Vækstvejen (arkiv)

Studiejobs med relevans og mening

De studerende ved landets uddannelsinstitutioner er klar til studiejob.  Et studiejob kan være både relevant og meningsfuldt selv om det - måske - ikke lige er i forlængelse af studiets fagprofil.

Den 1. september  indledte et meget stort antal studerende et nyt studieår. Mange af disse ønsker sig et studiejob, hvor de både kan tjene  supplerende kroner til  SU’en, og erhverve sig nyttig viden i relation til uddannelsen.

Især det sidste - defineret som det studierelevante studiejob -  har været på dagsordenen de seneste år, i dagspressen og gennem forskellige projekter, der har til formål at sikre denne matchning. Det er vanskeligt at finde disse match, hvis studierelevans tolkes meget specifikt.

For virksomheder og organisationer kan det ofte være svært lige at se, hvordan en given opgave lige passer til konkrete studieretninger. Virksomheden har måske heller ikke viden om det er indenfor denne eller hin studieretning et passende match kan findes - uddannelserne udvikles løbende og det er svært at gennemskue, når man har forladt uddannelsesverdenen.

Et mere nuanceret syn på, hvorvidt et givet job er studierelevant, kunne måske åbne for flere af de ønskede kontakter mellem studerende og erhvervsliv. I parantes bemærket er det jo også langt fra alle, der efter afsluttet uddannelse beskæftiger sig med det helt specifikke fagfelt, som uddannelsen lægger op til. Prøv at spørge næste gang til middagsselskabet, hvor mange % det drejer sig om i en helt tilfældig forsamling.  (Med mindre selskabet består af læger, sygeplejersker og andre professionsuddannede, vil man blive overrasket)

Der er næppe nogen der betvivler det fornuftige i, at de studerende gennem job og ansvar tilegner sig supplerende og væsentlig viden om erhvervslivet og/eller det offentlige som arbejdsplads. For arbejdspladsen er det en fremragende måde at lære de unge og deres uddannelser at kende på. Det er også en måde at få tilført ny viden og anderledes vinkler på opgaver og løsningsmetoder.   

Samfundet er i dag således indrettet, at de færreste, der forlader folkeskolen eller gymnasiet, har været indenfor dørene på en virksomhed. De offentlige arbejdspladser kendes primært fra en brugervinkel som elev i skolen, eller kunde på posthuset. I bedste fald har man været med mor eller far på jobbet en dag eller to.

Et studiejob “ved kassen” eller “på tanken” kan derfor være særdeles relevant, selvom om man på studiet beskæftiger sig med nationaløkonomi, kemi eller nordisk sprog. Et job, hvor man er i frontlinien overfor virksomhedens kunder er relevant træning for alle, der har planer om at udføre andre former for meningsfuldt arbejde efter en lang studietid. Her lærer man hvordan en arbejdsplads fungerer, og man oplever at uanset arbejdets karakter, så er der en glæde ved at udføre et godt stykke arbejde. På samme tid er der god mulighed for at lære at begå sig i alle sammenhænge, bidrage til virksomhedens succes, få nye og gode ideer til hvordan man - måske - kan løse tunge eller ensformige opgaver lettere. Endelig er der god mulighed for at møde kolleger, der har et sådant job som levevej, og opleve, at også de er mennesker med stor kompetence og ekspertise, blot indenfor et andet felt.

Så virksomhederne skal ikke være bekymrede for om en konkret opgave eller et deltidsjob giver studierelevans. En åben og  god modtagelse af den studerende vil altid give relevans og mening for den pågældende - og tilføre virksomheden mulighed for at skaffe ny viden.

De studerende skal heller ikke være så bekymrede for at skrive på CV’et at de har haft studiejobs, som ikke lige var studierelevante - arbejdserfaring er altid relevant.