandidatuddannelse i teoretisk idehistorie og vupti så er vi alle millionærer. Men sådan forholder virkeligheden sig jo ikke.
Dernæst så ynder Maren Schmith Astrup at sammenligne pærer og æbler og bruge en ret tvivlsom adgang til statistik og fakta. Man kan på ingen måde gribe ud efter en generalisering om færdiggørelsen på danske uddannelser og så blot sammenligne med en statistik man hiver frem fra OECD. Det giver ingen mening. Skal argumentet overhovedet bygge på statistik og have nogen validitet så er man nødt til at bygge det på konkrete eksempler fra konkrete uddannelser hvor man sammenligner færdiggørelsen i Danmark på specifikke uddannelser som feks. medicin, jura eller ingeniør med færdiggørelsen fra lande som helt specifikt tager brugerbetaling for de pågældende uddannelser og har et akademisk tilsvarende niveau. Det vælgerr Maren Schmith Astrup ikke at gøre og kommer aldrig videre end blot endnu en generalisering der ikke holder vand.
Derimod viser alle undersøgelser at tager man specifikke fuldt brugerbetalte uddannelser, og ikke benytter pseudo brugerbetaling som HD, så er studietiden langt kortere end de danske, og færdiggørelsesprocenten er langt højere.
Endelig bruger Maren Schmith Astrup begrebet “uddannelse” dejlig løst og blander det gladeligt sammen med forståelsen af en højere akademisk uddannelse, når virkeligheden så er at gennemførelsesprocenten for de højere akademiske uddannelser er lavere end de 89% da de gymnasiale uddannelser her er medregnet.
Dernæst benytter Maren Schmith Astrup endnu en generalisering omkrign en problemstilling som hidrører til helt specifikke uddannelser. Man kan ikke afvise problemstillingen med at over en tredjedel af medicinstuderende i Danmark ikke er danske statsborgere og at Danmark står for en meget stor del af uddannelsen af svenske og norske læger, men argumentet at kun 2% af uddannede tager til udlandet. Det er jo lige netop det vi ser på specifikke uddanelser som feks medicin hvor en vanvittig tilgang til fordelingen af studiepladser fører til en konstant mangel på læger i Danmark. Uanset hvor mange studiepladser vi opretter til medicin i Danmark vil manglen altid opstå da en meget stor andel af de studerende er udenlandske og forsvinder ud af Danmark og tager deres uddannelse med sig.
Så kommer der et argument om at uddannelser ikke bliver oversvømmet med Eu studerende hvis uddannelsen er gratis og det argument er jo ikke bygget på virkeligheden. Virkelighden er jo derimod at de uddannelser som rent faktisk kan benyttes af udenlanske studerende som feks medicin oplever en oversvømmelse.
Jeg går personligt ikke ind for brugerbetaling men jeg går derimod heller ikke ind for at benytte argumenter som ikke bygger på virkeligheden.
Brugerbetaling afholder mange steder i verden mange fra at tage en uddannelse og derfor ser man feks. i USA en meget udbredt brug af stipendier således at akademisk kvalificerede studerende ikke bliver afvist alene ud fra finansielle krav. De bruger med andre ord stipendier og den gratis uddannelse til at negere de strukturelle problemer i netop brugerbetalingen.
Men der er meget store problemer i det danske uddannelsessystem på specielle områder som feks. medicin. Der er meget store problemer med det akademiske niveau på mange af de naturvidenskabelige uddanelser som feks. ingenørstudierne.
Når vi i Danmark anvender så store ressourcer på uddannelse så må vi også sætte tilsvarende akademiske krav til disse, og frem for alt må man gøre op med den ophøjede tro på at vi i Danmark har verdens bedste uddannelsessystem. Når vi sammenligner os med andre lande viser det sig så ikke at være rigtigt og hele undervisningssiden går totalt i forsvarsposition som deet feks skete omkring de internationale læseundersøgelser hvor Danmark direkte dumpede. Det samme sker på de videregående uddannelser for feks ingeniør. Her er danske ingeniører ikke internationalt ledende selvom vi burde være det ud fra brugen af samfundmæssige ressourcer.
Det ville være ekstremt befriende at høre bare en eneste akademisk ansvarlig i Danmark sige, vi eer måske ikke så fremragende som vi tror vi er, og ud fra de penge vi bruger burde vi være bedre, så derfor må vi gøre det endnu bedre, og ikke bare på gøgeunge maner skrige på flere penge uanset hvad og måske kunne vi gøre det bedre for de afsatte midler og måske kunne vi sætte højere krav til undervisere, undervisning og ikke mindst studerende.
Men stort set det eneste man hører når det argument bliver nævnt er en storm følelsesargumenter der kommer direkte fra en total forsvarsposition.

Upassende ? Klag over indlæg

For lige at uddybe, så opstår forvridninger, eller skævvridninger, når den enkelte ikke bærer de økonomiske konsekvenser af deres valg, som det er tilfældet med det gratis uddannelsessystem.

Upassende ? Klag over indlæg

@Lars Pedersen
Det er godt nok nogle noget grovkornede antagelser du får lanceret og så vidt jeg kan se leverer du på ingen måde et logisk bevis for dem ej heller emperiske beviser som understøtter din afgumentation.
Lad mig tage et citat: “Fjerner man også dagpengene, forsvinder de arbejdsløse akademikere også”. Det kunne da godt nok ikke være mere forkert at påstå at fjerner man dagpenge eller understøttelse fjerner man også arbejdsløshed. I så fald skulle Danmark have verdens højeste arbejdsløshed hvilke ikke er tilfældet faktisk er det modsatte tilfældet. Arbejdsløs er generelt ansett for at være strukturelle problemer i samfundet som den enkelte i langt de fleste tilfælde ikke er ansvarlig for. De personer som feks er blevet opsagt under finanskrisen kan jo ikke umiddelbart siges at være ansvarlige for at feks SAS eller Mærsk taber penge. Man derudover vil det ud fra et nationaløkonomisk synspunkt være mest til fordel for dem der er i arbejde at de arbejdsløse får understøttelse. Simpelthen fordi de der er i arbejde, deres arbejde vil i højere grad været truet hvis antallet af ledige stiger og der ingen understøttelse vil være, fordi samfundets samlede indkomst vil falde dramatisk i forhold til hvis der var understøttelse og dem uden arbejde kan forbruge mere end hvis de lever på absolut eksistentminimum. Der er ren og skær simpel logik.
Dernæst så er en gratis uddannelse ikke en ressource som man kan forbruge ubegrænset meget af. Gratis uddannelse er jo rent faktisk en knap ressource. Der er kun et vist antal studiepladser og alle har ikke adgang til alle pladser. Derfor passer konklusionen om at en gratis uddannelse fører til et overforbrug ikke. Det er heller ikke sådan at samfundet bare pumper akademikere ud uden nogen skelen til behov og arbejdssituation. Antallet af studiepladser reguleres jo hele tiden efter mere eller mindre klare kriterier, så den konklusion passer altså heller ikke.
Det er dog korrekt at studieskift er nemme i Danmark og derfor er der forholdvis flere som benytter dem. Men at det udelukkende skulle være en dårlig ting er ikke korrekt. Det er jo alt andet lige bedre at folk kan stifte studie hvis jura nu ikke alligevel passede til den studerende og så man kan afslutte en økonomisk uddannelse feks, istedet for at ende med studerende som har valget mellem at være stavnbundet til deres studie med dårligere resultater til følge eller slet ikke at færdiggøre noget studie.

Upassende ? Klag over indlæg

Hvordan kan man ønske et højere dansk vidensniveau, samtidig med at man vil forkorte studietiden og indføre brugerbetaling på kandidatuddannelserne ?. Det hænger ikke sammen og desuden vil det øge den sociale kløft i samfundet. Det vil gøre det endnu sværere at bryde den sociale arv.

Upassende ? Klag over indlæg

Kundskabstilegnelsen fjernes simpelthen systematisk
Formanden for gymnasiernes rektorforeningen Peter Kuhlmann bekræftede 9. april 2006:
“…at den nye gymnasiereform fra 2005 ikke har lokket flere i gymnasiet til at vælge de naturvidenskabelige fag. Det skyldes mangel på velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i Folkeskolen…”

Tilgangen til gymnasiet har aldrig været større end i 2006, så set udefra ligner gymnasiereformen en succes.
Man har planer om at sende halvdelen af en ungdomsårgang i gymnasiet, hvorimod 10-12 pct. gik den vej i 1960-erne. Enten er niveauet sænket eller også er der sket biologiske mutationer i menneskearten – for det sidste kan man frygte mutationer til det værre.
I Fåborg på Fyn kan de kun få 23,5 pct. til at gå den vej.
Dette betragtes som en skandale.

Det er en katastrofe – set fra en anden vinkel
Marianne Zibrandtsen, rektor, Aurehøj Gymnasium i Berlingske Tidende den 14. marts 2006:
”..Det store boom i tilgangen til gymnasiet fra 1980ernes begyndelse og til i dag kan faktisk først og fremmest tilskrives pigerne..”
”..65 procent af gymnasiets studenter er piger, 45 procent er drenge (IoD: Her er der noget med regning; det bliver altså 35 procent drenge). På den matematiske linje, som synger på sine sidste årgange, er der lige så mange piger som drenge; på den sproglige dominerer pigerne stærkt (77 procent)..”
”..6 ud af 10 nye studerende på de store universiteter er kvinder..”
 

JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006:
Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”
”..Mens undervisningen tidligere handlede om tilegnelsen af viden og kundskaber, så fokuserer reformpædagogikken sig på læring, dvs. at lære, at lære. Kundskaber er forsvundet som didaktisk begreb og viden er noget, der findes på Internettet..”
Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.
 

Grundlaget opbygges/nedbrydes i folkeskolen
 
Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene.
Hollandske 9 årige skoleelever undervises dobbelt så meget til den halve pris.
Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning”.
11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af de, der underviser i fagene naturfag og teknik.
Den sidste var så grov, at den simpelthen måtte delvis neutraliseres, således også fjernes fra TV2’s nyhedsarkiv:
TV2-Teksttv 31. august 2006:
”..Alt for mange matematiklærere, der underviser børn fra 4. til 7. klasse, har ikke matematik som linjefag, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut…”
Sverri Hammer, formand for evalueringsgruppen:
”..På mellemtrinet (4.-7. klasse) er der kun 51 pct. af matematiklærerne, der har linjefag i matematik, mens 14 pct. af matematiklærerne har en anden uddannelsesbaggrund, der svarer til linjefag i matematik…”
”Matematiklærere kan ikke matematik”
Flensborg avis den 15. maj 2006:
”..Det, som børnene lærer i natur/teknik i de første seks år i folkeskolen, er ikke tæt nok forbundet med undervisningen i de ældste klasser i fysik/kemi, biologi og geografi..”
Til spørgsmålet om folkeskolelærernes faglige kvalifikationer svarer Erik Lorentsen, der formand for skolelederforeningen: ”Det er et spørgsmål om prioritering.”
Ja, det er det; men det vel næppe skolelederne i folkeskolen, der skal prioritere uddannelsesressourcerne og træffe beslutningerne om arbejdsmarkedet 15 år senere, selvom de gerne vil og forestiller sig i deres ideologi, at når de gør det, fører det til målet, som de gerne nå.
”..Blandt de lærere, der fører elever til afgangsprøve i folkeskolen, har 87 procent intet eller næsten intet lært om karaktergivning. Det viser en under­søgelse, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt 362 lærere. En tredjedel af lærerne svarer, at de i løbet af de seneste 10 år har givet karakterer med en metode, som blev forbudt i Danmark i 1995..”


Vor vurdering:

Derouten startede for mange år siden (35-40 år …eller lå planlægningen heraf langt længere tilbage?), men den acceleredes op af især det store skoleforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre fra slutningen af 1970-erne, sidstnævnte i “det nære samfunds navn”, hvor den sidste rest kastedes over bord til fordel for tilfældige skolebestyrelser og fagforeningspamperiets diktatur. Dette førte til anarki ud over det ganske land, når vi ser på Folkeskolen. Samme linie måtte til sidst følges i gymnasierne, på mellemuddannelserne, på erhvervs- og fagskolerne og i de videregående uddannelser, fordi de nødvendige og helt grundlæggende kundskaber, der skulle have været tilegnet i Folkeskolen, simpelthen var ukendt stof; også når de nåede universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Bare på fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit henved 40%. Marxistisk ideologi, senere multietnik sammen med internationalt falsk-føleri, og totalitære miljø-remser tog pladsen og tiden fra bl.a. redskabsfagene læsning, skrivning, regning og vidensfagene, naturfag , teknik, geografi og historie i folkeskolen. Nye pædagogiske ideer og tilpassede talemåder er simpelthen blevet en dårlig vane for seminaristhjerner; desværre har de det til fælles, at børnene som helhed ikke lærer at bruge den bevidste del af hjernen. Al gentagelse i form af f.eks. øvelser og også disciplinen er afskaffet for år tilbage. Derimod lærer de at hævde sig eller underkaste sig flokmentaliteten.

Dansklærerforeningen vil have fjernet faget dansk – et enkelt lille træk
- det drejer sig ikke kun om indvandringen, men også om nedbrydning og omdannelse af menneskesindet blandt børn og unge Vi ved at de kommende nøglepersoner med videregående uddannelse i Europa sendes på kurser, hvor de opgraderes i de nyeste teorier om udtryksformer, adfærd og psykologi til fremme af det islamiske Neu-Europa.Af de nyere ting denne lille engelske indgang:

Most generally, abandonment of Enlightenment confidence in the achievement objective human knowledge through reliance upon reason in pursuit of foundationalism, essentialism, and realism. In philosophy, postmodernists typically express grave doubt about the possibility of universal objective truth, reject artificially sharp dichotomies, and delight in the inherent irony and particularity of language and life. Various themes and implications of postmodern thought are explored by Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.

Forræderiet udføres ikke i det skjulte, men ganske åbenlyst. Om tilsvarende tilgange til emnet i de andre nordiske nationalstater foreligger, kan vi ikke vide. Det ville være særdeles nyttigt at få indsamlet information herom, så vi kan få den frem i lyset og få ændret på forholdene, straffet de ansvarlige og sikre eftertiden de nødvendige kilder til at kunne foretage et opgør med historieforfalskningen, der løbende pågår, også i EU.

Lidt om den plantagte kulturerstatning her og i EU: http://www.lilliput-information.com/revo.html pr. sindelags-apostel, der gav os 68-ere-ideerne omgjort til samfundsstyring, forsætter i EU. I forordet til Dansklærerforeningens udgivelser, Danskfagets danskhed (Peter Heller Lützen, 2002) – uden mange kommaer – står følgende:

“Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som dansk fag.. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes en fælles kultur for indbyggerne i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssiget ideal. - Det mest hensigtsmæssige og hensynsfulde over for skolens og danskfagets brugere er at svække forestillingen om at der findes en dansk læsemåde. Det gør der heldigvis ikke længere. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden. Selv om det er en anelse forvirrende at der stadig står ‘dansk’ på skoleskemaet, og selvom det formål aldrig er blevet formuleret, så er det det formål danskfaget med tiltagende begejstring har virket efter de seneste 40 år.”

Den historiske baggrund for forræderi-projektet rettet mod den danske nationalstat findes på næste link. Vi er faktisk i stand til at følge den samlede udvikling og de stærkeste kræfter bag projektet helt konkret siden 1700-tallets Jean-Jacque Rousseau (med bl.a. bogen “Emile”), 1800-tallets W.G. F. Hegel, W. Wundt og i 1900-tallet på dansk grund med Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster), der i 1922 udgav reformpædagogernes verdslige bibel om såkaldt reformpædagogik. Udviklingen ramte først USA (som altid i nyere tid) i 1920erne), side hen tog det fart i Vesteuropa herunder i Danmark med 1960ernes sindelagteorier og de efterfølgende EU/UNESCO-projekter i 1980erne.

Der gives vigtige historiske rids af udviklingen tilbage til 1700-tallet:

http://danmark.wordpress.com/2006/06/10/dansk-sprog-og-kultur-nedbrydes-uden-skrupler/

Den nyere historie kort bag bedraget i det ydre har vi noteret på:1.

http://danmark.wordpress.com/2006/05/30/landsforaedderi-uden-mindste-tvivl/

Europa - ideologisk projekt:

2. http://danmark.wordpress.com/2006/05/30/et-ideologisk-projekt/

I 1990erne fik vi suppleret med tidligere redaktør på dagbladet Børsen, magister Henning Fonsmarks særdeles veldokumenterede bøger “Historien om den dansk Utopi” og “Kampen mod Kundskaber”, begge udgivet på Gyldendal, København henholdsvis 1990 og 1996.

”Kampen mod Kundskaber” finder tilbage til svulstens begyndende celledeling med henvisning til storinspiratoren John Dewey, der havde besøgt den store eksperimental-psykolog doktor Wilhelm Wundt og til den danske Sofie Rifbjerg, der mødte ham på koordineringmøde Calais 1922. Dernæst placerer Henning Fonsmark ansvaret utvetydigt og præcis: Hvad de sagde, hvor de sagde det, og ikke mindst hvem der sagde hvad, og hvad der besluttedes.

Intet er overladt til tilfældighederne. Henning Fonsmark skærer som topkirurg i helt ren snit helt ind til benet.

Information om Danmark dækker med historiske rids tiden før – om bl.a. Wundt og Hegel - og tillige visse særegne egne udviklingstendenser fra de danske reformpædagoger og helt over i erhvervsuddannelsen til økonom på den danske handelshøjskole i 1970erne med tilsyneladende fælles ideologiske inspiskere for Internationalismen som tænkeskema og adfærdsramme.

Et samlet gennemgang – uden visse nyere, men mindre ajourføringer – findes på: http://www.lilliput-information.com/skole/index.html

Det er ikke en skandale - DET ER EN KATASTROFE:

http://danmark.wordpress.com/2006/11/12/nu-er-det-en-skandale/

http://danmark.wordpress.com/2007/04/25/uddannelsernes-styring-er-ikke-en-skandale-men-en-katastrofe/

Upassende ? Klag over indlæg

Jan Andersen, Valby. “Det der er uforståeligt er ikke så meget ønsket fra S og SF. Man det som derimod er totalt uforståeligt er den reaktion eller mangel på samme fra de studerende”. Man må så håbe, at de unge sætter deres kryds et andet sted end de plejer.

Upassende ? Klag over indlæg