Værdifuld viden (arkiv)

“I Danmark har vi et klart princip om, at det eneste, der skal afskære folk fra at tage en uddannelse er deres evner”. Hvad er evner ?. Er det noget man er født med, eller er det ligesom erfaring, noget man opbygger gennem livet, hvis man altså har mulighed for det ?.

Upassende ? Klag over indlæg

@Thomas Jensen, Odense

Kunne du ikke udelade dine eskapader mod den politiske fløj du tydeligvis ikke tilhører, og så blot kommentere på indlægget? Det andet er patetisk.

Det sagt, så kunne man jo vende bøtten om og spørge disse “unge” om de ville tage den uddannelse de gør hvis IKKE den blev betalt af samfundet? Det er så nemt at brokke sig når ikke det har nogen konsekvens….

Og hold nu for guds skyld valgkamp ude af debatten. Tak.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Peter Skotte

Hvordan kan man stille krav til studerende om at de skal redde vores samfund, når de politikere som har fået mandat til at lede Danmark og styre uden om de værste kriser, har svigtet os totalt på alle fronter.
Det være sig uanset hvilken obskurt parti de påstår at dele ideologi med. Partifarven bestemmes ofte af tegnebogen, får man mulighed for en ministerpost med pension, er partiets farve ikke så afgørende.

Selfølgelig giver det ikke den store mening at studere aztekernes sprog, eller skrive speciale om svovlbakterier på de dybe oceaner, hvis det skal være med henblik på at forbedre Danmarks betalingsbalance.

Problemet er bare, at man kan lige så godt læse det man har lyst til, frem for det en undervisning- eller forskningsminister finder relevant. Vi er nemlig havnet der, hvor vi allesammen skal leve af bistandshjælp indtil vi ikke har ´mere at leve af eller leve for.

Upassende ? Klag over indlæg

Hvad så med alle dem der læser Jura eller business på fornemme CBS, men ender ud med efterfølgende at bruge uddannelsen som kontorassistent?

Har man tænkt sig at supplere karakteren fra gymnasiet med en personlig samtale for at finde ud af om vedkommende overhovedet er faget modent inden vi bruger en masse ressourcer og tid på vedkommende?

Fordi hvis en dyr uddannelse ender ud med at blive brugt uambitiøst, så må det siges at have været spildt. Der kunne have været en anden kandidat som måske ikke lige fik det nødvendige snit i gymnasiet, men til gengæld har den rette modenhed og indstilling til faget.

Upassende ? Klag over indlæg

Man kunne jo meget passende starte med i højere grad at “opmuntre” kommende studerende til at søge ind på en uddannelse, hvor der er en vis sandsynlighed for at de kan få et job bagefter.
Der er alt for mange unge som udelukkende uddanner sig efter hvad de har lyst til, frem for hvad der er behov for.

Da jeg påbegyndte min uddannelse, stod jeg med valget mellem flere forskellige som havde min interesse, men jeg endte med at læse til skibsofficer, specielt fordi fremtidsudsigterne var meget lyse, sammenlignet med de fleste andre erhverv. At det så sidenhen har ændret sig, som følge af udskiftningen med asiatiske søfolk, ændrer ikke ved at uddannelsen giver en meget stod alsidighed, som giver selv de nyuddannede mulighed for beskæftigelse i erhverv, som ligger et godt stykke fra søfarten.

Upassende ? Klag over indlæg

@Charlotte Sahl-Madsen

Det tåbelige taxametersystem der bruges på universiteterne og som Bertel Haarder opfandt er en væsentig årsag til situationen. Intet institut vil nogensinde begrænse optaget under kapaciteten, så længe det findes. De vil i stede øge kapaciteten til næste årgang.

Elementær menneskelig indsigt vil jo afsløre, at hvis man belønner et institut økonomisk for at uddanne studerende, ja så vil de gøre det i så stort omfang som overhovedet muligt.

Hence vil dramaturg-uddannelsen ikke helme før de uddanner en million dramaturger om året.

Det mærkelige er, at i højrefløjsmennesker ikke kan indse at taxametersystemet skaber denne situation - for at forstå effekten skal man kun bruge basal økonomisk forståelse: Enhver søger at maximere sin profit, fordi det er rationelt.

Som jo i øvrigt er et princip i er meget glade for

Du kan da godt formulere et vagtt krav og maile det til universiteterne, men sålænge du prøver at bryde de økonomiske naturlove kommer der ikke noget ud af det.

Upassende ? Klag over indlæg

Klichéer og tomme ord fra ministeren:

SIG DET NU:

Skattefinansieret og privat forbrugt velfærd af kæmpedimensioner med indbygget større og større tyngde i forhold til finansieringskilderne, der samtidig udtørrer, kombineret med en skævvredet og aldeles forsømt videnskabs/uddannelses/ undervisningssektor med produktiviteten og effektiviteten helt i bund.

Prøv: http://danmark.wordpress.com/2008/01/14/danmark-videns-og-erhvervsbase-udhules-paa-ganske-faa-aar/

Upassende ? Klag over indlæg

Jens Christiansen: Der er et grundlæggende problem i videnskab, som regeringen bl.a. overser:

Vi får ikke noget ud af de ekstra investeringer i forskning - andet end spild: Så hellere en overflødig motorvej på Langeland.

Astronomernes og fysikernes instrumenter bliver større og større. De bliver dyrere og dyrere og erkendelserne står ikke mål med udgifterne.
Det, der er brug for er nogle fundamentale gennembrud.
F.eks. Bohr og Einsteins gennembrud: Einsteins papir er faktisk ikke særlig omfattende og Bohrs data i det oprindelige papir var tabelopslag.

Indenfor sprogvidenskab ser jeg pengene brugt på trivialiteter, som bla. er undersøgt utallige gange før.

Nej forskningresultaterne vil ikke komme fra dem, der har snablen nede i Onkel Joakims pengetank.

Videnskab er ikke entreprenør arbejde, hvor stort set alt er muligt - bare man smider penge nok efter det.

Men mit egentlige anliggende er, at man nedgraderer håndværk. En væsentlig del af en håndværkers know-how er pr. definition ikke skrevet ned noget sted: Det videregives fra mester til lærling - og lærlingen bliver gjort klart, at det fortæller man ALDRIG til andre.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Michael Nielsen

Det er ikke sikkert at man tjener voldsomt meget mere igennem et liv som akademiker end som ufaglært, til gengæld får man ofte et mere interessant og ikke så anstrengende arbejde. Som regel skal man heller ikke arbejde i lige så mange år, fordi uddannelse tager tid.

Det dårligste og mest opslidende arbejde er også det dårligst lønnede. Som du selv skriver kan er akademiker måske tjene det dobbelte af en rengøringsassistent, som man selfølgelig svarer skat af.

Jeg kender ingen akademikere som har fortrudt at de ikke blev rengøringsassistenter. Jeg har derimod ofte hørt den ufaglærte fortryde i en lidt for sen alder, at man ikke gjorde mere for at tage en uddannelse og komme lettere igennem livet.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er meget enig i flere betragtninger: Vi aner ikke, hvilke af forskningsudgifterne der er spildt!
Men min pointe er, at væsentlige videnskabelige fremskridt overhovedet ikke er en funktion af offentlige bevillinger.

Jeg tror heller ikke nogen fortryder, at de tog en uddannelse - akademisk eller faglig - også selvom de ikke kan bruge den til noget - evt. er ude for en underudnyttelse.
Fint nok; men det gør at bloggerens diskussionsoplæg er irrelevant.

Mit anliggende er, at vi ikke kan uddanne os ud af problemerne. Uddannelse som motor for vækst er udtømt.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Thomas Jensen, Odense
Det virker rent faktisk du befinder dig på en anden planet end os andre og lever i en anden virkelighed end den danske som vi andre ser.
Kan du ikke forklare os andre hvordan du er kommet frem til følgende, citat: “Når samfundet i den grad svigter borgerne, kan man ikke forlange af studerende at de skal tage en uddannelse for samfundet skyld.”
Kan du ikke venligst forklare os andre hvordan “samfundet” svigter borgerne i Danmark. Helt præcist hvordan er det lige du definerer et svigt fordi hvis det er at efterlade borgerne med ingenting eller nogen nogen form for hjælp hvis der er behov for det, så stemmer det jo overhovedet ikke overens med virkeligheden.
Dernæst er der vel ikke nogen der påstår at de unge skal tage en uddannelse for samfundets skyld, men alene for deres egen skyld og stort set alene ud fra egoistiske synspunkter. Sådan er verden og mennesket jo indrettet. I et frit land kan man jo ikke få mennesker til at tage en uddannelse for samfundets skyld hvis den enkelte ikke har noget interesse i det eller kan udstå uddannelsen eller arbejdet. Det giver jo ikke nogne mening at begynde at uddanne unge til sygepljersker hvis de ikke kan udstå synet af syge mennesker eller ikk ehar almindelig medmenneskelighed eller nogen lyst til at arbejde med mennesker eller udvise nogen form for omsorgs for andre. Så skal vi altså uddanne sygeplejersker som ikke kan udstå andre mennesker, læger som ikke kan tåle at se blod, ingenører som ikke gider matematik, pædagoger som ikke orker børn og politibetjente som ikke vil overholde loven. Er det virkelig tage en uddannelse for samfundets skyld filosofien i fuldt flot vi skal ud i? Fordi det er der jo ingen som nogensinde har påstået vi skal gøre eller de unge skal. Tvært imod. Der bruges vhert år millioner på at lave forberedende introduktionskurser, temadage, informationsmateriale og meget andet for at give de unge det bedste grundlag til at træffe deres uddannelsesvalg på. De unge bliver på ingen måde svigtet i deres uddanelse eller presset som kvæg ind på en uddannelse som er helt udenfor deres egne præferencer. Så vidt jeg ved, er der aldrig nogensinde en eneste i Danmark, som har påstået de er blevet tvunget af safundet til at tage en uddannelse som de ikke ville have. Ikke en eneste. Derimod har Danmark verdens vel nok højeste frekvens af studieskift blandt studerende, og det er meget almindeligt at finde studerende på uddannelser med både et og to studieskift bag sig.
Endelig eksisterer de mange milliarder som “samfundet” eller rettere staten pumper ud som følger alle borgerne fra vugge til grav altså ikke. Det velfærdssamfund som koster os milliarder findes altså ikke. På trods af at pengene bliver brugt. Det er blot en fiktion med vuggestuer, skoler, plejehjem, sygehuse, dagpenge, kontanthjælp, aktiveringstilbud, løntilskud, invalidepension, førtidspension, folkepension og alt det andet staten stiller til rådighed for borgerne. Det er alle tegn på svigt.
Jeg sad faktisk og overvejede om jeg overhovedet orkede at svare på noget så direkte forkert fordi det måtte jo alene være en provokation for provokationens skyld, fordi det har jo intet at gøre med virkeligheden eller Danmark. Men jeg kunne simpelthen ikke lade noget så grotesk stå ubesvaret hen.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære minister! Jeg bliver ærlig talt noget pikeret over at læse dele af dit indlæg, når du ikke er mere end et par år ældre end mig, og derfor har fulgt samfundets udvikling i samme periode som jeg!

Når du skriver, at “Det skal være slut med at store grupper af studerende på visse uddannelser forlader universiteterne uden at matche samfundets behov og nyttiggøre den lange uddannelse, de har taget på fællesskabets regning”, så undrer jeg mig over hvordan en kvinde i 40′ kan glemme de sidste 30 års fejlslagen uddannelsespolitik, der ikke har været langsigtet, men netop, som du selv ønsker, skal være kortsigtet? Hvorfor er det lige at vi i dag har en massiv lægemangel, hvorfor har vi løbende set mangel på ingeniørere, og sygeplejesker ?

Fordi folketinget og skiftende ministre kun har kunnet skue frem til det næste folketingsvalg, og ikke de næste 10-20 år frem, til gavn for landet! Deri ligger fejlen! Når man af sparehensyn indførte adgangsbegrænsning på de videregående uddannelser ultimo 70′ primo 80′, var det jo ikke af hensyn til de langsigtede behov i samfundet, men ganske enkelt begrundet i her og nu økonomiske hensyn! Hensyn og fejltagelser man er i fuld gang med at gentage! Så har man lært at den nyere historie ? nej så absolut ikke! Indrømmet, der er da visse fag på universiteterne man kan overveje fornuften i, men er det virkelig op til os at afgøre, hvilken fornuft der om 5-10 år præger verden ? Hvordan er det lige med gymnasielærerne ? Dem begynder der også at blive mangle på, igen på grund af 68′ernes pensionsalder! Dem der havde fri adgang til universiteterne, og frit valg på de fleste hylder til at vælge det de havde lyst til at læse! Lægemanglen! Mod borgerne i vest og nordjylland, der ikke kan få en praktiserende læge, synes at samfundet tager vare på deres sundhedsbehandling? Borgerne der gang på gang får længere og længere til et sygehus, mon de synes at politikkerne varetager borgernes interesse? Som tidligere amtsrådsmedlem, kender jeg alt for godt til de spekulationer i økonomien der ligger bag denne centralisering af sundhedsvæsenet! Den er ikke baseret på bedre behandling, som man ynder at forklare, den er udelukkende baseret på 2 faktorer, besparelser, og personalemangel! Nå ja, så også det lille faktum at alt er blevet specialiseret, så eks faget almen kirugi idag er en by i Rusland, blot for at nævne et lille historisk eksempel!

Når du omtaler økonomien i uddannelsessystemet, er du selv godt på vej til at begå samme store fejl, i stedet for at se langsigtet, og indrømme, at hverken du, jeg eller andre kan forudsige hvad der er brug for om 10-15-20 år ! Samfundet ændrer sig, men visse uddannelser vil der altid være et stort behov for, og disse skal naturligvis nurses, og ikke mindst, studeres af interesse, af de unge, frem for tvang, eller en behovsvurdering fra staten! Enhver ved, at lysten driver værket, og har man lysten, og evnerne, så bliver resultatet altid bedre, end hos dem, der blot af hensyn til “samfundet” vælger et studie!

når man på dit ministeriums hjemmeside, kan læse overskriften ” Skal vi droppe SU’en og bruge pengene på undervisning? ” skulle man tro at det var en ægte 68′er der var minister! For magen til samfundsødelæggende pladder og socialt skæv indgangsvinkel skal man lede længe efter! At du som minister i det hele taget kan godkende et så radikalt og ødelæggende forslag, er enten et udslag af at du fuldstændig har glemt din egen generation, eller at du bare har glemt at læse op på historien !

Tror du og dit ministerium virkelig at vi i DK får bedre og flere veluddannede unge, med initiativ, virkelyst, kreativitet, og på den måde bidrage til et fortsat godt og udviklende videnssamfund i DK ?

Når man så samtidig sammenholder det med dine ministerkollegers evindelige skåltaler om mere uddannelse, flere skal uddannes, osv, så er der noget der langt fra harmonerer!

Interessant er det jo også, at man uden blusel kan forære arbejdsduelige ældre - blot de er blevet 60 år - op til 15,000 pr mdr i efterløn i op til 5 år, for at gå hjemme, men man kan ikke give de studerende 5,384 kr i SU pr mdr !!!! Skal vi tilbage til de “gode gamle dage” med “herskab og tjenestefolk” ?

Den vigtigste råvare i et land som Danmark er vores viden, vores uddannelsesniveau, særligt i informationssamfundet!

Men nu, når krybben er tom, falder man straks over de unge, omkostningerne ved at give dem en god langtidsholdbar uddannelse, for det er jo ikke interessant for den store ældre generation, der jo kun har brug for efterlønnen, og rigelig med folk til at tørre dem bagi, og gøre rent, når det bliver nødvendigt for dem! Det er det signal som du og regeringen alt for ofte signalere! Se bare på uddannelsestilstanden i dag! Læse og stavekurser i gymnasierne, studieforberedende fag i gymnasiet, studieforeredelses kurser på universiteterne! Eksisterede det i 80′ da du selv læste? Nej naturligvis ikke! Havde man foreslået et læse og stave kursus i gymnasierne dengang var man blevet grinet ud, og fået besked på at det var noget man skulle lære i folkeskolen, men den er også ødelagt af alle 68′ernes eksperimenter!

Hvis du virkelig vil gøre gavn i samfundets interesse, så kæmper du tværtimod for bedre uddannelse til alle, mere uddannelse til alle, sætter handling bag alle skåltalerne, forlanger et større budget til FREMTIDENS DANMARK, ( måske ved at sætte efterlønnen ned til SU størrelse!!!!! ) Det vil give respekt for en ny minister, en minister der tænker fremad, og ikke kun til næste valg, og 68′ernes pleje og omsorg!

Spørg dig selv om, hvorfor vi ikke udnytter den ledighed vi har i dag, til at få videre og efteruddannet de mange i 30′ og 40′ der sidder med forældede kortvarige uddannelser, der har svært ved at leve op til dagens krav og behov! Spørg dig selv om det er fornuftigt for samfundet, at den tidligere beskæftigelsesminister forbød kommunerne at tilbyde uddannelse til kontanthjælpsmodtagere - hvorfor kan en lønmodtager, der eks vil læse en meritlæreruddannelse få SVU ( statens voksenuddannelsesstøtte) men en kontanthjælpsmodtager kan ikke ? lever begge ikke i DK ? Vi betaler en i beskæftigelse, dagpengesats for at læse, men en kontanthjælpsmodtager, der lever på fattigdomsgrænsen, kan ikke få samme tilbud ? ( så meget for ligestilling i DK ) Hvordan harmonere det med mere uddannelse, og flere skal uddannes ?

Jeg er beskæmmet over, hvordan man fra din og regeringens side, glemmer fremtiden, de fremtidige generationer der skal udvikle samfundet, sikre et fortsat velfærdssamfund, og udvikle og uddanne befolkningen hen mod et samfund med et meget begrænset antal job i ufaglærte brancher! Men disse udsigter er jo ikke interessante, når det i bund og grund handler om at please den store vælgergruppe - 68′erne - og sikre deres fortsatte behov for statsbetalt efterløn, og offentlig service, og skattelettelser til dem der allerede har sit på det tørre! Så skidt med at folkeskolen bruger 1/3 af pengene på specialundervisning, kommunerne nu begynder at skære ned på skolerne, og ikke mindst dit eget ministeriums overvejelser om SU og de videregående uddannelsers fremtid!

Lad os få fri adgang til uddannelserne, på samme måde som ved journalisthøjskolen, indfør en generel voksenuddannelsesstøtte for alle over 30 der er ramt af ledighed, så de har råd til at tage en uddannelse, uden at de skal på SU, indfør mulighed for mere aftenuddannelse og kig på USA, og deres muligheder for at voksne også kan læse en videregående uddannelse samtidig med et job! Hvorfor kan en voksen familiefar eksempelvis ikke læse økonomi eller jura om aftenen ?

Disse forslag koster naturligvis penge, javel, men de er trods alt en investering i fremtiden i modsætning til eks efterlønnen der er en højtbetalt tidlig pension! Blev efterlønnen afskaffet, som forslået af vismændene, ville staten spare ca 20 mia årligt! Mon ikke at en del af de mia kunne gøre gavn for fremtidens Danmark! Og det er det du er minister for!

Upassende ? Klag over indlæg

Når ministeren skriver; “at universiteterne skal være bedre til at tilrettelægge uddannelserne, så de studerende efterfølgende har en fornuftig mulighed for at få sig et arbejde. Det er et af de krav, jeg har tænkt mig fremover at stille over for universiteterne.”

Ville det være hensigtsmæssigt at tage en drøftelse med erhvervslivet samtidig! Ser man eks til Storbritanien, er det at få en kandidatuddannelse i sig selv en kvalifikation! I min studietid i London, mødte jeg mange erhvervsfolk, der havde en kandidat udd i eks historie, eller sprog, eller engelsk litteratur, som arbejdede i erhvervslivet i gode stillinger! De blev ikke antaget på grund af deres specifikke uddannelse, men alene på grund af at de havde bevist at de kunne studere og tilegne sig et stof, deraf var forventningen at de også kunne sætte sig ind i den branche de nu var beskæftiget i!

Det er først i de senere år, at visse virksomheder har opdaget at en cand,mag kan bruges til andet end at undervise i gymnasiet! Og når vi ser på erhvervslivets manglende interesse i at tage elever, hvorfor ellers al den skolepraktik, så handler det ikke kun om universiteternes udformning af de studerende, men i lige så høj grad om erhvervslivets indsigt i kvaliteterne hos en cand,mag i historie, dansk eller hvad det nu måtte være!

Hvis man udelukkende ser på erhvervslivets behov i dag, ja så ender vi jo netop i den tidsfælde, hvor vi glemmer at se på de skiftende behov også erhvervslivet udsættes for! Så i stedet for ensidigt at please erhvervslivet her og nu, skal der foregå en fornuftig vekselvirkning mellem erhvervslivet og de videregående uddannelser, hvor også erhvervslivet får påtaler for deres vægren ved at deltage i uddannelsen af de unge - det kommer jo til at svie til egen ende når de ikke kan skaffe veluddannede medarbejdere, og udsættes for lønpres, som tilfældet var for blot få år siden på bla ingeniørområdet og håndværkerområdet! tænk på det, inden du svinger pisken over universiteterne!

Upassende ? Klag over indlæg

Hvad med at sørge for, at arbejdspladserne bliver i Danmark ?. Det er ikke kun produktionen der flytter til udlandet, viden flytter også med.

Upassende ? Klag over indlæg

Bosiddende i Thailand gennem en lang årrække er det ikke muligt at følge med i alt, hvad der foregår i mit fædrene land. Jeg har, sammen med mange andre danskere, arbejdet for store danske, internationalt engagerede selskaber i udlandet gennem sammenlagt mere end 25 år og en væsentlig del af grundlaget for deres succes var en næsten umættelig efterspørgsel efter dansk knowhow og dansk arbejdsmoral, baseret på et af dengang verdens bedste uddannelsessystemer. Mine arbejdsopgaver, der omfatter store dele af Asien tager mig rundt og giver mulighed for sammenligninger og det er en trist kendsgerning, at der ikke mere er samme respekt for Danmark og vi er sunket bagud på mange områder, og hvorfor er vi det?

I omkring 1966 og frem havde vi en utrolig TV udsendelse ved navnet Spørg Aarhus. Tænk, vi sad som på nåle og ventede på guldkornene fra de kloge ikke mindst Flemming Kissmeyer, Knud Hannestad og Kjeld Ladefoged. Vi lærte, vi lyttede vi var bare begejstrede for det var anvendelig viden, forklaringer om begreber, vi var usikre overfor og som blev forklaret på en nem måde.

Nu er danskerne vilde med Paradise Hotel med homosex. Føj for pokker, er vi havnet i skraldespanden? Er danskerne sunket så langt?

OK jeg skal ikke kaste med sten, i det land, hvor jeg bor nu, er en af landets rigeste en producer af sæbeoperaer, der er så dybt ubegavede, at det smerter langt ind i sjælen at se mine venner sidde og sluge alle disse shows, der kun kører på følelser, som styrer Thais mere end fornuft. Du skal søge i to måneder på landets mange TV kanaler for at finde bare én, der har valid information som emne. I Thailand er det forbudt at tale om rationalitet, vi skal bare spise ris, se TV, arbejde så lidt som muligt men frem for alt, have det sjovt lige nu i dag, for vi ved jo ikke, om morgendagen kommer, det kan jo ikke bevises. Jeg da godt, at mange og muligvis med god grund, betragter den rationelle tankegang med dens pligtmoral og overfladiske nytteværdier med stor skepsis. Men efter min vurdering er det jo næsten altid sådan, at det er måden, det hele gribes an på, der er forskellen og dermed afgørende. Omkring Grundtvig perioden brugtes begrebet Sund Menneskeforstand, ok jeg er godt klar over, at Grundtvig ikke var tilhænger af rationel tankegang, det var jo ikke godt med for mange kritiske spørgsmål fra den gruppe, der kaldtes for ”en flok vandkæmmede kastrater i konfirmations tøj” Er det ikke bare herligt? Men hvor blev den sunde fornuft af?

Jeg tjekkede lidt i den gamle Latinerskoles undervisning i perioden omkring 1825.

Skoledagen startede kl. 9 og sluttede kl. 19. Der var pause mellem 13 og 15, hver onsdag eftermiddag var der fri. Det ugentlige antal undervisningstimer androg 45, fordelt således;
2 dansk, 2 fransk, 2 tysk, 3 religion, 3 hebraisk, 3 matematik, 5 historie, 6 græsk, 6 stil og 13 til latin.

I dag lytter jeg til sproget, der bruges og jeg græmmes. Er det rigtigt at ordentlige mennesker skal overfaldes med et fladt udtryksløst og fattigt sprog af dels mange journalister dels af de mange deltagere i Paradise Hotel, der efter at have vist, hvor opfindsomme de er i lagengymnastikken fortæller os, at sådan gør vi da også derhjemme, hvorfor er I forargede? og i et sprog, der ikke hører hjemme på TV. De danske aviser, jeg læser på nettet, har gennemgående mange fejl, men dem overser jeg nu, jeg er mere bekymret over niveauet i læserbreve og på blogs.

Vi taler ofte om, hvem der er skyld i, at undervisningen i de danske skoler er sunket til et meget lavt niveau. Det er forkert at tro på, at forældrene blot kan overlade børnene til skolen, der på samme tid skal påtage sig undervisning og opdragelse, det er en umulig opgave, forældrene er ofte dem, der bør opdrages, men det er jo desværre ikke muligt.

Som jeg kan opfatte det, er et af problemerne i DK identisk med det vi ser i Thailand, nemlig at mange lærere i dag har en ringere uddannelse end børnenes forældre. Det danske seminar-undervisningssystem er vist ret forældet. Det er jo også et problem, at en stor del af undervisningen går målrettet mod boglige færdigheder, og er det ikke korrekt at antage, at de fleste børn i dag ikke har de nødvendige forudsætninger? Eller i hvert fald mange?

Så med baggrund i, at lærerne modtager/overtager et meget dårligt materiale fra forældrene, kan det nemt forudsiges at skolen ikke kan forventes at løse opgaven, jeg har forklaret hvorfor og endelig umuliggøres lærernes opgave af det faktum, at et stigende antal undervisningspligtige børn kommer fra en anderledes etnisk og social struktur. Jeg mener at have set et tal fra Københavns kommune, der har mere end 35 % af grundskolens elever fra andre grupper end danske, og så har lærerne en opgave, der næsten er umulig at løse.

Jeg taler jo lige her om Folkeskolen, det er den, der er den grundlæggende, men et dårligt fundament er som bekendt ikke tilrådeligt at bygge på. Det er da muligt, at de højere uddannelsesniveauer, er bedre end jeg tror, men jeg kan da godt komme i tvivl af og til, når jeg ser indlæg fra PHD,ere. Jeg læste for ikke længe siden af doktorafhandling fra Aalborg Universitet om unge muslimske kvinders betragtninger om deres levevilkår i Danmark. Jeg var på jagt efter data om, hvilke tiltag muslimer gør for at assimilere sig med deres nye samfund.

Den kommende PHD (doktor) havde over en lang periode fulgt 28 kvinder som et repræsentativt udsnit af respondenter for afhandlingen. Blandt de mest interessante emner var, om de følte sig trygge ved at gå på gaden. Det var niveauet, helt nede på skalaen, og det er altså resultatet af en længevarende uddannelse finansieret af hårdt tjente skattekroner.

Hvem er DK i dag har format og visioner til at ændre uddannelsessystemet så vi igen kan markere os i den nye globale konkurrence? Danmark er om få år et service og forbrugersamfund, der aftager varer fra verdens største fabrik, Kina, vort håb ligger i avanceret knowhow, men hvor skal det komme fra?

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er enig med ministeren i at uddannelse og uddannelse er vejen frem. Det burde hun imidlertid også fortælle hendes ministerkollega, den uuddannede og uvidende Inger Støjberg, som parkerer erfarne mennesker som er blevet ledige på meningsløs, dyr og tåbelig aktivering hos useriøse privat jobaktører som ikke bringer de ledige nærmere et reelt job, men hvor man til gengæld lærer sin “indre fugl” og andre tåbeligheder at kende! Denne meningsløse aktivering koster samfundet et milliardbeløb p.a. og de penge var da selvfølgelig bedre brugt på efteruddannelse og opgradering af de lediges kundskaber!!

Upassende ? Klag over indlæg

Uddannelse = Arbejde! Ja i det offentlige.

Der, hvor værdierne skabes, er der ingen sammenhæng mellem uddannelse og værdien af det arbejde, der udføres.

Danmarks største værdiskabere har i meget stor udstrækning været uuddannede. Der har været tale om begavede mennesker, der ikke er blevet ødelagt i det socialistiske vugge-grav system, men om mennesker, der har kunnet øjne en belønning for hårdt arbejde.

Nu om dage straffer vi den type mennesker, og vi gør hvad vi kan, for at holde dem nede.

Ikke en kæft i dag ved, hvor pengene kommer fra.

Upassende ? Klag over indlæg

Falder over bemærkningen om dramaturgi og teatervidenskab og den manglende direkte udmøntning i arbejde inden for de traditionelle arbejdsfelter. Og klapper i mine små hænder over den kreativitet de dramaturgiuddannede jeg kender ( som tæller et par pæne håndfulde) har udvist for at anvende netop dramaturgien til at brilliere indenfor helt andre jobkatagorier end faget traditionelt er møntet på. Som arkitekt har jeg tegnet meget få streger der er gået over i historien, men i mit arbejdsliv er uddannelsesprocessen den base jeg opererer fra hver dag, tillagt de erfaringer jeg har fået med mig undervejs.
Har en dårlig smag i munden over konstallationen “videnskabsminister med studentereksamen kontra universitetsudannelsens kvalitet”. Det svarer til at opvaskeren tilretteviser chefkokken. Vi har en stor udfordring som nation, hvis vi skal have en chance for at markere os som videnssamfund. Videnskabsministeren kunne passende begynde med at tilegne sig viden om, hvad højere uddannelse går ud på.

Upassende ? Klag over indlæg

Velfærd + Globalisering - Ideologi = Fremtid

Formanden for gymnasiernes rektorforeningen Peter Kuhlmann bekræftede 9. april 2006:
“…at den nylige gymnasiereform ikke har lokket flere i gymnasiet til at vælge de naturvidenskabelige fag. Det skyldes mangel på velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i Folkeskolen…”
Velfærd og globalisering er nært koblede problemstillinger. Et helhedssyn på de to dele i den danske virkelighed er forudsætningen for at nogen af dem løses. I Danmark er velfærd næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser, d. v. s. ydelserne en privat rettighed og finansieringen kollektiv. I andre europæiske nationer er forsikringsprincippet langt mere dominerende d. v. s. også individuel finansiering. Globalisering er et nyt smart ord for den internationale konkurrence. Selv hvor forsikringsprincippet er bærende for udviklingen, er der svære overvejelser om, hvad der kan gøres for at sikre skansen på hjemmefronten.
Skiftende danske regeringer har skruet samfundet sammen over en 40 års periode, valgt at udvikle det, eller valgt at afvikle det, hvorved landet er kommet i den situation, at vi rammer mod naturlige stopklodser for finansieringen af velfærden om ganske få år. Skatteprovenuet kan ikke finansiere velfærden, og skatteprocentens højde, priserne på vore eksportvarer og statsgælden stopper udviklingen via globaliseringen tillige.
Det drejer sig således ikke kun om at få øget den andel, der deltager på arbejdsmarkedet, så skatteprovenuet kan øges; der er stærke interesser knyttet til at få os til at tro dette.
Den misforståede facon er illustreret her: http://danmark.wordpress.com/2007/02/05/forbund-vil-kick-starte-den-offentlige-sektor/
Det dansk velfærds-dilemma illustreret ved simpel figur:
http://danmark.wordpress.com/2006/11/14/tegning-illustrerer-det-danske-velfare-dilemma-2/
Det drejer om at gøre det attraktivt at etablere nye virksomheder og udvide den del af de bestående, der egner sig til udviklingen med international konkurrence og velfærd.
Velfærden kan ikke finansieres, hvis landet skal fortsætte med at eksportere sig til de indtægter, hvoraf velfærden skal betales, sådan som landet er indrettet.
Fra dette udgangspunkt skal vejen findes, uanset hvad man måtte have lært af eller misbrugt af John Maynard Keynes’ værker og i øvrigt lært sig af velfærdsideologisk antagelses-logik. Der er nogle få valgmuligheder for tilpasning, men ikke mange, og det haster overhængende. Der skal simpelthen skaffes eksportindtægter. Og samtidig skal det samlede forbrug reduceres. Simpelthen fordi der rent faktisk er for lidt kapital investeret i produktionssektoren. Det er blevet fordelagtigt at placere kapitalen uden for produktionen i Danmark eller placere den i udlandet, og så placeres den, hvor det er fordelagtigt. Det betyder at mere end 594.112 (i 2004) eller mere ned 22 pct. er arbejdsløse eller udstødte, jfr. henholdsvis tabel 2 og tabel 1 nedenfor. I 2005 var tallet 555.443 arbejdsløse og udstødte
Globaliseringen består i, at landene uden for Vesteuropa faktisk er blevet mere i stand til at overtage mange af de produktioner, som tidligere havde kronede dage her. Uden for Vesteuropa og USA har man ikke et fuldt udviklet industrisamfund, der tilmed er beriget eller belastet af et velfærdssystem. Udviklingen har været igang siden cirka 1980, hvor udflytningerne begyndte fra USA. Virksomhederne flager ud, etablerer nye virksomheder i områder i Østeuropa og Asien, hvor omkostningsniveauet er betydeligt lavere end her, eller udlandet igangsætter virksomheder, der efterhånden nemt vil udkonkurrere det mest løntunge i Vesten.
Denne virkelighed må de respektive regeringer i Europa forsøge at tilpasse sig, selvom det måske betragtes som et voldsomt afbigt fra mindst ét mere eller mindre ideologisk projekt, når det kommer til velfærden og måske også EU. Der kan ikke kæmpes imod globaliseringen med andet end international blok- og importpolitik, der kun udsætter smerten for en tid eller ender op i styreformer langt fra demokratiet. EU er et sådant forsøg på at dæmme op for konkurrencen udadtil. Og da EU er et ideologisk projekt fortsætter EU tilsyneladende sin udsigtsløse kamp mod udviklingen.
Det samme med alle ideologisk bevidste. De mener de bekæmper globaliseringen, som de desværre har helt misforstået, og de mener regeringerne i de rige lande har sat globaliseringen i gang, som netop et ideologisk projekt, hvis ikke må den være et resultat udelukkende af den liberalistiske tankegang. Alt mens Verdens økonomiske top mødes indenfor, så er der gang i den uden for med demonstrationer. At deltagerne i topmødet forsøger at finde beskyttelse mod de værste virkninger af globaliseringen, der netop gavner ulandene og de mindre udviklede lande, som de kan kaldes. Det kan gadens demonstranter naturligvis ikke begribe. Vi kan også sige de lande, der tager udfordringen om udvikling op, er ikke nået så langt på afviklings- eller udviklingskursen som vore vestlige lande.
Faktum er imidlertid, at pendulslaget fører udviklingen til de lande, der efter egne sigtepunkter har behov for udvikling, og væk fra Vesten, der har udviklet sig mod sin egen afvikling, hvis ikke der ske store forandringer i Vestens måde at tænke og agere på. Al ideologi skader her.
Farvel til ideologierne - ellers sammenbrud
Indvandringen til Vesteuropa bygger langt hen ad vejen på ideologien eller verdensanskuelsen: at ved at flytte de mange fattige og undertrykte i Tredjeverdenen til Vesten, så løstes problemerne på verdensplan. At talstørrelserne og børnefødslerne beretter om projektets dimensioner og dets umulige succes, trænger ikke ind hos en ideolog, simpelthen fordi tal og logik er realisme. I idealismen dyrkes stemninger, fornemmelser, følelser og også falsk føleri, som det man orienterer sig efter i sine valg.
Mange virksomheder var også stærkt interesserede i at få billigere arbejdskraft ind for at trykke lønningerne til et mere tåleligt niveau, pengelønninger var blevet gennemtrumfet af stærke fagforeningsmonopoler, mens skatterne samtidig steg som aldrig før for at velfærds-eliten kunne udvikle sit projekt mod skyerne. Denne virksomhedsinteresse og lavere lønsatser var nu ingen ideologi, selvom den ideologisk liberalistiske tankegang, snarere har været skyld i meget andet i denne forbindelse, som vi skal se.
Det viste sig imidlertid, at fortrinsvis indvandrere uden de fornødne kvalifikationer tog turen til Vesteuropa fra Mellemøsten, Sydasien og Afrika. Nogle klarede sig, men langt de fleste kom ind og trak ekstra på velfærden, der var bygget op af de danske ambitiøse ideologer uden noget befolkningskrav overhovedet.
Velfærdskommissionen har i maj-rapporten fra 2005 vist, at indvandrerne trækker mere end tre gange mere på den offentlige sektor i forhold til deres andel end danskerne [Velfærdskommissionen refereret i Børsen den 1. december 2005].
At aldersfordeling og andet øver indflydelse på denne kendsgerning er uden den store relevans for problemstillingen ved en realistisk behandling. Det er påvist også af det offentlige selv i Danmark (bl.a. Rockwoolfonden), at meget af det, som man forventede af projektet ikke er blevet indfriet, refereret på : http://www.lilliput-information.com/seks.html
Indvandrere hæver 40 pct. af bistandshjælpen, hævdede den tidligere socialministeren Henriette Kjær. 1. maj 2005 citeres på http://www.filtrat.dk/ Århus Kommune: - 58 pct. af indvandrere på bistandshjælp m. m. er uegnede til arbejde - politikere er rystede.
Den liberale fløj kan ikke afvise, at forestillingen om arbejdskraftens frie bevægelighed, der vel først skulle afprøves i virkeligheden, kom til at se dagens lys i EF/EU-regi, et ideologisk fejlskud, der må rettes op efter, hvis det kan lade sig gøre. Det var nemt at nå til enighed med de øvrige ideologiske i familien. Internationalen havde altid sunget sangen om, at folk kunne slå sig ned, hvor de ville, for vi kunne få Jerico-basunerne at høre.
Men som altid fejl i de ideologiske hjemmeopgaver. Efter østblokkens sammenbrud burde det være tydeligt for enhver, hvad ideologi, enhver ideologi fører til. Men nej, nu blev de mange sagsbehandlere beskæftiget og en hel såkaldt flygtningeindustri skød op. Og det gav skattebetalinger til dem, der havde opfundet velfærdssystemet og de, der agerede i velfærdssystemet og bevogtede dets fortsat ubekymrede virke fra begyndelsen af 1980-erne.
I perioden 1960-2001: Mere end det dobbelte at betale i skat, samtidig med at statsgælden voksede 9,7 gange i faste priser, antallet af hjælpere steg til det dobbelte, mens antallet, der skulle hjælpes, tredobledes, og så gik landets stambefolkning endog tilbage hvert år fra 1985.
[dokumentation: http://www.lilliput-information.com/velg.html ]
På trods af disse kendsgerninger lød sangen, at indvandringen altså skabte beskæftigelse, og det var, hvad der var brug for, hævdede de ledende. Sidst er sangen ændret til, at vi mangler arbejdskraften, derfor må vi nu have nogle flere immigranter. Skulle det så være velkvalificerede denne gang, er spørgsmålet: Hvor skal de komme fra? Og det var ikke beskæftigelse, der vil begrænse den salgbare produktion og eksporten, der var brug for.
Det var igen eksportindtægter til at betale vort meget dyre velfærdssystem med. Det var hvad vi manglede.
Allerede fra 1968 var der for lav fertilitet i Danmark hvert år, men de store årgange  holdt  fødselsoverskuddet blandt danskerne oppe indtil 1985. Og det går ikke i længden med velfærden, når vi f.eks. har et system, hvis betalinger er indrettet sådan, at de cirka skulle udlignes mellem borgerne over levetiden. I første tiår af 21. århundrede begynder den store ældreandel som følge af dette fødselsunderskud, og den kommer samtidig med, at arbejdsstyrken, d.v.s. andelen i de arbejdsdygtige aldre, der tilbyder deres arbejdskraft,  falder. Oveni har vi globaliserings-spørgsmålet, der er rent faktisk er blevet gjort til en endnu større hurdel netop af de mange ideologiske fejltrin.
Konkurrerende ideologier skabte skæbnesvangre indretning
I perioden mens økonomibetragtninger stadig blev debatteret offentligt blandt vore folkevalgte (indtil omkring midten af 1980-erne) kunne man jævnligt høre f.eks. import- og eksportkvoterne nævnt som henholdsvis den andel af bruttonationalproduktet, som importen henholdsvis eksporten udgjorde af dette samlede rådighedsbeløb. Sådant bekymrede de ansvarlige, fordi vi netop i Danmark skulle importere så meget for at skabe den nødvendige eksport med vores dygtighed. Danmark var yderst sårbart over for inflation. Og den kom, og den blev til sidst upopulær igen, selv blandt dens tidligere stærkeste fortalere. Den skyldtes - inspireret af Keynes teoristumper et offentligt overforbrug, der i hele perioden 1960-2001 viste sig ved, at det offentliges forbrugsandel pr. velfærdsideologi voksede fra 14 pct. til 28 pct. af et tredoblet bruttonationalprodukt.
Virkeligheden viste sig.
Vi har også forstået at landets sårbarhed synes forsvundet, siden vi kom i EU, der ideologisk var tænkt at skulle være en næsten selvforsynende blok a la USA.
Nationalregnskabet i Danmark er imidlertid behæftet med særdeles grove ideologiske brokker, først hidrørende fra John Maynard Keynes’ værker, siden hen blev de indbygget direkte i det danske nationalregnskab af Viggo Kampmann. Vi vil derfor ikke gøre andet end perifert brug af det. I øvrigt indarbejdet medens Viggo Kampmann var embedsmand; siden hen blev hans statsminister fra 1960 til 1962.
Danmark er et land, der fra naturens hånd ikke har givet os meget andet i nyere tid end landbrugsproduktionen at byde på. Der skabtes dog forholdsvis sent en industriopbygning, der gradvist tog førerskabet i samhandelen med udlandet og i indtjeningen efter den 2. verdenskrig. Et effektivt skole- og uddannelsessystem var netop forudsætningen for, at dette kunne ske.
Så kom det til en brat omkalfatring af det samlede uddannelsessystem i 1960-erne og 1970-erne, fordi da gjaldt det opbygningen et skattefinansieret og ideologistyret velfærdssystem og en enorm offentlig sektor til at klare en mængde problemer, som stort set ingen uden for den ideologiske eliten havde opfattet de havde.
En stædigt og vedholdende propaganda om en ide fra 1930-erne bar nu frugt. Nuvel bedre sygehusvæsen og nye skoler var ikke det værste. Men det standsede ikke her. Ideologien var sat på skinner og ideologier fortsætter altid op i skyerne, hvorfra det som bekendt ikke er nemt at høre eller se jorden.
Et lille indskud:
Den økonomiske realitet er, at det er fremstillerne i et hvert samfund, der driver økonomien frem, opsparingen er at betragte som brændstoffet i denne proces.
Hvad forbrugerne private og offentlige - giver ud sætter ikke økonomien i gang, men vedligeholder blot apparatet, det andet er aldrig sket og vil aldrig ske. Nogle gange kan vi se økonomikommentatorer berette, at udgifterne til privatforbrug udgør så og så mange procent af den samlede efterspørgsel. Vi hører også meget vrøvl om forbrugerforventninger. For at give læseren indtryk af, at det modsatte faktisk er gældende, anføres dette: I slutningen af tyverne opgjordes USA-privatforbruget til kun omkring 8,5 pct. af producenternes udgifter til produktionsfaktorer og andre producentvarer. D. v. s. at forbruget af kapitalgoder var 12 gange større end privatforbruget.
Produktionsprocessen består af et utal komplekse stadier, i dag langt flere end i 1920erne. Det er en nødvendig følge heraf, at de samlede kombinerede udgifter på alle disse stadier/niveauer må overstige udgifterne til forbrug ganske betydeligt. Som illustration kan man forestille sig det samlede faste kapitalapparat efterhånden omsat i slutforbrug; det vil dog kun kunne ske over adskillige år (her 12). Det der gives ud på forbrug privat og offentligt - stammer rigtignok fra produktionen, medens produktionen stammer fra kapitalen (inklusive udgifterne til produktionsfaktorerne, hvori aflønningen af arbejdskraften indgår helt centralt), som i første led stammer fra opsparingen. Derfor er det sådan, at jo mere der opspares desto mere realkapital dannes og akkumuleres, så der produceres og kan forbruges mere.
Man kunne rette sig efter følgende faktum: regeringsudgifter og privat forbrug stimulerer ikke, men dræner økonomien. Dette er sandt, uanset om du finder disse udgifter retfærdige eller ej. Dette er afgørende vigtigt at forstå.

Resultaterne af skiftende ideologi-behandling aflæses:

Tabel 1
Ikke arbejdende uden for de arbejdsdygtige aldre i 2004
[Arbejdsstyrken der tilbyder sig på arbejdsmarkedet: 2.867.000]

Uden for arbejdsmarkedet

Folkepensionister

749.435

Førtidspension

269.135

Efterløns- og overgangsydelse

205.761

I alt

1.224.331

Kilde : Nyt fra Danmarks Statistik: Nr. 326, 29. juli 2005
Tabel 2

Ikke arbejdende i de arbejdsdygtige aldre (16-66 år) i 2004

I de arbejdsdygtige aldre 15-66 år

Registrerede arbejdsløse

335.000

Bistandsklienter

144.000

Revalidenter

26.748

Kommunalt aktiverede

49.268

AF-aktiverede

19.269

Orlovsydelse

7.535

Ledighedsydelse

12.302

I alt

594.142

Kilde : Nyt fra Danmarks Statistik: Nr. 326, 29. juli 2005

I alt tabel 1 og Tabel 2 : 1.818.473
Tabel 3
Modtagere af offentlige overførsler i øvrigt og offentligt ansatte i 2004:

Modtagere af syge- og barselsdagpenge

423.858

Offentligt ansatte

874.500

I alt

1.298.358

I alt tabel 1, tabel 2 og tabel 3 antal modtagere af overførsler som livsgrundlag og offentligt ansatte: 3.116.831
For at nå til det samlede folketal skal antallet af raske ansatte i salgbar produktion og ca. 1 mill. børn og unge under 18 år tillægges og antallet på syge- og barselsdagpenge i den offentlige sektor fratrækkes, nogle af sidstnævnte og nogle af de unge under 18 år er selvsagt inkluderet i ovennævnte antal.
Offentlige driftsudgifter: 771,6 mia. kr. i 2004 og 801,6 mia. kr. (budget 2006)
Heraf er overførsler: 336,7 mia. kr. i 2004 og 375,4 mia. kr. (budget 2006)
Eksportindtægter i alt: 656,6 mia. kr. i 2004 og 663,1 mia. kr. (budget 2006)
Kilde : Nyt fra Danmarks Statistik: Nr. 30, 24. januar 2006
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik: Nr. 131, 29. marts 2006

Blot et enkelt eksempel:
I Irland var eksportindtægten i 2004 7,5 gange større end de offentlige overførslerne til ledige, udstødte og pensionerede. I Danmark faktoren 1,95.
Kilde: http://www.cso.ie/statistics/expend_social_welfare.htm og http://www.cso.ie/statistics/botrade.htm
Danmark har større offentlige driftsudgifter end eksportindtægter. For hver krone eksportindtægt bruges 51 øre på overførsler og for hver krone eksport bruges 66 øre på offentlige driftsudgifter, mest overførsler og ansættelser.
Det ses uden videre, at eksportindtægterne, som vi gerne ville øge for at skabe større råderum for finansieringen på hjemmefronten, ikke forventes at vokse i samme takt som de offentlige driftsudgifter og de offentlige overførsler.
Eksporten bruges her kun som en indikator, og det er med den opstilling netop forholdsvis nemt at sammenligne hele gennemgangen med resultaterne i andre lande, der har gjort det bedre, f.eks. Irland, Island og Tjekkiet.
Med 2.867.000 i arbejdsstyrken i 2004 fordelt på 594.142 ledige og udstødte, 874.500 offentligt ansatte og ca. 1.400.000 i salgbar produktion fratrukket i alt 423.858 syge- eller på barselsdagpengemodtagere kan samfundet ikke fortsætte finansieringen af velfærdsydelserne og oveni finansiere de nødvendige udgifter vedrørende 1.224.331 pensionister m.v. reelt uden for arbejdsmarkedet.
Det sidste antal vokser endog forholdsmæssigt og ikke alene tilgangen til, men selve arbejdsstyrken kan forventes at falde absolut.
Det officielle antal i arbejdsstyrken i perioden 2001-2005 er blevet reduceret med mere end 30.000. Det officielle antal uden for arbejdsstyrken er øget med mere end 50.000 i samme periode. Endnu mere afstand forventes der at blive mellem en stadig mindre arbejdsstyrke og et øget antal i pensionistaldrene. I følge Erhvervsbladet 4. marts 2006 vurderer 10 ud af 14 arbejdsmarkedsråd, at arbejdsstyrken ville falde med 8.000 flere i år 2007. Velfærdskommissionen projicerer 350.000 færre i arbejdsstyrke og 400.000 flere i pensionistgruppen i år 2040, hvis udviklingsparametrene fastholdes som i dag. Dette vil så give et offentligt budgetunderskud på omkring 100 mia. kr. pr år.
6. april 2006 oplyser Dansk Arbejdsgiverforening, at 50.000 vil forlade arbejdsmarkedet som pensionister m.v. de næste 4 år. Forudsat at deres pladser ikke besættes med andre, vil dette medfører et tab i indtjening og en ekstra offentlig udgift, der vil vokse til 15 mia. kr. pr. år på fire år.
En ting er at arbejdstagere udstødes af arbejdsstyrken, en anden ting er, at aldersgruppernes indbyrdes størrelsesforhold forskydes betydeligt mere fremover p. g. a. af aldringen og en manglende tilgang til arbejdsstyrken fremkaldt af det lave fødselstal siden 1968 og dernæst af immigrationen, der bevisligt mere end tre gange hyppigere end danskerne fører til modtagere af overførselsindkomst fra de unge år i anden og tredje generation: http://www.lilliput-information.com/seks.html#_ftn5 , Velfærdskommissionen i følge Børsen den 1. november 2005, og tidligere socialminister Henriette Kjær den 1. maj 2005, se nedenfor.
I grupperne førtidspensionister jfr. tabel 1 og ikke-arbejdende i øvrigt i aldrene 16-66 år jfr. tabel 2 var der i alt 863.277 heraf ca. 100.000 behandlingskrævende sindslidende, prostituerede, behandlingskrævende alkoholikere, narkotikamisbrugere og hjemløse i følge Velfærdskommissionen.
Kilde: Velfærdskommissionens analyserapport, maj 2004, kapitel 9.
Immigranterne og deres senere efterkommere i alle generationer er i følge Velfærdskommissionen som nævnt repræsenteret mere end 3 så hyppigt i forhold til træk på den offentlige sektor, og det kan oplyses, at i førtidspensionistgruppen er de endnu mere overrepræsenteret i forhold til deres andel. Rockwoolfonden oplyste i 2001, at 36 pct. af de ikke-vestlige kvinder står til rådighed for arbejdsmarkedet; blandt danske kvinder står 72 pct. til rådighed. D. v. s. 64 pct. af de ikke-vestlige står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet; af disse modtog ca. 13.000 ganske vist ikke noget offentlig hjælp, ifølge Ritzaus 10/3-2005 (et senere år, ganske vist), resten modtog førtidspension m.v. Til gengæld er de stærkt underrepræsenteret i folkepensionist- og efterlønsgruppen, hvor deres andel kun udgør ca. 10 pct. mod danskernes 22,6 pct. Holder vi os til korrektionen af udlændingeregnskabet gennem de sidste 25 år på http://www.lilliput-information.com/katrocia.html (godt 13 pct.), bliver andelen af immigranter i alle generationer blandt de ledige og udstødte: 3 multipliceret med godt 13 pct. lig med 40 pct. Det cirka er trækket på ydelserne.
Dette tal svarer til tidl. socialminister Henriettes Kjærs oplysninger jfr. ovenfor for så vidt angår bistandshjælpen.
[I øvrigt den tredje kontrol af antalskorrektionen af antallet af fremmede]
Antal indvandrings-modtagere i de arbejdsdygtige aldre, jfr. tabel 1 og tabel 2 mindst:
(594.142 + 269.235)*0,40 = 345.351
D. v. s. ikke under 345.000 [i dag snarere godt 100.000 flere] af modtagerne af overførselsindkomster i de arbejdsdygtige aldre er immigranter og deres børn, og 458.000 er danske.

Øget salgbar produktion og eksport og velfærdssystemet reformeret
Skal velfærden, som vi har kendt den i hen ved 40 år, bevares, skal landet nødvendigvis også kunne klare omstillingen til den forstærkede internationale konkurrence, som indvandringen er den liberale og internationale ideologiske del af. Derfor skal der ske forandringer, som er langt større end omlægningen fra vegetabilsk til animalsk produktion i sidste halvdel af 1800-årene under landbrugskrisen. I realiteten var krisen dengang opstået p. g. a. amerikanske jernbaneskinners nyvundne bæredygtighed som følge af pudlingsprocessens forbedrede hårde stål. Fragtraterne pr. ton styrtdykkede og dermed førte konkurrencen fra det amerikanske korn i Midtvesten til langt lavere verdensmarkedspriser på både foderkorn og brødkorn. Dette havde intet med ideologi at gøre. Det var en opfindelse. PC-eren var også en opfindelse.
Det bliver på det nærmeste umuligt lave forandring blandt politikerne, eftersom allerede VKR-regeringen accepterede den ideologiske velfærdspolitik så tidligt som i 1968 (og så var alle de fire gamle partier med), og fordi ingen politiker skal vove skindet, og alle ved det kan blive deres tur til at tage det politiske ansvar af nødvendighed ved et regeringsskifte. Derfor vil alle lurepasse og deltage med lidt og satse på, at andre får lov at tage skraldet, når projekterne som her har lange tidsmæssige virkninger. Desuden er mere end 60 pct. af vælgerne ansat hos det offentlige eller sendt på dagpenge eller anden offentlig forsørgelse. Systemet fortsætter til det opløser sig selv præcis andre ideologiske eksperimenter - eller standses af kreditorerne.
Det kan forventes at blive til små justeringer næsten uden virkning i det politiske rum. Og dette fører med matematisk sikkerhed landet direkte i statsbankerot, hvor velfærdssystemet afskaffes tilfældigt styk for styk, forudsat krigen i Europa ikke kommer, før der realiseres hastigt voksende budgetunderskud. Samtidig vil vi se eksportindtjeningen falde, og outsourcingen øges p. g. a. forsømte skattenedsættelser, hastigere afgang fra arbejdsstyrken stammende fra både pensionistgruppens vækst, udstødelsen fra og manglende tilgang til arbejdsstyrken i den anden ende.
Ideologerne vil fortsat hævde, der er fred og ingen fare, og de sidste 20 pct. vil ikke opdage/indrømme, der er sket noget, end ikke efter krigen.
Ikke desto mindre må det være rigtigt at anvise nogle veje, som kunne redde det system, som folk har vænnet sig til er gældende og som de bl.a. betaler husleje efter. Noget af det må foreslås afviklet, fordi udviklingen har vist, det ikke har de virkninger, man argumenterede for herunder den gavn, som var forudsat ved dets tilblivelse.
Når det officielt hævdes, at formålet med forligsbestræbelser i de igangværende velfærdsforhandlinger (april 2006) ensidigt skulle være at skaffe flere til arbejdsstyrken, så virker det kun på skatteprovenuet i opadgående retning og samtidig øger det incitamenterne til at acceptere mere og hurtigere immigration.
Nuvel, man har ikke koblet globaliserings-spørgsmålet til velfærds-spørgsmålet. Det bliver utvivlsomt skæbnesvangert. Flere skattebetalinger til finansiering af velfærden løser ingen af problemerne grundlæggende, men kapitaldræner og afstøder virksomheder. Problemet forværres derimod, som vi nu skal se. Måske udskydes katastrofen en smule, og dette er næsten i alle tilfælde det længste ivrige (professionelle) politikere vil strække sig i tanker og handling, når der skal ske noget stort i deres verden, der mestendels bygger på (parti)tro.
Lad os tage dem på ordet: Flere ind i arbejdsstyrken, d. v. s. flere der tilbyder sig på arbejdsmarkedet end i dag. Medfører dette flere ansættelser i salgbar produktion, eller medfører det flere offentligt ansatte? (besvares nedenfor)

Problemfelter
1. Børnefødsler i Danmark:
a. I gennemsnit fødes det første barn omkring kvindens 28. år - herefter kniber det med at få flere børn.
b. 15-20 pct. af kvinderne i 40-årsalderen i de vestlige lande har ingen børn - dette tal er steget væsentligt.
c. Aborterne er atter steget til at udgøre mere end 15.000 af en fødselsårgang på 68.000-70.000 i Danmark.
For så vidt er b. kendetegnende i udpræget grad for stameuropæere, der er ledige eller udstødte fra arbejdsmarkedet, som ikke tør sætte børn i verden.

2. Immigranter
3. European directives and recommandations
4. Velfærdsordninger, generelt
5. Uddannelser
6. Indkomst-skattenedsættelse
Skatterne skal dække de offentlige udgifter. Med en stigende afgang til gruppen over 65 år og samtidig en stadig mindre gruppe i arbejdsstyrken p. g. a. manglende fødsler og udstødning fra arbejdsmarkedet bliver det umuligt at få skatteprovenuet til at dække de offentlige udgifter. Allerede i 2010 vil 40 mia. kr. mangle i, at budgettet når sammen.
Hvis skatterne hæves, mindskes det samlede rådighedsbeløb, hvoraf skatterne beregnes og i øvrigt indregnes i, fordi den salgbare produktion og dermed eksporten går ned p. g. a. forringet konkurrencestatus.
Det kan umiddelbart virke som et problem svarende til cirklens kvadratur; men det er det ikke, da cirklen og kvadratet intet har med ideologi af gøre.
Velfærdssystemet bygger i Danmark på serviceydelser og overførsler som en privat rettighed, men indrettet med en kollektiv finansiering, forstået på den måde, at initiativtagerne til systemet forestillede sig alle samfundets individer over livsforløbet skulle modtage lidt mere fra det offentlige, end de rent faktisk betalte i skat. Det var selvfølgelig noget vås, fordi det offentlige ikke kan give nogen noget, før det offentlige har hentet det ind i skatter, trykt for mange pengemidler eller lånt pengene. Men denne detalje lader vi ligge. Vi nøjes med at vise virkningerne af tankegangen og forsøger at give nogle anvisninger på, hvor systemet kan renses for ideologi.
Al ideologi, velfærds-ideologi, liberalisme, internationalisme, keynesianisme og europæisme, skal fjernes fra det nuværende danske velfærdssystem:
1. Børnefødsler:
Det kunne være et forsøg værd at forsøge at påvirke alderen, hvor det første barn fødes, i nedgående retning og øge antallet af kvinder, der føder uden at sende kvinderne nogen steder hen. Herved kunne antallet af børn pr. kvinde muligvis øges. Regeringens forslag om variabel uddannelsesstøtte virker måske lidt, selvom forslaget i det åbne var tænkt blot at skulle øge antallet af skattebetalere ved, at uddannelsen afsluttes tidligere. Når vi ved, at en ganske vist ukendt mængde legater udbetales til unge, der spekulerer i legatudbetalingerne og gerne skifter studium for at opretholde udbetalingerne, så er det blevet til en slags udvidet supplerende bistandshjælp i en række tilfælde. Stramninger er her heller ikke uden virkning; måske skal der mere til (se nedenfor).
Ét forslag til hvorledes børnefødslerne kan øges blandt de ledige/udstødte:
Ledige og udstødte over 30 år, kunne tildeles et offentligt tilskud udbetalt månedsvis svarende til forskellen mellem understøttelsen og mindstelønnen på arbejdsmarkedet i 5 år, når de sætter deres første barn i verden efter det fyldte 30. år; gældende for begge barnets forældre.
Samtlige udgifter vedrørende aborter, der ikke har medicinsk eller kriminel indikation, kan vælges opkrævet ved den aborterende eller ved faderen.
Offentligt tildelte og udmålte gaver til børnefamilier øger afgjort ikke incitamentet til at sætte børn i verden blandt de barnløse. Ældre eller andre marginale vælgergrupper, der kunne være truende ved at valg, modtager også gaver. Dette kan ikke ses, at have andet end formel fordelingspolitiske begrundelse. I Tyrkiet og Thailand har man uddelt hårde hvidevarer til potentielle vælgere op til parlamentsvalg; der er ikke meget forskel. Alle disse offentligt tildelte gaver skal omarbejdes til fradrag i skatten, hvorved både udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft til produktionsformål øges.
2. Immigranter
Når 40 pct. af de ledige og udstødte i de arbejdsdygtige aldre i Danmark tilhører en delpopulation, der udgør godt 13 pct., så er det vanskeligt også for Velfærdskommissionen at finde nogle løsninger på velfærdens fremtidige finansieringsproblem ved at manipulere 3/4 af samme problem i år 2006 efter 25 år masseindvandring til at være en central del af løsningen på problemet.
I nogle af regeringens tænketanke ser det ganske anderledes ud. Det kan undre at Hans Kornø Rasmussen kan foreslå en gradvis voksende indvandring med en faktor 8-14 fra 2007 til 2024, når selv denne befolkningsudskiftning - som det er - ikke fører til andet end bankerot p.g.a. for store offentlige udgifter i forhold til produktionen. Ingen af tænketankene foreslår større produktion, fordi det vil stride mod EU’s bestemmelser om Det indre marked. Her skal skeen desværre tages i en anden hånd, og europæismen må nedprioriteres, hvis landet skal bestå.
Indvandringen fortsatte med indstrømningsvækst fra 11.369 nye i 2004 til 12.644 nye udenlandske statsborgere i 2005, hvoraf 9.730 kom fra områder uden for Vesteuropa, Nordamerika, Israel, Japan, Australien og New Zealand.
Det er ikke nok.
2006: Fri indvandring:
Ingen tvivl, liberalen vil også til fadet efter internationalen har høstet hovedparten af byttet fra indvandringen igennem 25 år:

Allerede før valget i 2001 var der indført en såkaldt jobkort-ordning (Greencard i USA), der indebærer en maksimal skatteprocent på 25 pct. af indtjeningen de første tre år for udenlandske, højtuddannede nøglemedarbejdere. Med denne beskatning opnår de pågældende samme rettigheder og samme adgange til den offentligt finansierede danske velfærd som danskerne, der ganske vist skal betale den fulde pris. Tilmed en så høj pris at vore salgbare produkter ikke kan produceres og afsættes i tilstrækkelig mængde til, at velfærden kan finansieres i fremtiden. De ledende ved altså godt, det er hel galt fat. Dokumentationen: http://www.workindenmark.dk/%20Taxation/0/1/0
Ordningen har vist sig ikke at virke efter hensigten. Det hænger sammen med, at de kvalificerede begyndte at sive til USA og England i begyndelsen af 1980-erne.
Der foreslås netop i foråret 2006 en ordning, der tillader immigranter uden videre at tage til Danmark og søge job i 6 måneder, uden der skal indgives nogen ansøgning til udlændingestyrelsen. Onkler, fætre og svogre er her allerede.
Løsningen er ikke svært se. Det kræver kun overvindelse af de ideologisk anfægtelser. Og den opgave lader sig måske ikke løse, inden lyset slukkes over Europa.
3. EU-direktiver og anbefalinger

Første skridt
Det indre marked fra 1986 frihed for produkter tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft til bevæge sig mellem medlemslandene fra 1. januar 1993. Alle EU-statsborgere.

Andet skridt
Schengen samarbejdet blev besluttet i 1985 og førte faktisk samarbejdet med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft 1. maj 1999. Enhver interne grænselinie-kontrol i EU fjernedes. Borgerne fra andre dele af verden fik i princippet den samme ret til frit at flytte rundt. Fælles minimums-regler og regulering af immigrationen skulle sikre at en enkelt medlemsstat ikke blot overførte dens byrder til en anden medlemsstat.
I bekneb for en fælles EU-immigrations-politik.

Tammerfors-deklaration 1999, punkt 18:
Den europæiske union skal sikre en mere retfærdig behandling af tredje-verdensborgere, der har taget lovligt ophold i EU. En mere effektiv integrationspolitik som tillader rettigheder og pligter kan sammenlignes med EU-borgernes, og den fortsætter med en hellig hymne om racisme, forskelsbehandling, økonomisk, kulturel og sociale forhold.
Et direktiv fra sommeren 2001: Om forholdene for tredje-verdens-borgeres adgang og ophold i forbindelse med tage arbejde og som arbejdsgivere der, der driver uafhængige forretninger.

Tredje skridt:
25. november 2003 blev et EU-direktiv besluttet: om status for tredje-verdens-immigranter som indbyggere efter fem års ubrudt og loveligt ophold i EU skulle give frihed flytte rundt i EU også.
Marts 2004: EU-direktiv om forholdene for tredje-verns-borgeres adgang og ophold I forbindelse med studier, anden uddannelse eller lærlingeforhold, også kaldt studenter-direktivet.

Næste skridt:
11. januar 2005 offentliggjorde EU-kommissionen en såkaldt grønbog om metoden ved hvilken den økonomiske immigration skulle styres (mellem medlemsstaterne med forskellig økonomisk politik) for at fremtvinge fælles regler. Dette punkt blev yderligere styrket to måneder senere ved offentliggørelsen af en anden grønbog med titlen: Demografiske ændringer - behovet for solidaritet mellem generationer”.
Oktober 2005: Ministerrådet beslutter et direktiv om særlig adgangs-procedure for tredje-verdens-borgere i forbindelse med videnskabelig forskning , i øvrigt samme med to anbefalinger i øvrigt.
7. november 2005 fra Kommissær for Justits og Indre anliggender, italieneren Franco Fratinni, et USA-inspireret Green-card-system som giver højtuddannede fra hele verden muligheden for at vinde adgang og tilladelse til at arbejde i alle medlemsstater.
Hvordan det videre skal køre:
Et Vejkort (= road map) med initiativer, der skal foreslås I perioden 2006-2009.
3. Velfærdsordninger, generelt
Efterlønsordningen blev i sin tid indført med den argumentation, at hård fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet havde skabt et behov for tidlig, gradvis overgang til pensionisttilværelsen, og desuden hævdede man, at ordningen ville reducere ungdomsarbejdsløsheden/udstødelsen væsentligt. Ordningen har især været benyttet af skolelærere, pædagoger og bibliotekarer. Med stigende gennemsnitlig levealder og en igangværende overgang til mindre fysisk krævende arbejde generelt, er ordningen blevet en generel førtidspensioneringsordning, men en sådan findes allerede.
At hæve folkepensionsalderen gavner en ganske lille smule.
Offentlig finansieret gældseftergivelse til ledige og udstødte som foreslået vil gavne meget.
Velfærdsordninger som diverse orlovsordninger, der giver frihed for forældre i arbejde i helt op til et år pr. barnefødsel ser kun at fordyre vareproduktionen, uden der er andet end et ideologisk bestemt behov. At små virksomheder heller ikke tør ansætte kvinder er til at forstå, da der skal ansættes hen ved to for én, når de er i de fødedygtige aldre.
5. Uddannelser
er yderst centrale at få indrettet realistisk. Ideologi har erstattet indføringen i redskaber og færdigheder, så det er blevet til en katastrofe.
I områderne ‘undervisning’, ’sundhed’, og ’social omsorg’ var der i 2001 (i følge Velfærdskommissionens rapport, Velfærden kommer ikke af sig selv) officielt ansat 630.000 svarende til lige knap 22 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Præcis hvor mange der er ansat i de enkelte tre sektorer og fordelingen på institutionernes art og størrelse, det sidste målt ved mængden af klienter, elever, patienter er ikke tilgængelige oplysninger, der skal kastes lys på. I betragtning af at området er blevet mere end dobbelt så stort siden 1960, endda målt ved andelen, det optager af den samlede (tredoblede) samfundskage, skal vi åbenbart ikke kende sådanne oplysninger, der kunne sætte os i stand til at udregne nogle mål for produktivitet (præstationer i forhold til ressourcerne) og mål for effektivitet (målopfyldelse i forhold til ressourcerne).
Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene. Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning”. Det startede meget højere oppe, ikke ved en tilfældighed og blev videreført igennem henved 40 år her til lands, både med såkaldte liberale og mere formelt socialistiske initiativtagere som nyttige idioter blandt de politisk topansvarlige. Det startede med at livets basisværdierne formelig skulle ændres. Forældrene var ikke egnede, hvis de ikke antog de samme nye værdier. Sidenhen skulle vi høre, at nu måtte lærerne sandelig overtage overdragerrollen; forældrene var faktisk ikke egnede; ikke sært da de selv havde været i de samme mølle og de fleste var fundet for lette, når de ikke have været på et målrettet kursus i sindelagsteori tilrettelagt af de vidende lærermestre: http://www.lilliput-information.com/revo.html Nu forstår man måske bedre, hvorfor hollandske 9 årige skoleelever undervises dobbelt så meget til den halve pris. Eller tag nogle andre områder: Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.
Uden detaljerede ressourceopgørelser er problemerne umulige at afdække. 11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af de, der underviser i fagene naturfag og teknik.
Det mest afsindige er, at vi ikke har fået disse oplysninger, længe før skolen rent faktisk brød sammen. At eleverne tilegner sig ideologien indgår helt centralt i bedømmelsen af hvilke elever, der klarer sig godt og hvilke skidt helt nede fra folkeskole- og børnehaveniveau.
Viden og kompetencer skal i front:
Skal Danmark have en chance i disse år med virksomhedsudflytning, skal der satses helhjertet og konsekvent på viden og kompetencer, der kan bringe os hurtigt i front i den vestlige verden. Arbejdskraften til at tage sig af en voksende ældreandel i befolkningen vil aldrig blive et problem. Den næstfarligste udvikling vi overhovedet har været inde i nu i to generationer er gymnasielærernes egen reproduktion af egne irrelevante kompetencer, der langt hen ad vejen ikke er business-relevante, hvis vi skal overleve som civiliseret nation. Det står ikke bedre til i Folkeskolen, men her må vi satse centralt på dansk, engelsk, tysk, matematik, biologi, økonomi, data og historie, fordi det ikke kan lade sig gøre at udskifte store dele af lærerstaben her og samtidig finde en udviklings-befordrende erstatning, der gør eleverne egnede til det nye gymnasium.
Midlerne til at rette kursen op på 3-5 år går over de komparative fordele, som Danmark skulle have benyttet på uddannelsesområdet straks i 1960-erne i stedet for at lade unge uvidende mennesker bestemme godt hjulpet på vej af gymnasiernes magistre, hvor vi gik hen med det hele for andres regning. Vi er henvist til importere relevante undervisningssystemer og lærerbøger (eventuelt oversatte) fra Irland, Holland, England, Tyskland og USA, og eventuelt få ansat enkelte lærere fra disse nationer i nøglepositioner.
USA begyndte handlingsorienteret at tackle globaliseringspolitiske spørgsmål allerede i begyndelsen af 1980-erne:Dollar-faldet. Det samme gjorde England.
Irland havde i 1970 en produktion, der var halvt så stor som den danske - i dag er Irlands produktion pr. indbygger 10 pct. større end den danske.
Uanset om vi skal se velfærdssystemet gradvist bryde sammen p. g. a. manglende finansiering, eventuelt med et sidste greb efter inflationen uden for Euro-zonen, og så længe EU ikke har standset dette, så kan vi med en delvis afsporet uddannelses- og forskningssektor, hvor 2 ud af 3 uddannede fortsat retter blikket mod beskæftigelse i den offentlige sektor, forvente den nærmeste fremtid bringe flere og flere billige importvarer til landet til en stadigt større andel af befolkningen, der vil være henvist til offentligt tildelte overførselsindkomster som livsgrundlag. Udveksling af varer og produktionsfaktorer herunder vidensoverførsel med de lønlette områder vil være aktuel en årrække frem. En lang række af humaniora uddannelserne må simpelthen have meget lav eller ingen tilgang af studerende. Og kan det ikke lykkes at nedbryde ideologien, om hvad det frie uddannelsesvalg fører til efter de tre års prægning i gymnasiet, må der indføres studieafgifter svarende til de samlede uddannelsesudgifter og ophør af tildeling af offentlige legater til de uddannelser, der ikke vil give beskæftigelse i samhandels-sektoren, og ikke ved andet end naturlig afgang andetsteds i mange år frem. De offentligt finansierede legater kunne fjernes og erstattes af lån, ligesom en uddannelsesafgift svarende til de faktiske omkostningerne kunne indføres. Legater og gratis uddannelse er flot og skævt, dels fordi en mængde uddannede ikke opnår beskæftigelse med deres uddannelsesvalg, dels fordi de, der ikke tager en videregående uddannelse, faktisk betaler for uddannelsen, der tilmed medfører en højere løn. Dette kan kun begrundes i ren elite-tænkning. Samtidig forbruges vort produktionsapparat til dets egen udslettelse/udflytning ad den vej.
Afviklingen af de private uddannelsesomkostninger kan ske i annuitetslån med 20 års varighed.
5. Indkomst-skattenedsættelse
Lønningerne skal ned med mindst 30-35 pct. Indkomstskatten kan ændres til en kildeartsbeskatning, for løn en proportional lønskat opkrævet direkte og endeligt ved kilden som en lønsumsskat, indbetalt direkte af arbejdsgiveren, primært for at spare indkomstskattekontrollen. Provenuet fra lønsumsskatten skal ned med beløb mindst svarende til, at den disponible løn faktisk stiger med 2-3 pct. Selskabsskatteprocenten skal ned mindst til niveau med den irske, og det kan blive eneste virksomhedsskat. De forskellige fondsbidrag bortset fra pensionsopsparing på lønsedlen samles efter reduktion med mindst 50 pct. i ét uddannelsesfondsbidrag med henblik på direkte og individuel benyttelse.
Alle dagpenge, understøttelser og pensioner udbetales som skattefrie beløb.
Dette vil naturligvis give nogle offentlige budgetunderskud de første år, men da indretningen tiltrækker mange avancerede virksomheder, vil skatteprovenutabet inden 10 år være fuldt genoprettet, fordi der netop tilføres kapital til produktionssektoren modsat nu, hvor den tappes til sidste blodsdråbe og derfor stikker af efter omkostningsbesparelser. Tilbage vil vi have en dominerende vidensbaseret produktion med højtuddannede og vellønnede medarbejdere.
Mange nye virksomheder og øget salgbar produktion i de bestående virksomheder er resultatet. Derved trækkes arbejdsstyrken i beskæftigelse og skaber købekraften til den såkaldte velfærd pr. automatik. Her følges selvsagt jordens omdrejninger i universet. At der skal en mental polvending til, skal ingen være i tvivl om. Fyrre år med pyramiden vendt på hovedet af ideologien.
“Nu kan vi komme tilbage til virkeligheden kan vi kalde projektet efter 40 års utopi.
9. april 2006
Joern E. Vig, cand.oecon.

I perioden 1960-2001 en fordobling plus 63,7 pct. af produktionsforøgelsen i skat oveni i perioden.
Der skal 2,05 - 2,10 pr. barn kvinde til for at spædbørnsdødeligheden overkommes og reproduktionen sikrer en stabil befolkning i de vestlige samfund.
Her til kommer overførslerne der stod for 20 pct. i 1960 og 44 pct. i 2001 af bruttonationalproduktet; sidste procent endog udregnet på grundlag af et tredoblet bruttonationalprodukt tredoblingen er selvfølgelig delvis urealistisk ene og alene, fordi ideologien netop var indbygget i nationalregnskabet, hvor offentligt forbrug blev kunstigt omgjort til produktion.
Antallet af ansatte i den offentlige sektor voksede fra 406.000 i 1960 til 844.000, 874.500 eller 925.410 i 2004. Antallene angives forskelligt afhængigt af, om vi se på statens forskellige opgørelser hos http://www.dst.dk/ eller opgørelsen via ATP-indberetninger.
Hvor stor en andel i denne gruppe, der faktisk egner sig til det danske arbejdsmarked eller hører til et andet arbejdsmarked, som de har forladt, er ikke nemt at udpinde og vise pålidelige oplysninger om via den offentligt tilgængelige statistik.
Dette var den sammenhængende socialstatistik fra kilden som anført. I nyt Danmarks Statistik nr. 22 af 2. februar 2006 oplyses ledigheden omregnet til fuldtidsledige fra 573.100 i 2004 og 543.100 i 2005, der omregnes til henholdsvis 176.400 og 157.400 fuldtidsledige her er tale om ledige medlemmer af arbejdsløshedskasser.
Fordelingen af syge- og barselsdagpengemodtagerne på offentlig og privat sektor ser vi bort fra.
Man opererede således med en svag underbudgettering underskud på de offentlige finanser - fra systemets start, hvilket vi fik at mærke efter det første 10 års virke, hvor landets inflation steg voldsomt, så udlånsrenten måtte op til knap 22 pct. i 1979. Man skal bemærke, at velfærdssystemet kom til at stå sin første prøve i netop dette 10 år, hvor to olieprisstignings-chok kom i 1974 med mere end 400 pct. prisstigning og igen med en mindre i 1979. De blev kaldt begrundelser for massearbejdsløsheden fra 1973. Det var afgjort ikke den fulde sandheden.
F.eks. vektorregningen, der er grundlaget for elektronik og avanceret fysik, afskaffedes allerede i begyndelse af 1980-erne i gymnasierne med henvisning til, at de rekrutterede gymnasiaster fandt emnet for vanskeligt.
Stammer de manglende færdigheder i matematik og fysik herfra, når vi netop ser på tilgangen til ingeniøruddannelser i afsnittet ovenover?
Det var skæbnesvangert fra starten at give fri adgang til uddannelserne og tilmed gøre den helt overvejende uddannelsesomkostning skattefinansieret. I FN var svaret på den dengang præsenterede U-90-betænkning Perspektivplan for uddannelse i Danmark indtil 1990 : I må have råd til det. Der er faktisk chance for at få fjernet dette ideologi-element nu, men det vil afgjort støde mod stor modstand blandt de unge, der opfatter elementet som en velerhvervet rettighed, grænsende til en naturlov, selvom det er sket på bekostning af den halvdel, der ikke tager en videregående uddannelse.
Ikke for at konkurrere med lavtlønsområderne om de løntunge produktioner, men fordi vore varer er for dyre til, at de kan sælges tilstrækkeligt til, at vi kan afvikle statsgælden og skabe flere nye samhandelsarbejdspladser samtidig. Og det er opgaven.
Det er bevist for mere end 25 år siden, at al tale om progression i skatteskalaen med stigende indkomst er vås. Progressionen udlignes fuldt af de større fradrag.
Comments (0)

Upassende ? Klag over indlæg

@Annemette Hansen

Som opvaskeren, som du lader til at tage rollen af, at anvise kokken som videnskabsministeren er, kommer du stadig ikke ind på at 2/3 ikke er i job, sandsynligvis fordi der ikke eksisterer stillinger til alle de der uddannes til erhvervet, selvom nogle af dem, kan finde beskæftigelse i andre retninger, grundet der slet ikke er ledige jobs nok i erhvervet de uddannes til. Derfor understreger du tydeligt yderligere hvor påkrævet situationen er og giver i den anledning videnskabsministeren ret i hendes observation, der er uomtvistelig fakta.

Der er måske aspektet med kreativitetsudviklingen i individdet, som jeg tror du referer til, men de der ansættes, er det i eksportrelaterede erhverv eller hvor er det?

Dine bekendte der “tæller et par pæne håndfulde”, lyder temmelig kreativt udtrykt, hvor er de? De figurer jo ikke i statestikkerne, eftersom de er i arbejde.

Du kunne jo sende specifik information om den fysiske eksistens af disse og disses jobssituationer, således at ministeren kunne bruge dit postulat om at “et par pæne håndfulde” du kender, er i arbejde i andre erhverv og i hvilken sammenhænge disse indgår i.

Robert M. Pirsig,”kunsten at vedligeholde en motorcykel” skrev i hans udemærkede værk, at arkitekter ville have meget at lære, hvis de studerede kvalitetsaspektet og årsagen dertil i gamle bygninger.

Upassende ? Klag over indlæg

@Thomas Borgsmidt

Det er da fint med en minister der har andet at lave fremfor blogskriberenteri.
Yildiz Akodan kommenterer jo dagen lang, midt i arbejdstiden, hverdagsnætter kl. 4, etc. etc.

FINT MS. MINISTER

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er rørende enig. Eksempler fra min nærmeste omgangskreds:

X blevet uddannet cand.mag. i musik og historie. Men selvom X er kommet ud som den bedste på årgangen, har X valgt en fagkombination, ingen kan bruge. X er nu nødt til at tage 2 års ekstra uddannelse for egen regning, og både X og samfundet taber værdien af 2 års arbejde.

Y er billedkunstner og har været på arbejdsmarkedet i 30 år - de fleste år som modtager af offentlig understøttelse.

Mit bedste bud er, at vi i højere grad overlader ansvaret for sammensætning af uddannelser i Danmark til nationaløkonomer.

Upassende ? Klag over indlæg

Thomas:

Uffe, hvad laver han ca. 8 - 10 om dagen?
Han sidder som investeringsetellerandet i et pensionsselskab såvidt jeg husker…. Tror du han arbejder ret meget?

Upassende ? Klag over indlæg

Man må spørge sig selv, hvor tilfredsstillende det er, at bruge minimum 5 år af sit liv, og så komme ud i virkeligheden og finde ud af, at den uddannelse man har taget er inkompatibel med arbejdsmarkedet.

Man bør i højere grad end i dag lære de studerende, at det kun er de bedste der skal være forskere, og så kanalisere resten hen mod at blive i stand til at få et arbejde efter studietiden.

Alt for mange af mine venner har fået en ubehagelig overraskelse, når de kommer ud med en kandidat, som faktisk først kan bruges, når de har fået efteruddannelse.

Det både et samfundsmæssigt nødvendigt stykke arbejde Charlotte vil udføre, men også et sympatisk træk set ud fra et menneskeligt synspunkt.

Som tingene er i dag holder vi mange studerende for nar.

Upassende ? Klag over indlæg