Vækstvejen (arkiv)

Langsom transport svækker alting. Banal konklusion.
Hvad svækker velstanden? burde derimod være det mest interessante spørgsmål. Men betyder nok ikke så meget for de, som har deres personlige velstanden på det tørre. Fx er man ikke primært transport fikseret, i verdens mest succesrige velstandsøkonomi i Schweiz, der er man derimod primært menneskebegejstret og med det kommer man længst.

Upassende ? Klag over indlæg

Desværre glemmes ofte i debatten, hvor trafikken er langsomst og hvorfor. I Århus er der næppe tvivl om, at trafikken er langsomst inden for motorvejene, hvor den er præget af kø. Det bliver bare sjovere af, kommunen snakker om erhvervsudvikling men nødig vil have lastbiler ind i byen. Det er også sjovt, at transport af mennesker nævnes som en udfordring for en by, hvor en stor del af befolkningen tilsyneladende helst holder sig inden for ringgaden.

To store udfordringer for Århus er nok psykologiske i form af særprægede forhold til tid og egen størrelse. Selv med den angivne fremskrivning til 2030 har Århus end ikke en halv million indbyggere. De skitserede forslag ligner mest modvilje mod transporttid eller “sådan en må vi også have”.

En fast forbindelse over Kattegat er næppe en god idé, hvis den blot skaber vækst af trafikpropper i Århus, og hurtige togforbindelser og en lufthavn gavner næppe meget, hvis de ikke benyttes. Der kører to direkte tog dagligt i hver retning mellem Århus og Hamburg. Det er dog dieseltog, som kun er lidt hurtigere end IC-3 tog, men de fleste gange, jeg brugte dem, var der god plads det meste af vejen nord for Flensborg, så vidt jeg husker.
Tirstrup Lufthavn ligger afsides, men tættere på Århus, end Billund og Aalborg gør. De gange, jeg fløj med Ryanair fra Tirstrup til Stansted, undrede det mig, at Ryanair havde lufthavnen for sig selv i flere timer på hverdage. Jeg formoder, antallet af afgange svarer til antallet af kunder.

Upassende ? Klag over indlæg

International konkurrence om Danmarks infrastruktur!

Ellers vinder asfaltliberalisterne på de korte strækninger – og Danmark taber natio-nal sammenhængskraft på den lange strækning.

Hver dag lider Danmark og danskerne under manglende infrastruktur. Dansk Erhverv har opgjort, at på årsbasis taber vi i velstand 20-30 milliarder kr. Hvad den enkelte dansker taber i velfærd kan ingen gøre op.

Politikerne skal sikre infrastrukturer, som giver globale forbindelser; national sammenhængskraft og lokal mobilitet.

Store strategiske infrastrukturelle beslutninger kræver politisk mod og enighed. Politikerne vil gerne, men kan ikke. For på grund af den lange beslutningsproces om infrastrukturelle udfor-dringer, så har stort set alle politikere været ude lokalt at love motorveje; broer, og/eller let-bane? Uden national sammenhængskraft – og uden hensyn til globale forbindelser.

Derfor vinder asfaltliberalisterne på de korte strækninger – og Danmark taber natio-nal sammenhængskraft på den lange strækning.

Og jo længere tid der går inden, der bliver truffet en samlet strategisk og overordnet beslut-ning om infrastrukturen i Danmark, desto vanskelige bliver det på den lange bane at få kon-sensus om noget som helst.

I 1936 fremlagte nogle danske og svenske entreprenør- og ingeniørfirmaer deres forslag til det såkaldte store H. Det gav det politiske system en samlet overordnet plan at forholde sig til.

I det 21. århundrede savner vi mere end nogensinde infrastrukturer, som giver lokal mobilitet; national sammenhængskraft og globale forbindelser. Derfor skal vi igen have danske og uden-landske aktører på banen. Danmark har brug for samlede forslag til, hvorledes en sam-menkraftskabende infrastruktur kan udbygges, så alle områder i Danmark får mulighed for velstand og velfærd.

Upassende ? Klag over indlæg