Den økonomiske virkelighed i Danmark står i skærende kontrast til de rosenrøde beskrivelser af “den danske models” succes, som vi er blevet fodret med gennem årtier. Både socialdemokrater og Venstre-folk har kappedes om at fortælle os, hvilket fantastisk samfund de som statsministerpartier har bestyret, og hvor meget rigdom verdens højeste skattetryk og verdens mest udgiftskrævende offentlige sektor angiveligt har skabt.
Her er virkeligheden:

Som det ses, var Danmark i både 1950 og 1973 det rigeste land nord for Alperne. I 2017 forventes Danmark omvendt at være det fattigste land nord for Alperne.
Vi er naturligvis ikke blevet fattigere i absolutte tal, men andre lande har haft en større velstandsudvikling, end vi har haft, og det har betydet, at alle disse lande, som for mindre end 40 år siden var fattigere end Danmark, om blot fem år forventes at være rigere. De fleste er det allerede i dag.
Årsagen er der efter min mening ingen tvivl om: Frem til 1960 havde Danmark et skattetryk, der i internationale sammenligninger var lavt. Det var i de år, Danmark opnåede sin position som et af verdens allerrigeste lande.
Vi skulle helt frem til 1963, før skattetrykket krydsede de 30 procent af BNP. Før 1958 var det på under 25 procent. Herfra gik det imidlertid stærkt: I 1970 rundede skattetrykket 40 procent, og i slutningen af 80′erne ramte Schlüter-regeringen de 50 procent, hvor skattetrykket med få procentpoints afvigelse har ligget siden.
Se udviklingen her fra Danmarks Statistik (side 31):

Et skattetryk, der ligger 10-15 procent over OECD-gennemsnittet, og som i dag sågar ligger et godt stykke over niveauet i Sverige, har naturligvis konsekvenser for danske lønmodtageres og virksomheders konkurrencedygtighed. Det koster jo med al den skat. Det er en ekstraomkostning ved det at gå på arbejde og ved det at producere i Danmark. En omkostning som ikke er lige så stor i andre lande.
*****
Uanset om man er enig i den analyse eller ej, så må man i hvert fald anerkende, at disse tre påstande, som der formentlig kan findes hundredevis af i den offentlige debat, i hvert fald ikke er sande:
1) Særudgave af “Socialdemokraten” fra april 2006, afsendt af daværende partiformand og oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt:

Nej, Danmark er ikke et velstående land p.g.a. høje skatter og en stor offentlig sektor. Danmark var sammenlignet med andre lande et rigere land, da vi havde et lavere skattetryk end dem og en mindre offentlig sektor. Siden er det gået ned ad bakke.
2) Kronik af Helle Thorning-Schmidt i Politiken i april 2008:
“Danmark er i dag et af verdens rigeste lande og vores velfærdsmodel kopieres verden over.”
Endnu en påstand om, at vi er rige p.g.a. af vores “velfærdsmodel”. Det er - igen - ikke rigtigt. På en rangliste over verdens rigeste lande, lå Danmark højere før, den socialdemokratiske velfærdsstat blev opbygget.
3) Finansminister Bjarne Corydon i folketingssalen i marts 2012:
“Jeg mener også, at nogle af de grundlæggende træk ved vores samfund, træk, som er særlige, f.eks. en forholdsvis lige indkomstfordeling, er en del af forklaringen på, at vi har så stærk en økonomi.”
Ja, den socialdemokratiske velfærdsstat har gjort indkomstfordelingen mere lige, end den ellers ville have været, men nej, det er ikke en del af forklaringen på, at vi har en stærk økonomi. Dansk økonomi er vokset mindre end økonomien i andre lande i takt med, at vi har omfordelt mere via høje skatter, end de andre lande har.
Den første forudsætning for at lære af historien er, at man kender historien. Og helt nøgternt må vi bare konstatere, at den socialdemokratiske model med verdens mest forslugne offentlige sektor og verdens højeste skatter hæmmer den økonomiske udvikling i Danmark. Dansk økonomi havde masser af fart på, før skiftende regeringer fra 1960 og frem næsten fordoblede skattetrykket. Siden udgjorde skattetrykket en bremse på velstandsudviklingen, og i dag har de lande, vi normalt sammenligner os med, enten overhalet os, eller de er på vej til at gøre det.
*****
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har udtrykt ønske om, at Danmark i fremtiden skal være blandt verdens rigeste lande. Løkke har konkret sagt, at hans ambition er, at Danmark igen skal være blandt de 10 rigeste lande.
Løsningen er lige til: Det, vi gjorde forkert i årtierne fra 1960 og frem, skal vi gøre godt igen. I løbet af mindre end 30 år fordobledes skattetrykket i Danmark - i de kommende år skal vi bringe skattetrykket ned igen. Liberal Alliance tilbyder gerne inspiration til, hvordan det kan finansieres.


