Torsdag 9. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) blogger om, hvordan Danmark også i fremtiden skal formå at forene viden med økonomisk vækst, digitalisering og en stærk forankring i egne værdier.
Baggrund:
Charlotte Sahl-Madsen blev i februar 2010 udnævnt til konservativ videnskabsminister.
Før dette var hun bl.a. fondsdirektør i Universe Fonden og udviklingschef i Lego Company.
I sin erhvervskarriere har hun arbejdet med at bringe ny viden i spil med henblik på at skabe bedre uddannelsesmiljøer, vækst og arbejdspladser.
Andet:
Sted:
København
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelVærdifuld viden (arkiv)
Klare, målbare krav skal sikre kandidater job
Tak for de mange kommentarer til mit indlæg. Jeg synes, der er mange relevante synspunkter, og jeg tror sådan set også, man skal erkende, at uanset, hvad vi gør, så skal vi være parate til løbende at overveje nye justeringer – ikke tro, at vi én gang for alle kan finde den eneste og rigtige model.
@Thomas Larsen og Brian Korsgaard: Jeg er helt enig i, at vi ikke kan forudse samfundets behov 10-20 år frem i tiden. Men jeg vil gerne styrke universiteternes fokus på, at de uddannede kandidater også skal kunne få sig et job bagefter. Jeg vil nødig begynde at dimensionere optaget på de enkelte uddannelser, det er en praksis, vi kun benytter på nogle få af de dyreste uddannelser. Men omvendt vil jeg heller ikke acceptere, at vi giver studerende en femårig uddannelse, som ikke matcher de kompetencer, der er behov for på arbejdsmarkedet.
Løsningen er – for mig at se – at vi giver universiteterne nogle klare, målbare krav i udviklingskontrakterne (som er det styringsredskab, jeg har over for universiteterne), og så må de sådan set selv løse opgaven. For nylig så jeg, at de på Syddansk Universitet var begyndt at afholde eksaminer, som oplæg på cafeer m.v. for at styrke de studerendes formidlingsevne. Det er jo et godt eksempel på, at man forsøger at give kandidaterne supplerende kompetencer, der kan styrke deres beskæftigelsesmuligheder.
Brian Korsgaard fremhæver, at uddannelse er vores vigtigste ”råvare”, mens Thomas Borgsmidt mener, at ”uddannelse som motor for vækst er udtømt”. Jeg er naturligvis enig med Brian Korsgaard, men mener bestemt også, at vi skal huske at støtte den kreative, energiske iværksætter, som undervejs i realiseringen af sit livsprojekt skaffer sig den viden og de supplerende kompetencer, han eller hun måske ikke fik lige efter ungdomsuddannelsen.
Når vi i Danmark hvert år investerer rekordhøje beløb i uddannelse til vores unge, inklusive uddannelsesstøtte, er det imidlertid helt forkert, hvis vi politikere – og da ikke mindst regeringen – ikke har en tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvad vi forventer af disse investeringer.
Derfor har regeringen også lagt op til, at vi vil ændre i uddannelsesstøtten for at tilskynde de unge til at blive tidligere færdig med deres uddannelse. Og understreget, at vi har brug for stærke uddannelsestilbud, der løbende matcher og tilpasser sig samfundets behov. Uden at vi af den grund tror, at man kan beregne, hvor mange matematikkyndige, forsikringsbranchen har brug for i 2030.
Kommentarer
u. mortensen, virum |
Charlotte Sahl-Madsen:
Prøv at læse Prof. Peter Nedergaards glimrende blogindlæg fra 10.06.2010 her på JP: “Regeringens mål om lav økonomisk vækst” …
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Charlotte Sahl-Madsen
Prøv at læse Svend Børgesen’s sidste del.
Min far, nu pensioneret faglærer på teknisk skole i el-faget, kommenterede eller åbenbarede over bordet ofte hvor meget computere og edb havde taget over elevernes undervisning. Han er absolut ikke imod computere, når de kan bedre eller hjælpe forståelsen for hvad der undervises i. Hans konklusion var dog, at eleverne ingen føling har med hvad det er de laver, det svarer til at teoretisere eller simulere praktisk erfaring. Skolepraktikpladserne var endnu værre, gav han udtryk for. Skolepraktikpladserne kan nemlig ikke udvikle eller give tilstrækkelig reel erfaring. Man kan ikke se og føle dyrene i en zoologisk have i deres naturlige måde at reagere på, på trods af man gør alt hvad man kan.
Een af mine venner er ingeniør, han arbejder imidlertid som arbejdsmand. Hvorfor? Tjaa, da jeg den anden dag skulle have konstrueret en nakkestøtteting simpelt og holdbart, spurgte jeg om hans hjælp til at vurdere sagen. Hans første foreslag var at tegne det i et 3-D program på computeren. Det holder slet ikke, man kender ikke alle de forskellige parametre, men må prøve sig lidt frem og tilpasse løbende, samtidig vil det tage alt for lang tid. Årsagen til 3-D forslaget: For megen uddannelse der er for lidt værd. Thomas Borgsmidt har derfor ret, mener jeg.
Vejen frem er måske at observere kineserne og inderne, de laver billige produktioner af forskellig kvalitet. Hvorfor i Danmark vi ikke strukturer uddannelserne efter solide velfunderede basiskundskaber, indarbejdet på rygmarven og istedetfor som kineserne, at sprede og nå mere, så nå ind til essensen af hvad der reelt er brug for og lave produktioner af formidabel kvalitet, således man ikke skal hæmmes af spildttid ved itugåelse, dyre produktionsstop i industrien grundet pumpers nedbrud osv. I gamle dage i Kina, i både kinesisk lægemiddelkunst og kungfu/militær, gjorde man ikke mere for at overraske fjenden og finde nye metoder, nej man udviklede det der virkede til at blive endnu bedre. Det var inden kineserne blev interesserede i økonomisk vinding. Samtidig siger kineserne, følg efter dem, gå aldrig forud. Hvis man SKAl følge efter nogen, så kan dette også indebære sine kollegaer og disses erfaringer.
Dette er altsammen skrevet i bydeform, det burde være skrevet i en slags muligvis-form.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Rettelse:
Jeg skriver kineserne og inderne laver produktioner af forskellig kvalitet, det skulle have været i varierende og dårligere kvalitet, end vi kan.
Det er ikke om at lave eller lære mere, men om at skære det man ikke har brug for at lære væk, således det relevante og relationerne omkring og til det relavante kan forbedres, tror jeg…
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
…fortsættelse
…og således forståelse, kan yderligere udvikles i individdet.
Ydermere bør der skabes opmærksomhed om relavansen af at udvikle forståelse for varens tilblivelse og processen af denne samt hvori denne indgår senere.
Vare = mennesker, produktion, knowhow etc.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
“Derfor har regeringen også lagt op til, at vi vil ændre i uddannelsesstøtten for at tilskynde de unge til at blive tidligere færdig med deres uddannelse”
Viden kræver tålmodighed. Uden tålmodighed kommer man ikke langt i livet.
To lose patience is to lose the battle (Mahatma Gandhi)
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Jensen, Odense |
@ carsten Nielseer
Det er jo blevet sådan at de fleste ingeniører nu kun kan få arbejde som ufaglærte, og som regel kun til kinesisk tarif.
Man skal dog ikke afvise at man kan konstruere noget hurtigt og brugbart i et 3D program på en computer. Det er faktisk blevet så let at selv kineserne kan gøre det. Også nakkestøtter.
Man kan også vælge at bruge sit håndværk og prøve sig frem. Den ene løsning er ikke bedre end den anden.
Problemet er blot, at vi snart hverken har håndværkere eller ingeniører tilbage i landet. Det skyldes i altovervejende grad de skiftende politikeres manglende sans for rettidig omhu. Vores viden forsvinder i takt med arbejdspladserne. Det kan et uddannelsessystem ikke ændre på.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Hvis man nedsætter tiden under uddannelse, nu regeringen har lagt op til dette, så kan man koncentrere sig om, det essentielle. Ikke presse stoffet, men komprimere stoffet I DEN STUDERENDE. Altså ikke blot komprimere stoffet, men komprimere stoffet I den studerende, ved at gøre det attraktivt for ham/hende at lære erhvervet og bruge det lærte, kort sagt skabe præferencer for ibrugtagen af uddannelsen, udover hvad penge er istand til.
Vigigt emne her:
Det bør være kvalitet, fremfor HURTIG indtjening der bør prioiteres, selvom dette i første omgang ikke er attraktivt, så synes al Kinas og Indiens produktion(fremgang) pg problemer at hvile i dette dilemma.
Jeg referer heri til uddannelserne.
Kvalitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med store omk., men istedet målrettethed og engagement, altoverskyggende engagement i udvikling af forståelse, der er en bevægelse i at vide og ikke akkumulation af teori eller viden.
Modsat forståelse, som er dynamisk, er teori og viden død og ophobet, det ER uden liv og derfor svær at vække til live, jo større denne viden er. Resultatet vil altid være “skrivebordsløsninger”.
Kreavtive fag i feks. gymnasiet og kreativitet i alm.hed, er til for at stimulere det fulde engagement af hele hjernen, således man udvikler individdet til at kunne forholde sig til stimuli i en tilstand af ballance og totalomfattende bevidsthed - Fuld hjernekapacitetsudnyttelse. Hvis vi formår at stimulere dette i de studerende i disses fritid, eftersom de selv har interesse deri, fordi alle neurobiologiske hormoner bliver producerede og fritsatte i denne process, så kan vi udvikle de studerende i deres fritid, hvor de selv får mulighed for at bestemme hvordan dette skal ske, det er reelt lige meget, blot det er altomfattende, totalbevidstlighedsgørende etc. Resultatet er, at de studerende får bedre liv og bliver bedre og mere professionelle til deres uddannelser og jobs.
I Kina lige nu, jeg har for nylig talt med en kinesisk lektor i Alphahjernebølgelængdelæring, som bruges på universiteterne til at forbedre graden af indlæring, er dette, i teoretisk underliggende undervisningsform, noget der bruges.
Hvad nu hvis vi så på, at kineserne, trods store og billige produktionsmodeller, har problemer med kvaliteten og færdiggørelsen af deres produkter, kunne lære, at ved at udvikle det hele individ ude og hjemme, i studiet og i fritiden og således skabe helhedsudvikling i den studerenede istedetfor partiel udvikling, at vi kunne give de studerende alt hvad de ønsker og også hvad landet ønsker?
“If you cant beat them, join them.” Idag er kokain et stort problem. De neurobiologiske processer der stimuleres under kokainmisbrugerens oplevelser, er de selvsamme processer, der sker i alt andet også. Hvis man er bevidst om disse karakteristika, hvad der gør folk entusiastiske og engagerede på et overordenet niveau, så kan man stimulere folk efter denne lære. Det er hvad alphahjernebølgeforskning tilsigter at gøre også. Dette udvikles ved specifik kendskab til, hvad man skal være opmærksom på skeende.
Jeg tager ikke selv kokain, men Hvorfor ikke gøre brug af vores videnssamfund?
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
@Thomas Jensen
Denne ingeniør var ansat på Grundfoss, hvor der stadig er mange ingeniører og selvom dit postulat vdr. computere holder noget vand, så er føling med hvad man beskæftiger sig med alfa og omega for udviklingen. Den distance der lægges til det der arbejdes med på en computer, er nyttig NÅR personen allerede ER uddannet og har begreb og føling med hvad der beskæftiges sig med. Man kan så referere til erfaring. Kan erfaring være teoretisk(computer)? Jeg tror det ikke.
Før erfaring eksisterer, er det som at skabe noget uden at være der, der mangler den virkelige dimension, føling. Kvalitets begrebet som Robert M. Pirsig omdebatterer i: “Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel” er manglende. Før dette forekommer, er der ingen erfaring (tror jeg).
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
@carsten Nielseer
“Vejen frem er måske at observere kineserne og inderne”
Ja absolut, de er nemlig super protektionistiske. De eksporterer mange varer, men de importerer meget få. De sender mange studerende til udlandet, bla. til Danmark, men de modtager ikke selv ret mange studerende og de ansætter kun deres egne landsmænd. Det hedder nationalegoisme og det virker, især når Europa og USA ikke tør beskytte deres egne markeder.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
@Thomas Jensen
Ja kineserne kan skabe i 3-d, men kvaliteten???
Nej uddannelsessystemet kan ikke alene ændre på dette, men det kan de der er under uddannelse, hvis lysten er der, det er det jeg prøver at illustrere med min lange kommentar.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
@Albert Hansen
Helt enig, men hvis vi selv laver bedre produkter ifht. pris, end det billige l… vi kan købe, hvem vil så ikke købe dansk?
Som det er lige nu, så synes der ikke rigtigt at være nogen steder at produkter, varer og tjenesteydelser mm. er skabt via eller med en kriblen i hjertet for at gøre det bedst muligt. Hvis vi kunne gøre dette, jeg har selv observeret forskellen i eget arbejde, så er der marked, helt sikkert. Prisen bliver 2. prioitet eller måske helt tilsidesat, da hjertet ikke tænker men reagerer på energi og kvalitet. Er det for frelst snak at komme med, så se venligst bort fra den, men kvalitet er ikke blot målbart fysiskt altid.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Jeg har været lidt kort for hovedet, så jeg vil uddybe mine synspunkter om det her med viden.
Viden er blevet en ligegyldig ting, da alle kan få viden på ganske få sekunder. Alt man behøver, er at skrive et søgeord oppe i Google vinduet på browseren. Så vælter det op. Som IT viste sig at være et tomt ord (IT = Ingen Ting), er viden blevet det. Godt hjulpet af videnskaben, der har brugt det til at hente penge hos ikke alt for begavede ministre og andre.
Ude i den virkelige verden, der hvor pengene til vi alles velfærd tjenes, er alt anderledes. Her spørger chefen ikke en jobansøger, om han har viden. Næ – han spørger om han har kunnen . ”Kan du lave det her?” spørger han. Og så kommer vi til den helt store overraskelse. Kunnen og viden har ikke ret meget med hinanden at gøre. Ja – fy for den.
Danmarks velfærd skabes af landbruget og industrien. Ude i industrien er det de gode opfindelser, der skaber omsætning. Gode opfindelser laves af opfindere – ingeniører (ingeniør betyder geni, uden dog at alle ingeniør er genier 
). Selvfølgelig skal en ingeniør vide, hvorledes man almindeligvis laver en given funktion, men det er ikke standardløsningen som giver patenter og rigdom. Standard kan alle lave. Nej – det der er brug for, er det enestående. Meget ofte er viden en direkte hindring for enestående løsninger.
Så der er ikke brug for så meget viden. I Danmark skal vi dyrke de spirer til genialitet, som mange har i sig. Og det gør vi selvsagt ikke ved bare at hælde viden på. Der er alvorligt behov for helt andre takter i uddannelsessystemet. Kombineret med belønning af de der gør gavn, kan en totalnytænkning af uddannelsessektoren hjælpe Danmark på rette kurs igen.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Og jeg glemte at tilføje: Og ikke alle genier er ingeniører.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Jensen, Odense |
Man skal selvfølgelig have motivationen til at studere. Som i alle livets forhold er det lysten der driver værket.
Det er desværre blevet sådan, at uddannelse er noget teoretisk, som ligger milevidt fra dagligdagen i en virksomhed og det traditionelle håndværk.
Det er den første fejl man begår, allerede i skolealderen hvor de traditonelle praktiske fag er nedprioriteret og hvor forældrene ofte er dårlige forbilleder for praktisk kunnen.
Den anden store misforståelse er, at danskerne kan ernære sig ved at være kreative og innovative. De skrivebordsteoretikere som forsøger at bilde os ind, vi kan klare os i konkurrencen ved at udvikling og nyskabelser og lade kinesere producere, kunne ikke tage mere fejl. Udvikling og ingeniørarbejde er bundet hårdt op til en produktion.
Problemet er således at vi outsourcer arbejdet til kineserne, men tillige også vores viden, uddannelsesniveau og velfærd. For de fleste danskere er dette indlysende.
Desværre har fantasterne på Christiansborg ikke kendskab til andet en humaniora studier på Københavns Universitet, så de reagerer ikke.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
“Motivation” kan udvikles til at være en del af hvad man er, fremfor at være noget man er i besiddelse af.
Alting er om forståelse.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
“Motivation kan udvikles til at være en del af hvad man er, fremfor at være noget man har.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Identificering med hvad man laver, er alfa og omega for succes eller ej. Kineserne synes ikke at have dette aspekt inde i deres produktionsmetodeideologi.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Jensen, Odense |
Jeg tror ikke nogen kinesere går på arbejde for deres fonøjelses skyld, det tror jeg godt man kan finde enkelte danskere som gør.
Kinesere kopierer, deres produkter er sjældent særligt innovative eller præget af kvalitet. Imidlertid har de en eksplosiv vækst.
Befolkningense størrelse alene gør at de har mulighed for at gøre hvad som helst.
De er i stand til at lave kvalitetsprodukter, snart har de også overtaget forskning og udvikling. Så selv om kineseres identitet ikke er deres arbejde, er de presset til at yde en særdeles efektiv indsats næsten uden at blive betalt for det.
Hvis det lykkes systemet at holde de kinesiske arbejdere undertrykt og i fattigdom, bliver danskerne tilnærmet kinesiske tilstande og ikke Kina som nærmer sig demokrati.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
@ Thomas Jensen, Odense
“Så selv om kineseres identitet ikke er deres arbejde, er de presset til at yde en særdeles effektiv indsats næsten uden at blive betalt for det”
Det er fordi de er så mange. Det behøves vi ikke at være !.
Upassende ? Klag over indlæg
Martin Lehmann, Aalborg |
“Løsningen er – for mig at se – at vi giver universiteterne nogle klare, målbare krav i udviklingskontrakterne (som er det styringsredskab, jeg har over for universiteterne), og så må de sådan set selv løse opgaven.”
Lyder da nogenlunde rimeligt… jeg går ud fra, du dermed også snart giver eksamensformerne fri igen? Eller hvordan er det nu lige det ligger med univesiteternes frihed og detailstyringen fra dit eget ministerium?
Kom nu, Charlotte, vi kan faktisk godt… kald det bare frihed under ansvar
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Enhver, der har arbejdet sammen med kinesere, ved at de er frygtindgydende dygtige. Kigger man i ingeniørvidenskabelige tidsskrifter som fx IEEE’s, så vil man se, at en skræmmende del er skrevet af kinesiske studerende i USA, sammen med en jødisk professor. Og lige netop i Kina og Israel går det fremad.
Kineserne arbejder for at få et bedre liv, og deres lønninger vil snart hæve deres gennemsnitlige levestandard over den danske, der relativt bare rasler nedad.
Kinesernes succes skaber selvfølgelig meget misundelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Henry Mortensen, Valby |
“Kinesernes succes skaber selvfølgelig meget misundelse”. Jeg tror nærmere det vækker medlidenhed.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Thomas Jensen:
Du skriver; “Så selvom kinesernes identitet ikke er deres arbejde….” Det er en helt anden forholdelse jeg omtaler, når jeg udtaler, at man skal identificere sig med, hvad man gør. Det er ikke ordkløveri, men forståelse af ordenes og de bagvedliggende meningers forskellighed.
Du taler om individets væren/identitet, jeg omtaler en identificering af hvad man er igang med, en her og nu-hed, ikke en statisk indentitet. Mit synspunkt er dynamisk, hvorimod dit syntes statisk.
Upassende ? Klag over indlæg
Per Holm, 2200 |
Lær Børnene sandheden - fortæl dem hvorfor de skal lide!
Politikere, lær af Hollands eksempel og lad os i fællesskab skærpe retorikken!
“Jeg tror ikke, at der er mange - om nogen overhovedet - som kunne tænke sig at omdanne Danmark til et multietnisk samfund. Jeg ønsker det ikke. Men ved at oppiske et kunstigt og overdrevent skræmmebillede kan man medvirke til at oppiske en frygt og lukkethed over for andre, som dybest set rummer en større trussel mod danskheden end påvirkninger udefra”.
Uffe Ellemann-Jensen - Venstre.
“Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for, at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke.”
Poul Schlutter - Konservativ.
“Indvandrerne kommer til os med alt det, vi har brug for: Solide familieværdier, sunde indstillinger i retning af, at man skal yde, før man kan nyde - samt en stærk trang til at etablere selvstændige virksomheder.
Bertel Haarder. - Venstre.
“Flygtningene er hverken nogen samfundsøkonomisk eller kulturel trussel.”
Kirsten Lee. - Radikal.
“Den islamiske verden er blevet en mangfoldig del af vores hverdag med spændende butikker og smilende folk - uden denne påvirkning ville Danmark være farveløs.
Jytte Hilden - Socialdemokratiet.
“Folk her i landet ser spøgelser ved højlys dag, hvis de mener, at de fremmede - rent national-økonomisk - er et af de største problemer”.
Anker Jørgensen - Socialdemokratiet.
Upassende ? Klag over indlæg
Nicolaj Bang, 8000 |
@carsten Nielseer
Du mener vel ikke seriøst, at protektionisme er vejen frem!? Det er rigtigt, at Kina ikke importerer så meget som de eksporterer, men de producerer jo altså også de fleste ting billigere end vi gør - det giver jo sig selv.
Jeg ved ikke om du er parat til at give 1.500 for et par sko, eller 800 for en skjorte, for det vil være konsekvensen, hvis vi kun skulle købe vores egne varer med den mindsteløn og effektivitet vi har - det ville gøre os allesammen meget fattigere.
Du burde nok læse lidt om komparative fordele - dit syn på handel og protektionisme er noget forældet…
http://en.wikipedia.org/wiki/Comparative_advantage
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
“Thomas Borgsmidt mener, at “uddannelse som motor for vækst er udtømt”- Ja, hvis uddannelse er ensbetydende med akkumuleret viden, som man måske nok kan forstå, men stadig ikke er nået det tilsigtede af; at have udviklet forståelse for emnerne man beskæftiger sig med, hvilket er en bevægelse i at vide og en bevægelse i viden, hvori man frit kan bevæge sig rundt. Således er Thomas Borgsmidt korrekt, når han omtaler statisk viden eller kompetencer. Dynamisk viden derimod, reelle færdigheder og kompetencer, til stadighed kan og bør tilsigtes at bedres.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Årsagen til at uddannelse postuleres som udtømt er, at de teoretikkeragtige uddannelser der idag bliver foretaget på div. skoler, universiteter mm. er alt for meget teori og alt for lidt fagligt kompetenceudviklende.
“Der er forskel på at vide noget i ens hoved og i ens krop” - Ligeledes er der forskel på at have føling med emnerne/-et aktuelle vs. at kunne løse en opgave.
Upassende ? Klag over indlæg
Marian munch, Karlebo |
De virksomheder, som giver størst afkast pr. medarbejder, er baseret på forskning. Disse virksomheder er afhængige af et blomstrende universitetsmiljø, og må for at overleve nu og i fremtiden flytte deres forskningsenheder til de lande, byer, områder, hvor de kan forny deres forskningsstyrke fra de universiteter, hvorfra de bedste kandidater “udklækkes”.
“Bedste” vil naturligvis sige, at det er kandidater fra forkningsmiljøer, der dækker et bredt område af kandidatuddannelser. —- Jeg har i en af vores store danske virksomheder set side om side så forskellige ansatte som ufaglærte og forskere “på højt niveau” både dansktalende og ikke-dansktalende, og set, at der inden for virksomheden udarbejdedes videoer til brug for indlæring/træning.
Blot for at lave disse videoer kræves kompetencer inden for didaktik (pædagogik), kommunikation, indsigt i produktion, indsigt i selve “faget”, videoproduktion, projektledelse og meget, meget mere).
Vi har brug for ALLE, men der skal i et samfund være phd-uddannelser, som kan bruges i de førende “vækst” virksomheder - (og kandidater fra disse mangler vi nu desværre mange af). Der skal naturligvis også være arbejdstagere med så bred en uddannelse (evt. via efteruddannelse - livslang læring), at personen kan passe til mange forskellige typer af job.
Dette, mener jeg, allerede skal sikres gennem super børnehaver, mangfoldighed i folkeskolen, brede ungdomsuddannelser MED PRAKTIKPLADS, gymnasielle uddannelser og ikke mindst bacheloruddannelserne.
Hvad angår kandidatuddannelserne, synes jeg, virksomhederne kunne involvere sig mere og skatteborgerne yde større bidrag - øremærkede penge - for at støtte både den målrettede kandidatuddannelse og den, som sigter på metoder og grundforskning, dvs. den som kan give samfundsmæssigt afkast her og nu og den, som kun har potentiale dertil - eller som alligevel indirekte bidrager til et sådan afkast ved at højne hele forskningsmiljøet omkring fagene - (tænk på Københavnerskolen). Hvordan bestemmer vi, hvilke fa der skal være: nanoteknologi?, proteinkemi?, etologi?, antropologi?, lingvistik?, materialelære?, konstruktion/design? - you name it. Skal politikerne alene bestemme det - skal forskningsmiljøerne selv, skal virksomhederne ? Skal regeringen? Skal de unge?
Et fag på universitetet, jeg undrede mig over eksisterede var “pirateri” - og nu, hvor vi har et problem med pirater, kan vi pludselig trække en forsker op af skuffen, der ved noget, vi kan bruge i samfundet i denne forbindelse. — Det er ikke let at vide, hvad vi får brug for.
Interessen for at udforske verden starter meget tidligt i vores liv, men bliver ofte standset af de voksne i stedet for at blive fremmet.. Jeg mener, vi kan begynde i børnehaverne at få sjov og udforskning til at gå hånd i hånd - sjov og udforskning giver indlæring - hvornår lærer man bedst ? Efter min mening, når man ser sine forældre eller de voksne i børnehaven udføre nogle handlinger, og de forklarer “on-the-spot” (in-situ), hvorfor de gør, som de gør. Det er her forskning og udvikling begynder. Der er oven i købet videnskabeligt belæg herfor (bl.a. J.Lave, Wenger).
Jeg arbejdede engang i et firma i Danmark, der havde hovedsæde i udlandet, og i jubilæumsanledning kom den øverste topchef til Danmark . Han gav os lidt indsigt i forskningsmidlernes “matematik” og påpegede, at hele “vores” organisation med 90.000 medarbejdere havde et forskningsbudget, der var 4 gange så stort som hele det offentlige danske forskningsbudget!!!
Vi kan ikke få nok af forskere. De lægger grunden til udviklere, der lægger grunden til produkter, metoder, velfærd.
Med forskere mener jeg, nysgerrige mennesker, der vil arbejde intensivt fra barnsben til voksen/gammel med at løse gåder set i naturen, som vi alle er fuldstændige afhængige af - også os by-mennesker - selvom vi glemmer det til tider. Naturens forskere vil altid danne grundlaget for at samfundsforskere har noget at beskæftige sig med - ligesom erhvervslivet tjener penge, som er til grund for vores velfærd.
Derfor er mit budskab: lad forskningsmidler begynde med børnehaver - gør det sjovt og prestigefuldt at lave sjove naturbjørnehaver til de nysgerrige børn med studerende, der kommer og lægger nogle timer (fx 15 ugentlige timer) - at formidle, så børn kan forstå det - giver indsigt til formidlerne - fx de studerende - og børnene giver umiddelbar tilbagemelding - keder de sig - er formidleren (underviseren) IKKE god nok til sin målgruppe. Og de små kan spørge, så man selv bliver udfordret.
Sats på børnehavebørn - dupliker Experimentarium’er museer (vikinge-, zoologisk, etc) i stor skala og lille skala.
Børn, der får lov at forske er smartere end vi tror - og de bliver alle dygtigere end vi var - vi kan også lære af dem - se verden med deres øjne. I børnehavebørnene ligger den virkelige “stamcelle” intelligensia, som vi ALLE kan få glæde af i dag, i morgen og i overmorgen.
Appel til Charlotte Sahl-Madsen - skaf forskningsmidler til børneudvikling evt. sammen med vækstvirksomhederne - nogle af dem gør jo allerede noget, der kan duplikeres til andre områder i Danmark - tag evt. til Boston og se deres experimentatrium - ALLE kan lære her - på ALLE niveauer - voksne som børn.
- ja, selv en minister tror jeg
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Borgsmidt, 2920 |
Bjerringbro: Indtil et vist punkt er uddannelse en udmærket vækstmotor; men når man i dag ansætter akademikere i HK-jobs så er det punkt passeret: Det eneste man har ud af det er, at spilde nogle år på studiet, der kunne have været brugt til erhvervserfaring, og en dermed længere erhvervskarriere.
F.eks. indeholder de store sprogfag ikke videre med dynamisk viden: Hver eneste sætning i Flaubert er blevet endevendt.
Der er nok en del at hente i kemi; men fysik skal have et teoretisk gennembrud for at komme videre. Gennembrud kan ikke bevilges frem: De afgørende fysiske forsøg har ikke kostet mange tusind kroner i apparatur og undervisning.
For en snes år siden, så man taxachauffører i Israel, der var læger - og flygtninge fra Sovjet, hvor man også troede, at man kunne vækste (rædselsfuldt ord) med uddannelse.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
For ikke så længe siden, talte jeg med en indisk ingeniør, der på daværende tidspunkt var blevet arbejdsløs. Han udtalte, at virksomhederne ikke ser på eksamenserhvervede kvalifikationer, men på erfaringer gjort i bestridte jobs, altså cv.
Sammenholdt med ministerens postulat om at uddanne folk specifikt til hvor jobs er, hvorfra de kan få videre spring op til yderligere uddannelse, altså måske i endnu højere grad end nu, en form for etapeuddannelse med moduler på vejen, med nødvendige joberfaringer på vejen til yderligere uddannelse vil eliminere, at folk kommer til at stå overkvalificerede og arbejdsløse.
Man skal måske se det i et perspektiv, som der før er blevet omtalt og udbredt: præstationsfremmende eksamensmedicin.
Ritalin mfl. amfetamin lign. præparater, bliver brugt til eksamener. For nylig har det i pressen været fremme, at disse midler virkelig giver præstationsfremmende effekt og burde være legale, MEN….. (illu. videnskab 6/2010, s. 66 - 71), har en artikel om hvorledes disse midler forøger præstationen på kort sigt, men på længere sigt forringer præstationen. Topper til eksamen for i virkelighedens verden, at falde igennem (ikke blot personer, men hele firmaer(lande) kan falde, hvis ens kunnen og præstationer ikke holder vand hele vejen igennem til produktions- eller eksportsalgsleddet.
Fysiologisk sker der FORMODENTLIG det i kroppen, dette er udover artiklens postulat/findelser, at når man om stoffer omtaler, at kroppen ikke lærer at frembringe naturligt div. neurobiologiske hormoner, man bliver “høj”, selv i begrænset grad, og lagrer ikke i langtidshukommelsen, hvad man lærer på stoffer(dette er helt i tråd med artiklens indhold). Disse stoffer afslapper vævet og giver mere energi og koncentration i ens fokusretning, men afslapper tilsyneladende individdet så meget, at man glemmer at lære reelle færdigheder på sigt. Man udvikler kortidshukommelsen(præstation), men ofrer langtidshukommelsen(færdigheder). Man præsterer mere og bedre hvad man gør, men lærer og lagrer ikke af det man gør(ingen udvikling).
Således vil man kunne få gode beviser, der er mindre værd i praksis og skaber bluff og usikkerhed, istedetfor kunnen og sikkerhed.
Hvis ministeren ønsker det, udddybes gerne yderligere dette afslapning for meget til at huske erfaringen gjort sig.
Der er altid brug for kompetente folk, bluffere skuffer og kan forstyrre planlægning.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
….fortsættelse…
Dopingtest ved eksaminationer!
Upassende ? Klag over indlæg
carsten Nielseer nn, bjerringbro |
Mine bekenskaber med div. udlændinge nævt har været flygtige, men er ikke fiktive!
Upassende ? Klag over indlæg
Brian Korsgaard, Brabrand |
Kære Minister, jeg er da naturligvis glad for, at du er enig i visse af mine betragtninger i mit tidligere blokindlæg. Dog mener jeg, at du i dette indlæg, langt fra, besvarer mange af de relevante spørgsmål som er stillet i div kommentarer, mine incl. Sagt på god dansk, du springer over hvor gærdet er lavest, og aflevere et svar uden konkret substans, undtagen at fortsætte din kæphest med den hurtigere gennemførelse af studiet. At jeg ikke allerede skrev en kommentar kort efter du skrev dette indlæg, skyldes nærmest en betydelig frustration over at en ny minister, der endnu ikke var fedtet ind i det “Christiansborgske hurlumhej” måske kunne se virkeligheden, som den rent faktisk er, og ikke som statistikker, teori og embedsmænd fortæller hvordan er! Men desværre frygter jeg, at det eneste du og din nye kollega i undervisningsministeriet opnår inden i udskiftes, er jeres ministerpension, og det er jo ikke ligefrem til gavn for samfundsudviklingen!
Det skuffer mig at læse, at du i dit indlæg blander flere ting sammen, uden at komme med konkrete svar, endsige forståelse for en problematik, men skøjter let og elegant over disse emner, med udtryk som dyre uddannelser, og mantraet, begrænse visse uddannelser i antal, som du og dine fæller ikke lige mener der er behov for her og nu!
Men lad mig så stille nogle konkrete spørgsmål, som det kunne være interessant at få svar på! Hvormange læger ventes at gå på pension de næste 15 - 20 år? Hvordan vil du sikre at antallet af speciallæger i psykiatri udvides væsentligt de kommende år ? ( Vi har i DK en kæmpe mangle på disse samt praktiserende læger)
Hvad agter du at gøre for at sikre endnu flere uddannede radiografer ?
( I min tid i Århus Amt, var det ikke strålekanonerne der var problemet, men personalet, og fortsat er, eftersom udviklingen af scanninger og strålebehandling forventes at fortsætte i en eksplosiv vækst)
Når du i dit tidligere og i dette indlæg omtaler ALLE de penge DK bruger på uddannelse incl. SU-støtte, bliver jeg mere end forvirret. For når jeg læser en oversigt fra undervisningsministeriet, for udgifterne på uddannelsesområdet i årene 2000-2006
(http://pub.uvm.dk/2008/taldertaler/kap03.html#3)
I denne oversigt ( “tal der taler” fra 2007) viser det sig jo rent faktisk at de samlede udgifter til al uddannelse i DK steg med ca 8 mia kr fra 2000-2006, og at folkeskolen alene i den periode stod for en stigning på 9 mia kr!!! De samlede udgifter til uddannelse udgjorde i år 2000 8% af BNP, i 2003 og 2004 var tallet 8,2%, hvor efter det faldt til 7,7 % i 2006.
Udgifterne til de videregående uddannelser udgjorde i år 2000 25 mia kr, (2006-priser) og i 2006 var udgifterne på 25,6 mia kr! Samtidig med at udgifterne til SU i samme periode (på de videregående udd) udgjorde 6,6 mia i år 2000, stigende til 7,5 mia i 2006!
Den helt store taber i denne oversigt var voksenuddannelserne, hvor udgifterne i 2000 var på 20,1 mia kr, faldende til 15,6 mia kr
Interessant er det også, at man i de senere “tal der taler” ikke kan finde oversigter over de samlede udgifter, men blot en gns pris pr årselev! Er der mon en grund til det ?
Hvorfor skriver jeg nu alle de trættende tal ? Fordi de jo faktisk gennemhuller en væsentlig del af dit indlæg. For hvis der er tale om stigende udgifter til de videregående uddannelser, må de jo alene være sket i årene 2007-2009, og det er svært at forestille sig en så eksplosiv udvikling i udgifterne. Endnu værre er det når man netop kigger på udviklingen i udgifterne til voksenuddannelserne, som med et fald på ca 5 mia kr virkelig viser hvad denne regering mener om det at videreuddanne sig! Hvordan harmonere det så med ministerens kommentar i dette indlæg om at støtte den kreative iværksætter med at tilegne sig viden “hen ad vejen” ? Javel, hvis du har 100.000 kr til en 4 årig HD ! Da jeg i starten af 90′erne læste HD, kostede det ikke en kr, udover studiematerialet! Så sandheden er jo, at en voksen, en iværksætter eller anden der vil tilegne sig mere viden og uddannelse, der ønsker at eks læse en HD nu selv skal betale ca 25.000 kr pr år, for at få lov til at videreuddanne sig, til gavn for samfundet! Det er DEN virkelighed borgerne står i, i modsætning til den virkelighed, som du som minister, åbenbart står i! Så når du både omtaler denne kreative iværksætter, når du omtaler de store udgifter til uddannelse, og samtidig ønsker hurtigere gennemgang, så klinger det uhyggelig hult i mine ører.
Jeg er helt enig i betragtningen, at viden kræver tålmodighed. Se på de elever der kommer ud af folkeskolen i dag, alle de 16 årige, I forlanger allerede nu, skal vide hvad de vil beskæftige sig med resten af sit liv, og derfor skal de nu paces endnu mere gennem systemet, med mindre studiestøtte, der har været tale om økonomisk straf eller bonus, hvis man skynder sig! Vi har hørt lærere og censorer der lader studerende bestå, selv om de ikke var kvalificerede, vi læser lige nu om studenter med over 30 12-taller i karakter!!!!!! Øhh, Mon både Bohr og Einstein kunne måle sig med det, eller er der gået så massiv inflation i karakterene at de rent faktisk ikke er det papir værd de udskrives på, når de samme studerende bagefter skal have læse-stavekurser på universitetet!
JEg er ikke i tvivl om at man kunne overveje hvordan man på visse studier kunne ændre studiet, leksionsammensætning i de forskellige semestre, at man på visse studier kunne reducere antallet, økonomi har eksempelvis stadigvæk fri optagelse. Men at reducere eller afskaffe de helt små studier, vil ikke give massive besparelser, og blot være kosmetiske ændringer, for at en minister kan forsvare at noget er gjort. De store dyre uddannelser, som medicin, kan der jo ikke spares på, tværtimod, man vil være naiv udover det lovlige, hvis man tror at vi i DK ikke også i fremtiden får brug for et væsentligt større antal læger.
Så jeg er ked af at skulle skrive det, men som minister, burde du se mere på at sikre det praktiske islæt i uddannelserne, som andre også har påtalt, end at sætte fokus på hvad du, og dine, mener der er brug for her og nu! For som du jo selv skriver, vi ved jo ikke hvad der bliver brug for om 10 år - og en videregående uddannelse tager minimum 5 år, og uanset hvad, så er det stadig forskning der bringer os fremad, skridt efter skridt. Men desværre er det jo ikke noget en forskningsminister alene kan ændre på. Der er alt for mange eksempler på, hvordan dine kolleger i andre ministerier har blokeret for en udvikling af en dansk opfindelse, enten på grund af skatte og afgiftskrav, manglende statsstøtte til den endelige udformning, miljøkrav, hvordan var det nu lige med den smarte løsning med plasticrør, til at forhindre erodering af vestkysten? Det var forbudt!!
Jeg må derfor blot gentage at sålænge erhvervslivet svigter de unge, med manglende praktikpladser, at vi på flere væsentlige videregående uddannelser allerede har mangel på uddannede kandidater, og i årene fremover fortsat vil mangle veluddannede personer, og når de økonomiske tal, som jeg fandt frem, viser at der rent faktisk er brugt færre penge til uddannelse, i årene 2000-2006, excl folkeskolen, så er dine argumenter for en stramning på de videregående uddannelser, ikke særlig troværdige!
Jeg synes det er en direkte forbrydelse, at en regering der gang på gang taler om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, i sin regeringstid har nedskåret udgifterne til voksenuddannelse med 25%, det vidner vist ikke om en interesse i at leve op til sine utallige skåltaler! Og når du som minister taler om stramninger på SU området, hurtigere gennemførelse af studiet, afskaffelse/reduktion af visse studier, sammenholdt med at udgifterne kun minimalt er steget siden 2000, og som påpeget, i 2006 udgjorde en mindre andel af BNP end i 2000, og det er incl stigningen i folkeskolen, ja, undskyld mig, så lugter dette af ren besparelse, for besparelsens skyld, og ikke en døjt andet! Og det er skammeligt. Og hvis det er det eftermæle VK regeringen vil have sat på sig, så værsgo, for det bliver nok svært at redde stumperne, når selv du som ny minister, falder til spare-patten, fremfor at fremstå med nye friske visioner, til gavn for landet. Det du har frembragt indtil nu, er kun til gavn for din kollega i finansministeriet, og desværre vil effekterne først vise sig, når du og dine kolleger engang hænger på portræt-væggene, efter udstået tjeneste, hvorefter I hver især vil slå ud med armene og sige, ” vi kunne jo ikke vide…. ” Jo det kunne I, for det er såmænd ligetil, hvis man blot åbner øjnene og bruger sin sunde fornuft! Og det er det mindste man kan forvente af en ny frisk udefrakommende minister!
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Husbjerg, 2800 Lyngby |
Som ingeniør har jeg haft den tanke at uddannelser der fokuserer på hård viden som naturvidenskab, ’skrivebords’ dokumentation eller sagsbehandling; som mange af os er oplært i den vestlige verden, spiller lidt fallit. Der er en klar tendens til at mennesker der kolde hænder får en bedre løn en varme hænder.
Et eksempel herpå en sagsbehandler der er fysioterapeaut på kommunen tjener langt mere end en fysioterapeaut i kommunens behandlingsafdeling der tager hånd om skaderne og får folk tilbage på arbejdsmarkedet. Egentlig er jeg ikke overrasket at vi har indrettet det sådan; desværre, for i den vestlige verden er det finere og større status i kontorarbejde end at bruge sine hænder.
I virkeligheden burde samfundet belønne og anerkende varme hænder som arbejder med mennesker face-to-face, engagerer, motiverer og skaber livsgejst og aktion.
Er det ikke bæredygtigt hvis vi også anerkender den sociale ansvarlighed og tænker mere langsigtet?
Med venlig hilsen
Jens Husbjerg
http://www.CO2Hunter.com
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Kære politikere, jeg ved ikke om I vil høre det, det er da sikekrt en god idé med digitalisering. Men, men de projketer i lancerer virker ikke,
Læs mere
Irritationsmomentet for os som allerede foretrækker at bruge nettet er at det ikke er muligt, fordi det offentlige kræver håndskrevne
Læs mere
Må vi så få et svar. Hvilken computer skal jeg købe? Hvilken browser passer med "jeres" systemer? Hvor kan jeg få undervisning i Aabenraa? Hvad
Læs mere
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 22. aug 11 kl. 10:41
Enig.
Væk med licensen.
Der eksisterer ikke licens her, hvor jeg er.
Læs mere
"Forhøj licensen og spar os for unødige omkostninger. Tænk på miljøet, alle de ekstra boxe medfører højt strømforbrug."
Forhøje
Læs mere
Seneste blogs
Arkiv
august 2011 (1)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Det er altså ikke for at være negativ, men et eneste, der vil skabe nyttige job i Danmark, er lavere lønninger og tilsvarende lavere skatter.
Universitetsuddannelserne er som helhed værdiløse. DTUs kandidater står det heller ikke for godt til med. Alt for meget universitet og for lidt læreanstalt.
Upassende ? Klag over indlæg