Torsdag 9. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) blogger om, hvordan Danmark også i fremtiden skal formå at forene viden med økonomisk vækst, digitalisering og en stærk forankring i egne værdier.
Baggrund:
Charlotte Sahl-Madsen blev i februar 2010 udnævnt til konservativ videnskabsminister.
Før dette var hun bl.a. fondsdirektør i Universe Fonden og udviklingschef i Lego Company.
I sin erhvervskarriere har hun arbejdet med at bringe ny viden i spil med henblik på at skabe bedre uddannelsesmiljøer, vækst og arbejdspladser.
Andet:
Sted:
København
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelVærdifuld viden (arkiv)
Viden og iværksætterånd
Danmarks erhvervsmæssige rygrad består af få store – og mange små og mellemstore virksomheder. Det har mange fordele.
De små og mellemstore virksomheder er fleksible, omstillingsparate og hurtige til at finde nye forretningsmuligheder. Samtidig er det ikke i samme grad en økonomisk katastrofe for en hel by eller lokalsamfund, når en virksomhed oplever svære tider eller går konkurs. På den led har SMV’erne det sidste halve århundrede udgjort en meget stor del af det erhvervsliv, som har skabt den velfærd, vi alle nyder godt af.
Men den struktur kommer til i stigende grad at blive udfordret på to væsentlige områder.
For det første skal vi sikre, at fødekæden vedligeholdes – at der hele tiden er nogen, som tør starte egen virksomhed. Det er jo ikke staten, der har sikret velfærdssamfundet – det er de mange virksomheder, der årligt sikrer arbejdspladser og skatteindtægter.
Derfor skal vi dyrke den enkeltes lyst til at starte og drive egen virksomhed. En af måderne at gøre det på er ved at sætte fokus på entreprenørskab i vores uddannelsessystem. Det skal simpelthen tænkes ind som et bærende element fra grundskole over ungdomsuddannelser til universiteterne.
For det andet stiller globaliseringen os over for nye udfordringer. I 2050 skal vi være 9 mia. mennesker på kloden. Det kommer til at give et tungt træk på alle knappe ressourcer – og derfor tilhører fremtiden de lande, som evner at finde nye og smarte løsninger.
Traditionelt har det været de store virksomheder, der har haft musklerne til at bedrive forskning. En af de største omstillingsopgaver Danmark står over bliver derfor at gøre de små og mellemstore virksomheder videntunge.
Det kræver, at vi sætter ind på flere områder. Vi skal have flere højtuddannede ud i de små og mellemstore virksomheder. Dels viser undersøgelser, at det er en god forretning for virksomheden, dels er det en forudsætning for, at de kan opsuge den viden, der kommer fra forskningsinstitutionerne.
Ind i mellem oplever vi imidlertid, at akademikere er tilbageholdende med at søge jobs i mindre virksomheder – og at de små og mellemstore virksomheder er tilbageholdende med at ansætte dem. Den barriere skal nedbrydes. Derfor har vi i Videnskabsministeriet lavet en støtteordning til virksomheder, der gerne vil ansætte deres første akademiker. Den har allerede vist sig at være en stor succes.
Men hvis kæden skal hænge sammen, skal vi også være bedre til at bringe den viden universiteterne sidder inde med ud til virksomhederne. Nye ideer er jo ikke meget værd, hvis ingen opdager deres eksistens. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en virksomhedsrettet innovationsstrategi, som forhåbentlig kan være med til at binde de to ender sammen.
Vi skal have et uddannelsessystem, som understøtter lysten og viljen til at starte egen virksomhed. Universiteterne skal producere viden som kan understøtte virksomhederne. Den frembragte viden skal formidles ud til virksomhederne – og der skal være folk ansat i virksomhederne, som kan omdanne den ny viden til produktion. Det er vejen frem, hvis vi i fremtiden skal sikre Danmarks erhvervsmæssige rygrad.
Kommentarer
Albert Hansen, København |
“I 2050 skal vi være 9 mia. mennesker på kloden”.
Mon ikke det er det, der er problemet ?.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Forskning til Faktura, version 2.0
Hvad mangler, i den forbindelse, er størrelsen og den risikovillige kapital.
Når lande som USA kan banke den ene teknologivirksomhed efter den anden, op, har det mest af alt at gøre med Venture Capitals direkte adgang til universiteterne.
Pengene kommer ikke automatisk til de gode ideer, lige så lidt som tilstedeværelsen af penge, gør ideer gode i sig selv.
Der skal være det man kan kalde en kritisk masse af begge dele. Det er det der gør Silicon Valley til hvad det er. For det har ikke blot Stanford som “opland” men også Caltech, UCSF, Berkley og UCLA.
Samme, gør sig gældende for Boston området. Og det er derfor det er disse to områder der tiltrækker sig stort set al risikovillig kapital.
Om det gælder på andre områder (og i givet fald, hvor mange), kan man diskutere. Men indenfor industriel teknologi og innovation er der ingen tvivl om at Big IS Beautiful.
I mellemtiden er et symptom på Danmarks problem at de der faktisk ER blevet store, flytter ud. Novo Nordisk flytter for øjeblikket forskningen i hvad historisk har været virksomhedens guldæg - Insulin - til Kina.
Hvis videnskabsministeren ønsker at fremtidssikre Danmarks erhvervsmæssige rygrad, skulle hun måske slå et smut omkring Bagsværd og stille det simple spørgsmål “Hvorfor?”.
For hvad så end Novos begrundelse er, vil svaret være en strømpil for hvor vi evt. skal tage fat og medvirke til at vore indkomsttunge teknologiske virksomheder ikke ender med at flage ud. -En udvikling vi absolut ikke har råd til fortsætter, hvis det øjeblikkelige danske velfærdsniveau ønskes opretholdt på sigt.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas M, Odense |
Ha, ha. De der laver den slags forudsigelser tænker aldrig på, at mennesker skal have noget at spise.
I 2050 vil verdens forråd af fossile brændstoffer være næsten udtømte. Uden olie til fremstilling af insektgift i den petrokemiske industi, og uden naturgas til fremstilling af kunstgødning via Haber-Bosh processen bliver tallet nok nærmere de 2.
Upassende ? Klag over indlæg
Claus Christensen, Hasselager |
Fine og rigtige ord fra ministeren, men man savner en konsekvent indsats fra regeringen for at sikre bedre rammevilkår for videntunge vækstiværksættere.
Styrk mere direkte den forskning og uddannelse, der bidrager til vækstiværksættere. Styrk mulighederne for finansiering, nedsæt selskabsskatten for virksomheder i vækstbrancher og giv direkte tilskud og gratis anvendelse af rådgivning og forskere i forbindelse med udvikling af nye produkter.
Netop fordi vi ikke har store højteknologiske virksomheder som lokomotiver for udviklingen, må staten ind og spille en aktiv rolle. Der ligger en kæmpe opgave i at løfte SMV’erne til højteknologiske, vidensbaserede virksomheder med unikke produkter, der kan sælges på verdensmarkedet på trods af høje omkostninger. Som Dejgaard er inde på, kan man sikkert lære meget af både USA og Kina på dette område.
Upassende ? Klag over indlæg
Peter Heningsen, Lyngby |
Spar på koransoldaterne og brug pengene på forskning.
Upassende ? Klag over indlæg
T Nielsen, Kbh. S |
“Universiteterne skal producere viden som kan understøtte virksomhederne”
Skal de ikke også producere viden som ikke understøtter virksomhederne?
Har ny viden, som ikke kan sælges, ikke en værdi i sig selv? Og hvad med viden som ikke kan sælges før om 100 år ?
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Kunne ministeren ikke fremlægge en liste over videnskabelige resultater gennem - lad os sige de sidste 20 år - som har ført til eksport for over 100 millioner om året? Lad os fx sige inden for maskinteknik. Tak. Det er jo godt at vide, hvad vi taler om.
Jeg ved, at danske firmaer sponsorerer mange forskningsprojekter i udlandet, men jeg har ikke hørt om meget fra Danmark. Kunne ministeren ikke fortælle om nogle sponsorerede forskningsprojekter i Danmark? Gerne med udenlandske firmaer som sponsorer.
Tror ministeren, at forskningsresultater fra danske universiteter, der jo, så vidt jeg er oplyst, skal være offentlig eje, har nogen værdi for danske virksomheder?
Og kunne ministeren ikke forklare, hvorfor utallige danske virksomheder for 50 år siden kunne konkurrere på verdensplan?
Ministeren må have en embedsmand, der hurtigt kan genere de ønskede oplysninger. Andre er også velkomne til at oplyse min horisont. Så i stedet for al den generelle snak om videnskabens betydning for industrien, kunne nogen så ikke fortælle om konkrete eksempler.
Upassende ? Klag over indlæg
Claus Christensen, Hasselager |
Der bruges så forholdsvist få ressourcer på forskning, at det ikke er et spørgsmål om at prioritere de eksisterende bevillinger, men om at øge indsatsen og i den øgede indsats styrke de forskningsområder, der direkte kan blive til omsætning og arbejdspladser i danske virksomheder. Det kunne måske være en god idé at oprette helt nye forskningsmiljøer, der er fri af gamle vaner og fordomme.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Enhver, der har forsøgt at sætte gang i højteknologisk produktion, ved, at beskyttelse af udviklingsarbejdet er et must. I en globaliseret verden, hvor alle har adgang til viden, er det klart, at produkterne baseret på tilgængelig viden fremstilles der, hvor det sker billigst. Patentering er med andre ord helt nødvendig for at et land som Danmark, der har verdens højeste produktionsomkostninger, kan klare sig.
I Danmark udtages der mig bekendt omkring 1000 patenter om året. Kan nogen oplyse mig om, hvor mange af disse, der udtages på universiteterne? 5? 999? Kan nogen fortælle mig om et patent baseret på videnskabelig forskning fra et dansk universitet? Hvad skaber det af arbejdspladser? Hvor mange penge tjener det hjem?
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Svend Børgesen, Karup
Universiteterne skaber viden, ikke produkter, men industrien er selv et produkt af den viden som kommer ud fra de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter. Uden universitetet, ingen industri.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Albert Hansen, København.
Ja - det hører jeg så tit. Der er blot et problem: Tilbage i min ungdom i 50 og 60′erne var der masser af højteknologiske virksomheder som universiteterne ikke på mindste måde bidrog til - snarere omvendt. Hvordan kunne et gå til? Valdemar Poulsen, Danmarks største opfinder nogensinde, havde ikke gået på universitetet, og Polyteknisk Læreanstalt bidrog kun ganske lidt til hans opfindelser. Selvfølgelig skal ingeniører lære basale færdigheder på en fagskole, men det ministeren hele tiden taler om er “videnskab”. Du har i min optik ganske enkelt ikke ret, men selvfølgelig ændrer jeg gerne min mening, hvis du med eksempler kan modbevise mine udsagn.
Og hvorfor skal et lille land frembringe viden, når det lige så godt kan øse af den meget store viden, som langt større lande frembringer?
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
@Svend Børgesen, Karup. Teknologi er anvendt naturvidenskab. Hvis man ikke har styr på naturvidenskab (matematik, fysik, kemi og biologi), så kan man heller ikke opfinde nye teknologier. Det betyder ikke, at alle der beskæftiger sig med teknologi, ender med at opfinde noget nyt. Men det er i hvert fald en forudsætning. Desuden er man sjældent alene om at skabe et nyt gennembrud, man hører bare ikke om de andre. Du spørger, hvorfor skal et lille land frembringe viden når det lige så godt kan øse af den meget store viden som langt større lande frembringer. Så spørger jeg dig: Hvorfor skal et lille land frembringe noget som helst ?.
Upassende ? Klag over indlæg
Hans Læssøe, Filskov |
Det er en rigtig god idé at skabe/anvende mere viden i erhvervslivet ved at bringe forskerne tættere på virksomhederne; men det fordrer som minimum én væsebtlig ændring i forhold til idag - tempo i det offentlige system.
Erhvervslivet har et stort behov for at kunne reagere (mere og mere) dynamisk = hurtigere, og dette er specielt gældende for SMV’erne hvor “om 3 år” næsten er “udenfor synsvidde”; mens forskerne ser det som “i morgen”.
Der skal så meget beslutningskraft ind i forskningsmiljøet (f.eks. til at ansætte/allokere ressourcer) at det kan følge virksomhedens behov, ellers taber virksomhenden værdien af et samarbejde.
Det tempo, som virksomhederne hele tiden øger for at følge med verden, er måske både et spørgsmål om fleksibilitet/beslutningsevne i de offentlige budgetallokeringer; men, som jeg har oplevet det, også et kulturspørgsmål (og den slags tager tid at ændre).
Held oglykke med det.
Upassende ? Klag over indlæg
Erik Nielsen, Lyngby |
Kære Charlotte Sahl-Madsen, jeg er enig i din artikel. Men kan videnskabsministeren så forklarer, hvorfor regeringen har indført loven om iværksætter skat? Og kan Videnskabsministeren forklarer, hvorfor regeringen har indført multimediaskat? Begge indførte love er med til at hæmme iværksætter lysten og vil næppe bidrage positivt til samfundet. Der har været analyser af, at iværksætterskatten vil give et negativ bidrage til samfundet på 14mia kr/pr år, i form af tabte investeringer, men kun bidrage med ca 200 mio kr/pr år til statskassen. De indførte love står i modstrid med artiklen fra videnskabsministeren.
Upassende ? Klag over indlæg
Charlotte Sahl-Madsen, København |
@albert hansen og thomas Hansen – Demografien stiller os over for nogle gevaldige udfordringer. Men omvendt er menneskeheden lykkeligvis også kendetegnet ved at være i stand til at tænke nyt og kreativt for at løse de problemer, vi står over for. Danmark traditionelt været gode til at tænke i ressourcebesparende teknologier fordi vi har så få råstoffer – og det skal vi da fortsat udnytte. Vi har allerede set det på energiområdet, men det er formentlig kun begyndelsen. Samme træk vil jo komme på en række andre knappe ressourcer. Et konkret eksempel er fosfor, som er nødvendigt for at kunne lave kunstgødning. Det begynder vi at løbe tør for inden for de næste 30 år. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at brødføde 9 mia. mennesker, så er vi jo nødt til at finde nye løsninger. Og det er selvfølgelig en stor udfordring – men det er jo også ensbetydende med forretningsmuligheder…
@Kurt Dejgaard og Claus Christensen – Enig i, at vi skal have en kritisk masse. Derfor har jeg også meldt ud, at jeg vil fokusere den strategiske forskning på væsentligt færre områder end i dag. Formålet er at opnå en volumen, der batter noget internationalt. Men ideer der bare havner i skrivebordsskuffen er jo ikke meget værd. Derfor arbejder jeg meget målrettet på, at få forskningen ud i virksomhederne.
@T Nielsen – Jo, det skal de lige netop. Derfor har jeg også tit anvendt formuleringen, at universiteterne skal give os ”noget at leve af – og noget at leve for”. For selvfølgelig er universiteter også kulturbærende institutioner, som både skal forstå fortiden – og skue ind i fremtiden.
Eksempelvis mente man i mange år, at laseren var en ”løsning, der manglede et problem”. I dag er alt digitaliseret… Så naturligvis skal vi også have fri forskning og grundforskning, og forskning inden for områder, som ikke umiddelbart er kommercielt anvendelige. Men det ændrer jo ikke ved, at den viden, der kan anvendes kommercielt, naturligvis også skal anvendes. Jeg tror ikke, man kan overvurdere den konkurrencesituation, vi i de kommende år kommer til at stå over for i en globaliseret verden. Hvis vi er glade for det samfund vi har, så hænger det at have noget at leve for altså tæt sammen med at have noget at leve af.
@Svend Børgesen – Vindenergi kan vist fylde listen ud af alene. Hele energiteknologisektoren giver Danmark eksportindtægter for over 60 mia. kr.
Der kommer ca. 130 patentansøgninger om året fra universiteterne.
@hans læssøe – Enig. Men det er værd at hæfte sig ved, at vi mange steder allerede har et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsinstitutionerne, så en del steder fungerer det altså fint. Et godt eksempel er jo det nye samarbejde mellem Københavns Universitet og Novo Nordisk Fonden. Derudover har vi GTS-institutterne, som arbejder meget med at få universiteternes ny viden ud i de små og mellemstore virksomheder…
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Charlotte Sahl-Madsen
Du skriver (citat):
“Jeg vil fokusere den strategiske forskning på væsentligt færre områder end i dag.”
Kommentar:
Det er sikkert en glimrende ide.
Ser du tilbage på Bertel Haarders indsats under Schluter-regeringerne, så startede han en række uafhængige forskningscentre op, indenfor stærkt selekterede områder med store fremtidsperspektiver, både dengang og idag (bl.a. forskning i det humane genom, proteinkemi og forskning i materialeteknologi og overfladebehandling).
Det var faktisk en meget progressiv ide og en ganske stor success. Iløbet af en tiårig periode fik man opbygget forskningscentre af virkelig verdensklasse.
Desværre lukkede Jytte Hilden hele molevitten ned, da hun var forskningsminister i de efterfølgende Nyrup-regeringer. Det var naturligvis en skam og det spildte i høj grad ti års opbyggende arbejde, samt de penge og kræfter der var brugt på det.
Et godt konservativt udtryk fra det amerikanske, lyder “If it ain’t broke, don’t fix it”.
Om det var fordi der gik politisk jalousi i det fra Jytte Hildens side, ved jeg ikke. Og det er også nytteløst at græde over spildt mælk.
Skulle jeg foreslå et sted at starte, idag, ville det vaere at gå tilbage og starte forfra på Bertel Haarders success. Ikke nødvendigvis ned i de mindste detaljer (både verden og forskningen har udviklet sig, siden). Men konceptet er jo allerede “tried, tested and true”.
Du skriver i et andet svar at der kommer ca. 130 patentansøgninger om året fra universiteterne:
Et lille hjertesuk i den forbindelse:
Det kan vaere forbundet med meget alvorlige konsekvenser for en universitets-forskergruppe at patentere i Danmark.
Intet må slippe ud om opfindelsen, foerend patentansoegninger er stemplet hos Teknologisk Institut. Det kan betyde forsinkelser på halve eller hele år, med publicering af forskningsresultater, som igen kan have to negative konsekvenser:
1) Man har ikke det fornødne antal nye forsknings-publikationer til at få eller opretholde forsknings stipendier, legater o.s.v.
2) For kandidat- og PhD studerende, kan det betyde forsinkelser for indlevering af afhandlinger, som tidsrammer ikke tillader.
ER det virkeligt nødvendigt at patentanmeldinger SKAL være så omstændige og omgæret af så meget hemmelighedskræmmeri, så længe?
Her i Nordamerika, kan man patentere indtil et år EFTER resultaterne er publicerede i videnskablige tidsskrifter.
Herovre er m.a.o. intet i patenterings-procedurerne der bremser eller hæmmer den videnskablige forskning i almindelighed og forskergruppens produktivitet iøvrigt, i nævneværdig grad, i forhold til f.eks. Danmark.
Den alvorlige bremseklods mangler man virkelig at få fjernet i Europa/Danmark.
Tag det fra een som selv måtte udskyde kandidatgraden på universitetet, i sin tid, p.g.a. en patentansøgning som forhindrede at jeg kunne indsende mit speciale.
Det røg jeg i problemer på, for min SU var i mellemtiden udløbet…
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Charlotte Sahl-Madsen, København
“Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at brødføde 9 mia. mennesker, så er vi jo nødt til at finde nye løsninger”
Problemet er bare, at vi ikke kan blive ved med at finde nye løsninger i det uendelige. For hvis man tror, at afskaffelse af sult er løsningen på alle problemerne, så tager man grueligt fejl. Tværtimod bliver problemerne bare større. Det er desværre sådan med befolkningerne i visse lande, at jo mere man fodrer dem og giver dem medicin, jo mere vokser befolkningen, hvilket på længere sigt fører til øget fattigdom og sult, øget pres på klodens ressourcer, nye virustyper, øget risiko for klimakatastrofer og krige, osv …
Mennesket lever ikke kun af brød, det skal også have noget at lave, men teknologien har overtaget menneskets arbejde i mange typer jobs og gør det fortsat. Derfor mener jeg heller ikke at den teknologiske udvikling kan fortsætte, så længe jordens befolkning vokser.
Upassende ? Klag over indlæg
Marianne Ørum, Vadum |
Tror det var Bent Bendtsen der engang sagde, at han savnede pionerånden og køkkenbordsiværksætterne. Og det er han sikkert ikke alene om. Og jeg er sikker på der går mange rundt i Danmark med en lille iværksætter i maven og med pionerånden i behold.
Men problemet i Danmark er blevet, at de der forsøger sig som køkkenbordsiværksættere, vil blive kvalt af regler, systemer og forbud, og læssevis af udgifter, alene til at opfylde alle disse krav, længe inden de overhovedet er kommet i gang med sit produkt og det som firmaet egentlig skulle dreje sig om. Kender desværre en del, der allerede på det tidspunkt valgte at springe fra..
Som meget lille selvstændig erhvervsdrivende, oplever man at næsten enhver nytænkning bliver bremset på forhånd. Udgangspunktet er efterhånden blevet: det er sikkert forbudt. Og endnu værre er det, at det som regel er tilfældet.
Så næste problem er bureaukrati og kontrol og et væld af nye love og regler. Fleksibiliteten og omstillingsevnerne bliver kvalt i udgifter og regler og kontrol. Bedst som man tror man er på forkant med tingene, kommer der nye tiltag, der sætter firmaet to skridt tilbage igen. Både tidsmæssigt og økonomisk. Og straffen for ikke at kunne følge med bliver hårdere og hårdere.
Det næste problem igen er, at stort set alt efterhånden er baseret på stordrift. Selv kontrolskemaerne, der skal udfyldes, dækker af og til ikke de decimaltal, der ofte gør sig gældende for de helt små firmaer. Love og regler bliver tilpasset de store firmaer, og er derfor ofte en forholdsmæssigt større belastning for de små firmaer. Og derfor meget konkurrenceforvridende.
Hvis Danmark skal fortsætte med at være et iværksætterland, bestående af små og mellemstore firmaer og butikker, er det nødvendigt at huske på, at de fleste store firmaer er startet som små, ofte enkeltmandsvirksomheder, med pionerånd. Og ikke kun af dem med en højere uddannelse eller forskningen bag sig. Men hvis de konkurrenceforvridende tiltage vedbliver at fortsætte, vil det kun være stordriften, de højtuddannede og de pengestærke der vil kunne etablere sig i Danmark. De små giver op på forhånd eller går konkurs.
Hvis de små og mellemstore virksomheder fortsat, eller vel nærmere igen, skal være en stor del af det erhvervsliv, der skabte den velfærd, og ikke mindst den mangfoldige kultur, vi alle engang nød godt af, skal reglerne slækkes og konkurrenceevnen og retten til forskellighed forbedres. Så alle igen kan være med.
Og retten til lidt rod i geledderne ville heller ikke skade velfærden.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Tak til ministeren for svaret:
” @Svend Børgesen – Vindenergi kan vist fylde listen ud af alene. Hele energiteknologisektoren giver Danmark eksportindtægter for over 60 mia. kr. Der kommer ca. 130 patentansøgninger om året fra universiteterne. ”
Vindenergi kan ikke fylde det mindste ud. Uden en subsidiering, der får landbrugsstøtten til at ligne lommepenge, var der ingen vindmølleindustri. I øvrigt er det ikke for meget at sige, at vindmøllerne producerer som det blæser.
Vindmøller er lavteknologi. Der er vinger støbt i glasfiber, der er en gearkasse og en generator (fransk) og en mast samt lidt diverse. Hvem som helst kan lave dem, og den dag kineserne får lyst til det, kan de sikkert lave dem til 1/10-del af, hvad de danske koster.
I øvrigt blev det danske vindmølle ”eventyr” startet af en smed i vestjylland, som indtil da havde lavet vogne til landbruget! Han var ikke forsker!
Jeg bad specifikt om et eksempel på en opfindelse fra et universitet, der gav en indtægt på over 100 millioner om året. Og det beder jeg stadig om.
130 patenter fra universiteterne – hmm. Jeg ville forfærdelig gerne have hørt om, hvad de i middel indbringer om året? Hvad indbringer det bedste? Ca. 1/8-del af de danske patenter kommer fra universiteterne. Foruroligende få taget i betragtning at stort set alle firmaer udvikler i stedet for at forske.
Som sagt har ministeriet selvfølgelig tal på alt dette, så jeg vil gerne nok en gang bede om svar. Og helst ikke som det med vindmøllerne.
Upassende ? Klag over indlæg
Per Hansen, 2860 |
@Charlotte Sahl-Madsen
Prøv at se om du kan få skabt mere reklame helt nede i 9. klasse på at flere danske folkeskole elever napper et år i USA eller lignende på highschool istedet for på dansk efterskole inden de starter i gymnasiet. Dels er det billigere, og dels modner det dem tidligt til globaliseringen der venter dem. Derfor kan de ikke tidligt nok få international erfaring. Dernæst igang med vidergående uddannelse og ud og få kontakter i verdenen, og så ind i egne virksomheder efter et par år. Men husk det eneste Danmark bare ikke har brug for er de rovdyr der skal have 18 millioner kroner i løn, for at sidde og tømme den ene højteknologi fond efter den anden - ud af landet med disse såkaldte eksperter og hold dig til “esserne” det vil sige de dygtige der kan selv. Alt for meget i Danmark er bygget op omkring smarte venture folk, og hvorfor skal staten lige pumpe penge i uddannelse, for at disse skal snoes ind i den ene funktionær klausul efter den anden så en eller anden “gammel gammel” CEO kan sidde på sin stol noget længere, istedet for at disse forårs skud suser forbi den “gamle”. Det er innovation, men kræver at du får Hjort Frederiksen med på at nu er det slut med at 50-60 årige skal være de såkaldte landsholdspillere, når top-formsalderen ligger meget før. Der er ikke noget galt i at der er et tidsvindue hvor man topper, man alt for mange regler er bygget op på at gamle smarte snørrer deres unge, istedet for at de stepper lidt ned selv da de sagtens kan bruges mange år endnu, bare ikke som landsholdspilleren. Der mangler du virkelig revolutionen mod funktionær-konkurrence klausulerne når det nu er staten der betaler uddannelserne. Virksomheder har rig mulighed for at lave patenter, og lige som du formodentlig ikke har lavet en konkurrence klausul med din mand om “hvis du vil skilles, må du ikke blive gift igen” ja sådan er det også med “den gamle” han/hun må sørge for at deres elite folk ønsker at blive ved at nurse dem istedet for at gå mere op i hvordan deres egen stol holder længst muligt. For det er vel Danmark det handler om set fra din stol idag.
Upassende ? Klag over indlæg
Rune Knudsen, Mommark |
En masse skriverier (jeg vil give dig det er en markant forbedring over din forgænger som ikke lavede noget), men vi mangler fortsat en pengemæssig forpligtelse.
F.eks kan der købes aktieposter forskellige high-tech firmaer og tvinge dem til at anlægge noget af produktionen i danmark.
Og hvad med at indfører real-skolen igen? Det var en god ide der blev ofret på det socialdemokratisk klassekamp-bål
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
“Viden og iværksætterånd”
Her er der tale om det, matematikere og andre betegner et ortogonalt sæt.
Nogle af Danmarks allerstørste iværksættere havde ingen viden. De havde lyst, initiativ, gå-på-mod og en masse andet godt, men bestemt ikke viden. Lidt ligesom humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve.
Et nyere eksempel er grundlæggeren af Giga.
Lad os i stedet slippe drengenes hjerner fri. Lad deres mor gå derhjemme, så de kan slippe for sosu’ernes østogenkvalmende omklamring. Lad dem kede sig - Lad dem lave ulykker og tossede/skøre ting. Tag Pc’en fra dem. Lad dem være drenge.
Det vil være vejen frem, og kombineret med at det igen skal kunne betale sig at arbejde, vil vi alle igen blive rige. Og lykkelige ikke at forglemme.
Upassende ? Klag over indlæg
Henry Mortensen, Valby |
Naturen er barsk, men samtidig må vi erkende, at den sørger for at begrænse overbefolkningen. Måske skulle man undgå at pille for meget ved naturens orden.
Upassende ? Klag over indlæg
Stefan Kronborg, Aabenraa |
Studerende skal tvinges ud!!
Det lyder som en god ide. Jeg har selv ifm. min uddannelse valgt at tage 3 mdr. Erasmus ophold i udlandet. Desværre oplevede jeg så mange forhindringer fra den danske uddannelsessted, at det har påvirket min uddannelse generelt og eksamensterminer.
Der er manglende koordination og breddere samarbejde mellem den danske og den udlandske… uddannelsessted.
Derfor er jeg nødt til at tage mit “udlandsopholdfag” til Re-eksamen i stedetfor sammen de øvrige fra klassen. Ligesom jeg ikke har haft perioden med informationer og forberedelse til eksamen sammen klassen pga. sammenfald i varigheden af udlandsopholdet.
Merit for eksamen har jeg fået godkendt, men jeg har i flere mails til den danske uddannelsessted forklaret min situation, at fag i udlandet kun delvis kan overføres til fag i Danmark.
Men jeg har ikke fortrudt at jeg tog afsted, og fået en masse erfaringer og ideer til mit kommende job som folkeskolelærer. Selvom det har givet mig stress og bøvl, da jeg kom hjem og skulle fortsætte mit semester.
Upassende ? Klag over indlæg
P Hansen, 2860 |
@Charlotte S Madsen
Du har ret i at international erfaring bliver vigtigere og vigtigere og derfor ud med så mange studerende et semester eller lignende så tidligt som muligt - men brug nu guleroden.
Men når vi nu taler vækst, kan jeg ikke tro at du er uening med mig i at Danmark skal uddanne så mange som muligt og talent massen skal være så stor som muligt at tage fra.
Nå det så er sagt, hvis det koster rundt regnet
kr. 70.000,- op året for en folkeskole elev - dvs rundt regnet kr. 700.000,-. Dernæst kr. 250.000 for gymanasiet, og dernæst omring kr. 500.000 for den videregående uddannelse - ja så er investeringen fra staten rundt regnet kr. 1.400.000,- millioner for at få en god veluddannet skatte yder klar gjort til at levere tilbage via job og dermed skat.
Når nu man på skat kan se at gennemsnits lønningerne i Danmark ikke ligger så langt far sygeplejskeren - hvordan hænger dine mål så sammen med konservatives ønske om lavere skat:
For de kr. 1.400.000 skal jo betales tilbage igen.
Her er løsningnen jo ikke lav skat til den enkelte der er så heldig at slippe igennem til feks. kr. 18 millioner om året. Selv ikke de tungeste løver på savanen er så dumme at de rager alt til sig, de nøjes med at spise de hjorte osv. de kan, men gemmer resten så disse stadig kan formere sig så der også er noget til næste generation af løver at leve af osv.
Så uddannelses vejen for alle, er nu engang bedre end lavskat. Men enig med dig uddannelse har et formål “arbejd” penge ind til statens videre generation og overlevelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels Hansen, holstebro |
Det er ikke kun de højt uddannede som starter de virksomheder der bliver store. Tag f.eks. Grundfos, som blev startet i en landsbysmedie eller hvad med Danfoss. Selvfølgelig kan vi ikke undvære de højere uddannelser, men dem er ikke dem der alene udvikler Danmark. Uddanelse kan ikke lære en person at “brænde” for en ide. Vi skal også lære at stille krav til de personer vi giver en uddannelse, og det er ikke ved at give dem et forskerjob i det offentlige hvor de kan gemme sig i adskillige år, men ud i det private erhvervsliv hvor de kan bruge deres uddannelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
http://epn.dk/samfund/article2124920.ece
Artiklen fra idag, bekræfter for så vidt hvad jeg sagde oppe i begyndelsen af denne tråd:
:”I mellemtiden er et symptom på Danmarks problem at de der faktisk ER blevet store, flytter ud. Novo Nordisk flytter for øjeblikket forskningen i hvad historisk har været virksomhedens guldæg - Insulin - til Kina.
Hvis videnskabsministeren ønsker at fremtidssikre Danmarks erhvervsmæssige rygrad, skulle hun måske slå et smut omkring Bagsværd og stille det simple spørgsmål “Hvorfor?”.
For hvad så end Novos begrundelse er, vil svaret være en strømpil for hvor vi evt. skal tage fat og medvirke til at vore indkomsttunge teknologiske virksomheder ikke ender med at flage ud. -En udvikling vi absolut ikke har råd til fortsætter, hvis det øjeblikkelige danske velfærdsniveau ønskes opretholdt på sigt.”
Det er et meget lille procenttal af forskningsprojekterne, der til slut ender i et produkt.
Derfor er der i langt højere grad brug for at de projekter der rent faktisk bliver til noget, bliver i Danmark, når de een gang er blevet til er success-historier.
Det bør - alt andet lige - være ministerens første prioritetsområde.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Kære politikere, jeg ved ikke om I vil høre det, det er da sikekrt en god idé med digitalisering. Men, men de projketer i lancerer virker ikke,
Læs mere
Irritationsmomentet for os som allerede foretrækker at bruge nettet er at det ikke er muligt, fordi det offentlige kræver håndskrevne
Læs mere
Må vi så få et svar. Hvilken computer skal jeg købe? Hvilken browser passer med "jeres" systemer? Hvor kan jeg få undervisning i Aabenraa? Hvad
Læs mere
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 22. aug 11 kl. 10:41
Enig.
Væk med licensen.
Der eksisterer ikke licens her, hvor jeg er.
Læs mere
"Forhøj licensen og spar os for unødige omkostninger. Tænk på miljøet, alle de ekstra boxe medfører højt strømforbrug."
Forhøje
Læs mere
Seneste blogs
Arkiv
august 2011 (1)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
ALARM..!
Upassende ? Klag over indlæg