Torsdag 9. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) blogger om, hvordan Danmark også i fremtiden skal formå at forene viden med økonomisk vækst, digitalisering og en stærk forankring i egne værdier.
Baggrund:
Charlotte Sahl-Madsen blev i februar 2010 udnævnt til konservativ videnskabsminister.
Før dette var hun bl.a. fondsdirektør i Universe Fonden og udviklingschef i Lego Company.
I sin erhvervskarriere har hun arbejdet med at bringe ny viden i spil med henblik på at skabe bedre uddannelsesmiljøer, vækst og arbejdspladser.
Andet:
Sted:
København
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelVærdifuld viden (arkiv)
God undervisning handler ikke kun om flere penge
Vi skal have universiteter i verdensklasse og undervisningskvalitet på internationalt niveau. Det mantra hører vi igen og igen fra alle sider. Samtidig lyder der - stort set altid - et råbt om flere penge. Men god undervisning opnås ikke blot ved at øge bevillingerne. Alt for mange aspekter udelades, hvis debatten kun bliver et spørgsmål om kroner og øre.
Fra min synsvinkel er det interessante spørgsmål derfor: Hvordan får vi bedre undervisning for de penge, vi investerer i uddannelse? Gamle vaner må ikke resultere i, at undervisningen blot afspejler, hvad man gjorde sidste semester. Undervisningsformen skal tages op til overvejelse med jævne mellemrum, så det vurderes om undervisningen kan ske mere hensigtsmæssigt og bedre for de studerende og for underviserne.
En af måderne til det er at benytte it og anden ny teknologi i undervisningen. Studerende er generelt er rigtig gode til at bruge it og er meget omstillingsparate. Derfor er jeg overbevist om, at universitetsområdet er et af de områder, som især kan høste store fordele af it. It åbner blandt andet helt nye muligheder for at samarbejde internationalt.
Et godt eksempel på det er fra det anerkendte amerikanske universitet, Stanford. Her udbydes et kursus, som virkelig udnytter mulighederne i it. Kursusdeltagerne er fra hele verden - blandt andet Danmark - og mødes fysisk kun en uge i begyndelsen og en uge i slutningen af semestret. Resten af kurset foregår virtuelt. En dansk ingeniørstuderende samarbejdede f.eks. sidste semester med en polsk arkitektstuderende og fire studerende fra flere steder i USA på tværs af lande- og faggrænser om at designe et nyt universitetsbyggeri.
Kurset er et godt eksempel på, hvordan universitetsstuderende kan få et internationalt aspekt og erhvervsrettede kompetencer ind i undervisningen ved hjælp af it.
I dag og i morgen vil en konference sætte fokus på it og innovative læringsmiljøer på universiteterne. Her vil fremtidens undervisning blive taget op til debat af repræsentanter fra universitetsverdenen.
Jeg er naturligvis interesseret i at vi investerer markant i forskning og uddannelse, da viden er fundamentet for at vi kan skabe vækst i Danmark. Men det handler også om at bruge pengene optimalt.
Med venlig hilsen
Charlotte Sahl-Madsen
Kommentarer
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen, Dyssegård |
Undervisningen på universiteterne er og skal være forskningsbaseret. Det til trods bliver der aldrig taget undervisningshensyn når der uddeles forskningsmidler. Det er svært at lave god undervisning i fx metalloenzymer (utrolig vigtige for toksikologi, biokemi og medicin), hvis forskningsmidlerne pga. puljefordeling går uden om dette felt. Med andre ord: Undervisningen skal dække bredt, men forskningsmidlerne uddeles snævert i klumper. Det er ødelæggende for undervisningen.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Citat:
“Fra min synsvinkel er det interessante spørgsmål derfor: Hvordan får vi bedre undervisning for de penge, vi investerer i uddannelse? Gamle vaner må ikke resultere i, at undervisningen blot afspejler, hvad man gjorde sidste semester.”
Kommentar:
Det lyder da meget fornuftigt.
Men kommentaren virker lidt søgt, her få dage før en ny årgang af studerende starter på universitetet. En pulje nye studerende som ministeren selv har fået forøget (det ser ikke politisk godt ud med mange afviste ansøgere), men samtidig ikke vil bruge flere penge på at undervise. Istedet, fejes det så her af med en håndbevægelse og et “undervis dem bedre for det i får!”
(Underforstået: “Lav mere for det samme beløb”. Et beløb som for øjeblikket er ved at blive udhulet så universiteterne må fyre undervisere)
Taberen i det spil bliver i første omgang de studerende!
-I anden omgang, forskningen, da forskerne må bruge stadig mere tid på undervisning og mindre på internationalt kompetitiv forskning.
-Og i sidste instans, den højteknologiske gren af det danske erhvervsliv, som derved får dårligere uddannede forskere.
Har ministeren overvejet hvorfor virksomheder som Novo Nordisk og Vestas er begyndt at flytte deres forsknings- og udviklingsafdelinger til udlandet?
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Fremtidens universitet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Virtual_university
Upassende ? Klag over indlæg
jens stenfeldt, 7120 |
Penge matters
Det er en naiv politiker, og minister som tror, at blot man siger “mere kvalitet for pengene”, ja så får man lærere og andet input til at stikke ny kurs af. Dybt naivt. Hvadenten vi taler folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, vil de kompetente lærerkræfter ikke kunne frigøres uden midler, alene fordi det bliver bedt om det! Udvikling koster penge, sådan er det bare. Om pengene kan tages et andet sted fra, i systemet, kan man altid diskutere. Men det er ufrugtbart at statisk at meddele, at man skal have mere for pengene. Det svarer til at ville insistere på at købe en BMW, hvis man kun har råd til en VW. Enderne nåes sjældent!
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
jens stenfeldt, 7120
“Om pengene kan tages et andet sted fra, i systemet, kan man altid diskutere”
Da ikke hvis alle kræver flere penge.
Upassende ? Klag over indlæg
Adam Hyllested, Frederiksberg |
Vanetækning i undervisningen ligger som udgangspunkt universiteterne fjernt. Men den evindelige fokus udefra på alt andet end indholdet i forskning og undervisning - endeløse krav om evalueringer, mangel på forskningsmidler, rækker af ansøgningsrunder, der afløser hinanden og konstante trusler om nedlæggelse af fag FREMMER vanetænkningen.
Lær det dog én gang for alle: Et universitet er ikke en virksomhed! At prøve at presse en smålig erhvervslivstankegang ned over vores allesammens central for viden er ikke andet end én stor skadelig misforståelse.
DK får aldrrig opfyldt målet om at kunne klare sig i international konkurrence på forskningsområdet, da vi skærer på de fag, hvor Danmark står stærkest.
Floskler om it i undervisningen, Kina bliver en supermagt igen-igen og “mere for pengene” er alt, hvad den nuværende forskningspolitik indeholder af visioner. Det er blodfattigt og meget afslørende. Men desværre også dybt skadeligt.
Upassende ? Klag over indlæg
Charlotte Sahl-Madsen , |
@ Kurt Dejgaard, Montreal: I det danske taxametersystem følger der penge med den enkelte studerende, så når universiteterne optager flere studerende, får de flere penge.
Men jo, jeg tror faktisk at der kan undervises bedre for samme beløb, hvis vi tænker nyt.
@ jens stenfeldt, 7120: Penge betyder afgjort noget. Det er jeg bestemt opmærksom på som en politiker på vej ind i finanslovsforhandlinger. Men som ansvarlig minister ved jeg også, at pengene kun kan bruges en gang. Derfor skal vi ikke KUN tale om beløbet, men også om HVORDAN vi bruger pengene. Undervisning behøver ikke altid foregå i et klasselokale eller en forelæsningssal, kan nogle gange gøres anderledes og smartere. Der kom konferencen med nogle gode bud på.
Og taberen er bestemt ikke de studerende, hvis alle begynder at tænke i anderledes undervisningsformer. Som jeg ser det bliver de en af de store vindere.
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
Enig med Hyllested og Dejgaard.
Universiteter og Professionshøjskoler er omdannet til virksomheder som så ansætter økonomer, jurister og kommunikationsfolk som så udarbejder evalueringsskemaer, dokumentationskemaer, ansøgningsskemaer, som de ansatte skal bruge tid på og dermed mindre tid til forskning og undervisning.
Universiteter og Professionshøjskoler ledelseslag udvides i takt med fusioneringer. Pengene kommer fra at der ansættes færre og færre lektorer. Og så kører karusellen: mindre undervisning og flere studerende dumper og færre STÅer.
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
Men pengene falder først når de studerende består
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
Innovative læringsmiljøer koster i omstilling og udvikling. Og lige om lidt er der et nyt dyr i den innovative åbenbaring. Omstilling og udviklig koster og djøfferne er gode til at gøre sig selv uundværlige og det er dyrt i uddannelsessytemet
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
Regeringens detailstyring af de videregående uddannelser koster dyrt for universiteterne. På min uddannelse skal vi akkrediteres og hele forberedelsen til denne akkreditering koster og mindst et halvt årsværk og det skal vi selv betale.
Upassende ? Klag over indlæg
Anne Mette Kærgaard, Kolding |
Det starter meget godt, når den portal, hvor man skal søge optagelse på videregående uddannelser, ikke engang kender forskel på højre og venstre… Det er en lille ting, men helt ærligt… Det Må kunne gøres bedre.
https://www.optagelse.dk/citizen-gui/pages/kot/kotIndex.iface
Upassende ? Klag over indlæg
Søren Ferling, København NV |
Jeg er naturligvis interesseret i at vi investerer markant i forskning og uddannelse, da viden er fundamentet for at vi kan skabe vækst i Danmark.
Det tyder dine/jeres handlinger ikke på - ved sidste Finanslov var det DF, der måtte påtage sig at sørge for grundforskningen.
V og K er politiske og intellektuelle letvægtere.
______________________________________________________
@ Kaj Nielsen, København | Skrevet: 19. aug 10 kl. 18:01
Universiteter og Professionshøjskoler er omdannet til virksomheder som så ansætter økonomer, jurister og kommunikationsfolk som så udarbejder evalueringsskemaer, dokumentationskemaer, ansøgningsskemaer, som de ansatte skal bruge tid på og dermed mindre tid til forskning og undervisning.
Ja, der er alt for mange snyltere i systemerne og især DJØF’erne ødelægger meget i forskning, undervisning og hospitaler - og politikerne er også DJØF’ere og synes derfor at det er helt fjong.
Lad os få feudalismen tilbage - dér var adelen mere oplyst og mindre snyltende.
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Jørgensen, København S |
Ministeren skriver blandt andet:
“Vi skal have universiteter i verdensklasse og undervisningskvalitet på internationalt niveau. Det mantra hører vi igen og igen fra alle sider. Samtidig lyder der - stort set altid - et råbt om flere penge. Men god undervisning opnås ikke blot ved at øge bevillingerne. Alt for mange aspekter udelades, hvis debatten kun bliver et spørgsmål om kroner og øre.”
Det er korrekt set, at de danske universiteter skal satse mere på anvendelse af it i undervisningen.
Men, men, men… hvis Danmark skal følge med i den internationalt, skal der penge til.
Denne regering siger, den vil erhvervslivet det godt, men hvorfor prioriteres eksempelvis landbruget så højt i forhold til universiteterne?
Vi har ikke brug for flere tilskudsfinansierede, gyllespredende landmænd. Vi har brug for kloge hoveder og innovative udviklingsmiljøer.
Vi har ikke brug for, at vores unge ikke kan få de videregående uddannelser, samfundet har så hårdt brug for, fordi regeringen ikke kan finde ud af at prioritere vores økonomiske resurser.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
R.. og nøgler!
De studerende bør tilsigtes at udvikle føling med hvad de laver, via praktisk udvikling af deres evner, derefter kan de via it mm., række ud og håndtere større og større opgaver, men først skal de fundamentale færdigheder være på plads.
MAN SENDER IKKE EN TEKNIKER UD AT MÅLE MED UDSTYR I EN VIRKSOMHED, FØR DENNE HAR HELT STYR PÅ DE FUNDAMENTALE FÆRDIGHEDER!
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Charlotte Sahl-Madsen
Citat:
“I det danske taxametersystem følger der penge med den enkelte studerende, så når universiteterne optager flere studerende, får de flere penge.”
Svar:
Kære Charlotte
Jeg forstår måske ikke taxameterprincippet ret:
Er det ikke sådan at taxameterprincippet udløser penge når de studerende består fag?
I så fald, følger der ikke penge med et forhøjet studenteroptag, men derimod senere, når disse flere studerende begynder at bestå nogen eksamener?
Hvis det er tilfældet, hvad tror man så universiteternes muligheder er for at gå ud og ansætte løst tilknyttede undervisere til et akut ekstra studenteroptag, med lovning om at de får løn, engang når de studerende de underviser begynder at bestå nogen eksamener (og ikke før og kun hvis de gør)?
Iøvrigt tror jeg det er en skrøne at universiteterne ikke kan finde ud af at undervise godt og effektivt.
Jeg har kun ros tilovers for den undervisning jeg selv modtog og de undervisere der leverede varen, da jeg selv var universitetsstuderende. Og jeg husker ikke een eneste af mine medstuderende beklage sig over at de fandt undervisningen i eet eller flere fag, dårlig, ineffektiv, utilrettelagt eller mangelfuld.
Kan det være blevet så meget ringere, siden? Det håber jeg bestemt ikke.
@ Kaj Nielsen
Citat:
“Og så kører karusellen: mindre undervisning og flere studerende dumper og færre STÅer.”
Kommentar:
Jeg har ikke set tal der indikerer at dumpeprocenterne er blevet højere i de senere år.
Hvis du har noget der dokumenterer det modsatte, ser jeg dem gerne.
Selv, er jeg henvist til at sammenligne idag med dengang jeg var studerende (Cand. Scient, 1992). I “min tid” (og før “min tid”) var dumpeprocenterne markant højere end de har været, siden.
Upassende ? Klag over indlæg
Sune Skousen, 5580 |
Jeg oplaver lidt af begge dele.
A) Nye undervisningsformer og IT i undervisningen vil i sig selv koste noget, for der er tale om en ændringe og de vil koste penge. Om udbyttet forbedres svært at måle for der er tale om mennesker og den politiske ændringstrangen i undervisningssystemet har på det sidste været så omfattende at der er blevet gennemført ændringer i de eksamenier, der var på programmet til maj. Derfor er det svært at sige om det er et ændret grundlag eller et ændret input, som resultere i et evt. bedre resultat.
B) På den anden side oplever jeg tiltag inden for undervisningen i de naturvidenskabelige fag, hvor specifikke ændringer der benytter sig af IT har vist gode resultater udenlands. Noget som jeg er så inspirert af, at jeg vil prøve om min Htx-elever også vil ha’ gavn af den metode. Men hvis jeg skal undgå at forringe min almindelige forberedelse, vil det være nødvendigt at afsætte tid(=penge) til det.
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
@ Kurt Dejgaard
Nej, du har formodentligt ret, at der dumpede flere dengang jeg/vi læste (cand. scient. 1996). Men jo flere studerende der optages jo flere udfordringer er der. Flere studerende har vanskeligheder med at læse og regne og de dumper i hobetal. Så politikken med blot at optage flere giver også flere som ikke er egnede og dermed dumper. Der spares på undervisningen og jeg er overbevist om, at det påvirker dumpeprocenten.
Upassende ? Klag over indlæg
Sune Skousen, 5580 |
Kaj og Kurt
Tror I at en underviser har lyst til at være den der dumper (så mange) studerende, hvis det påvirker instituttets økonomi så meget at en “omstrukturering” (fyringer) bliver nødvendig ? Kunne det tænkes at ansvaret for at stoppe uduelige studerende sendes videre til kolleger, som måske gør sig de samme tanker. Faglig deroute er resultatet, men det er sværere at måle end dumpeprocenter og bundlinier.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Kim Jørgensen
“men hvorfor prioriteres eksempelvis landbruget så højt i forhold til universiteterne ?”
Vi skal vel have noget at spise og vi skulle også gerne producere vores egne fødevarer, så vi ikke bliver afhængige af import.
Desuden kan videnssamfundet ikke vare evigt, da der er en grænse for, hvor meget viden mennesket kan tilegne sig, i løbet af sit korte liv.
Måske bliver det begyndelsen på visdomssamfundet.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
@Albert Hansen
Du har fat i noget der. viden er en akkumuleret død masse af fakta hvorimod visdom eller forståelse, er en bevægelse i at vide. Man kan bevæge sig rundt i viden tilegnet sig frit, uhindret og naturligt. Kan produkterne af vidensamfundet det? Er disse personer der er resultatet af vidensamfundet velfunderet i udviklingen af forsteståelse for/af det de har med at gøre? Nogle ingeniører er ofte ikke det papir værd som deres eksamener illustrerer, da det er teoretiske kompetente individder, der ikke har udviklet forståelse for det de laver. Hvis man skynder væksten af en ko over evne til at håndtere, så kan den ikke stå på benene. Det gør ikke noget når det blot er for kød, synes det som i USA, men når kvæget skal præstere noget, så falder høveder’ne(gammel måde at omtale kvæg på) igennem.
Danske studerenede er IKKE kvæg, de skal behandles anstændigt og være kompetente ikke blot simulere kompetence, da vi ellers får problemer med bla. hjerteproblemer senere.
Mvh
Carsten
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
@Albert Hansen
Du har fat i noget der. viden er en akkumuleret død masse af fakta hvorimod visdom eller forståelse, er en bevægelse i at vide. Man kan bevæge sig rundt i viden tilegnet sig frit, uhindret og naturligt. Kan produkterne af vidensamfundet det? Er disse personer der er resultatet af vidensamfundet velfunderet i udviklingen af forsteståelse for/af det de har med at gøre? Nogle ingeniører er ofte ikke det papir værd som deres eksamener illustrerer, da det er teoretiske kompetente individder, der ikke har udviklet forståelse for det de laver. Hvis man skynder væksten af en ko over evne til at håndtere, så kan den ikke stå på benene. Det gør ikke noget når det blot er for kød, synes det som i USA, men når kvæget skal præstere noget, så falder høveder’ne(gammel måde at omtale kvæg på) igennem.
Danske studerenede er IKKE kvæg, de skal behandles anstændigt og være kompetente ikke blot simulere kompetence, da vi ellers får problemer med bla. hjerteproblemer senere.
Mvh
Carsten
Upassende ? Klag over indlæg
Kaj Nielsen, København |
Sune
Nogle institutters økonomi er i en tilstand, at det ikke nytter bare at lade flere studerende bestå for få flere penge. Nu skal man også huske på, at der er censorer som også med til at beslutte beståelsesprocenten. Men ja der er kommet flere interne eksamener uden ekstern censor og det handler også om mindre god økonomi. I min tid var kurserne mere omfattende men er nu splittet op i mindre kurser og niveauet er faldet, så det hjælper selvfølgelig på beståelsesprocenten.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Der er ikke brug for flere penge til undervisningen og heller ikke mere IT (Ingen Ting).
Der er brug for at eleverne slider i studérkammeret til langt ud på natten, for at lære at forstå tingene. Sådan gjorde vi i min ungdom, og vi var højst sandsynligt de sidste danskere, der gjorde det.
Kineserne gør det. De slider og slæber, og arbejder senere for en løn, der er mindre end en femtedel af vor.
Indse det dog. Igennem min tid på arbejdsmarkedet har danske politikere ødelagt dansk erhvervsliv, og så tror ministeren, at noget kan rette op på forholdene. IT.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Kristiansen, Valby |
Albert Hansen, København
“der er en grænse for, hvor meget viden mennesket kan tilegne sig, i løbet af sit korte liv”
Men Gud HERREN sagde: Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig (1.Mosebog kap. 3).
Upassende ? Klag over indlæg
Kristian Echwald, Aabybro |
For tiden sidder jeg som en ekstern på et universitet. Jeg ser meget ineffektivitet, og vil her pege på to årsager:
1. De love og regler, der dækker området. Her er hovedproblemet, at alt gøres op i kroner og ører. En lektor kan nærmest ikke åbne vinduet, uden at der skal søges bevillinger til det.
Dette problem kunne afhjælpes ved at give flere grundbevillinger, og færre bevillinger, der er afhængige af ansøgninger eller af antallet af studerende. Man kunne eksempelvis lade 80% være grundbevillinger, og 20% være kontekst-bestemte. En anden løsning kunne være at give langsigtede bevillinger, f.eks. 5 år ad gangen.
2. Universitetet rummer flere forskellige “kulturer” - videnskabeligt personale (der igen kan opdeles), TAP-personale (som også rummer flere ret distinkte grupper), og så selvfølgelig de studerende.
Derudover er der også eksterne parter, der blander sig - politikere med én dagsorden og ministerielle embedsmænd med en anden. De forskellige grupper ser *meget* forskelligt på universiteterne, og har meget forskellige dagsordner.
Hvis der skal opstå en enhed af så forskellige kulturer, er den øverst ansvarlige (ministeren), nødt til at træde i karakter på en meget markant måde, markere en retning meget tydeligt, og så skal ministeren sætte alt ind på at opnå brede politiske flertal og langsigtede aftaler omkring bevillingerne og den øvrige lovgivning inden for området.
I gamle dage talte man om “skolen for livet”. I dag hedder det “livslang læring”, men det er som om, vi har glemt, at uddannelse ikke kun er adgangsbillet til fede jobs og høje lønninger, men også kan danne baggrund for et godt og måske endda moralsk liv.
Det er en svær opgave at skabe enhed i universitetsverdenen. Da direktøren for Lego ville vende udviklingen i koncernen, brugte han i lang tid 1-2 dage om ugen på at besøge legetøjsbutikker (kunderne). Måske skulle ministeren tage ved lære af chefen for sin tidligere arbejdsplads, og begynde at bruge 1-2 dage om ugen på universiteterne. Det er jeg sikker på, vil give resultater.
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Jørgensen, København S |
@Albert Hansen
Du skriver: “Desuden kan videnssamfundet ikke vare evigt, da der er en grænse for, hvor meget viden mennesket kan tilegne sig, i løbet af sit korte liv.”
Hvor længe videnssamfundet varer, og hvad der eventuelt kommer derefter, ved jeg ikke.
Men forstå viden som legoklodser. De enkelte elementer stables ovenpå hinanden.
Først opfandt mennesket hjulet. Så kom hjulet til at sidde på en oksekærre, siden en hestevogn. I dag er der hjul alle vegne, på biler, tog, fly. Hvornår denne udvikling stopper, ved jeg ikke, og måske kommer der noget til afløsning for hjulet. Har du et bud?
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Kristian Echwald
Jeg er helt enig.
Men det har ikke så meget med bloggens tema - undervisning og undervisningskvalitet - at gøre.
Er du tilfreds med kvaliteten af den undervisning du selv leverer?
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
Tror ministeren måske ikke også, det er på tide at vurdere på, om det skidt folk der er kommet for hurtigt igennem uddannelserne til at udvikle reelle kompetencer laver kan være dyrer at udbedre skaderne af, end ikke at skabe problemerne i første omgang?
Ved ikke at lade så mange stå med værdiløse papirer på deres uddannelser, papirer virksomhederne skal vurdere værdien af, så kan man højne niveauet, ikke blot på studierne, men også på eksportindtægterne.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
@Kurt Dejgaard
Kristian Eckwald’s kommentar har da alt med fundamentet for undervisning og undervisningskvalitet at gøre.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Kim Jørgensen, København S
Når jeg siger at videnssamfundet ikke kan vare evigt, så er det fordi vidensjob kræver længere og længere uddannelse, jo mere viden der bliver akkumuleret. Det betyder at højtuddannede begynder at arbejde senere i livet og det medfører et kortere arbejdsliv. På et tidspunkt, når vi en grænse, hvor det ikke kan betale sig at læse i så lang tid.
Upassende ? Klag over indlæg
Jonas Nielsen, Aarhus N |
@Albert Hansen, København
Det er da noget pjat. Sandheden er at den anvendte viden bliver mere og mere specialiseret, og således er den tid det tager at gennemføre en uddannelse nogenlunde konstant. På Aarhus Universitet, hvor jeg studerer, er der f.eks. et studie der hedder Nanoteknologi, der kombinerer biologi, kemi og fysik. Målsætningen er ikke at de studerende skal besidde lige så dybdegående en viden indenfor de enkelte fag, som en studerende der kun har læst biologi, kemi eller fysik. Snarere er målsætningen at de studerende skal kunne anvende fagene samlet og kombineret.
@Kristian Echwald, Aabybro
Her er der helt klart tale om en problematik der bør tages op. Jeg har ikke oplevet decideret dårlig undervisning i min tid som studerende, og generelt har man indtrykket af at de fleste forskere også gerne vil undervise. Min oplevelse er dog indimellem at det at formidle viden, kan drukne i administration og evalueringer.
Upassende ? Klag over indlæg
Albert Hansen, København |
Jonas Nielsen, Aarhus N.
Nu tænker jeg især på dem der producerer den nye viden, dvs. forskerne. Jo mere viden de producerer, jo mere viden skal de næste generationer tilegne sig. Det er derfor at forskerne bruger mere og mere tid på at læse andres artikler.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
@Albert Hansen
Og ofte synes det som at forskerne ikke bruger udkommet af allerede foretagne studier eller analyser. Dette er et kæmpe problem!
Upassende ? Klag over indlæg
Charlotte Sahl-Madsen, København K |
Vedr. taxameter:
Taxametersystemet har gennem mange år sikret, at den massive stigning af studerende, samtidig er blevet fulgt af flere bevillinger. Og det er ganske rigtigt forstået, at universiteterne får penge per studerende, som består eksamen. Men når flere unge bliver optaget på universitetet, har jeg da også en klar forventning om, at flere består eksamen. Det har i hvert fald været tilfældet hidtil.
Vedr. regelforenkling:
Flere af jer skriver, at regler og administration står i vejen for undervisning og forskning. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor ser vi også løbende på, om vi kan fjerne unødvendige regler. Sammen med Danske Universiteter har vi foreløbig identificeret flere end 20 områder, hvor vi drøfter om vi kan lave en smidigere og mere enkel administration. Derudover er deregulering et af de temaer, vi for tiden drøfter i forligskredsen bag universitetsloven.
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
Kære Charlotte Sahl-Madsen,
Det drejer sig ikke om at flere består, det drejer sig om, at flere opnår bedst mulige kompetencer.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Kære Charlotte Sahl-Madsen
Jeg deler naturligvis din forventning om at større optag også vil føre til flere beståede eksamener.
Jeg har sådan set heller ikke noget imod at man får betaling for en vare, når den er leveret. Det er nu sådan et godt konservativt “købmands”princip og godt købmandsskab, skal man ikke kimse ad.
Men det betyder stadig at universiteterne i første omgang må finde penge til den ekstra undervisning som det øgede optag medfører, på forventet efterbevilling (af ekstra taxameterpenge, senere).
De penge kan de ikke gå ned og låne i banken (modsat en produktionsvirksomhed, som sagtens kan låne på en voksende ordrebog - en rimelige analogi i nærværende anledning)
Kan de låne dem hos det ministerium som har pålagt dem opgaven med det ekstra optag (læs: har forøget sin “ordre” hos universiteterne)?
Hvis ikke, kommer grundforskningen reelt til at betale for meroptaget. For den ekstra undervisning kan så kun hentes eet sted.
Det er det faktum, jeg læser denne blog som din kommentar til.
Din tilgang, bekymrer mig lidt.
“Qu’ils mangent de la brioche”
(Marie Antoinette)
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, 8850 |
Det drejer sig ikke om at flere består, det drejer sig om, at flere opnår bedst mulige kompetencer.
Vi skal bruge, ikke sælge de studerende. Det drejer sig om de reelle kundskaber og evner ikke de tilsyneladende!
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ carsten nielsen
Undervurder nu ikke kvaliteten af de danske uddannelser.
Jeg underviser og forsker på eet af de bedste universiteter i Nordamerika og kan fortælle at de danske studerende ikke er af markant dårligere kvalitet.
Det kniber med at følge med USA, UK og Tyskland på forskningssiden. Men undervisningen op til kandidatgraden, er altovervejende iorden.
Upassende ? Klag over indlæg
Marie Jespersen, Århus N |
Op til dette semester er der sket mærkbare forringelser på grund af besparelser. Det drejer sig bl.a. om at der er skåret i fagudbuddet, såvel som i timetallet, således at det nu er nede på det absolutte minimum. Det kan ikke afhjælpes med brug af IT.
Upassende ? Klag over indlæg
Joan Arler, Kolding |
Hvem checker UNI-undervisernes reelle arbejdsindsats mht. undervisning? Hvis man spørger mine studerende børn er svaret: ingen. Nogle undervisere viser simpelthen så lidt engagement at det skaber frusterede studerende. F.eks. vælger man ikke projekt efter fagligt indhold men derimod efter vejleder, hvis man vil være sikker på at få vejledning overhovedet. Et andet eksempel: Ingen info om eksamens lokale og tidspunkt, kun dato, resulterende i at de studerende må dele sig op i hold og afsøge býgningen fra tidlig morgen på eksamendatoen. Bedre pædagogik, mere stuktur og mere engagement i undervisningen fra universiteternes side er ønskelig, hvis vi ikke skal ende op med demotiverede studerende der først og fremmest har lært at man hverken behøver interessere sig for sit arbejde eller overholde aftaler.
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Rasmussen, Herning |
Velfærden i Danmark er helt grunlæggende båret af viden. Den globale arbejdsdeling har sat os danskere til at tænke, designe og forske. Det er det vi i sidste ende skal leve af. Så kan det ikke nytte noget at den siddende regering spekulerer i alt andet end grundforskning.
Lyt til de bærende virksomheder som Novo Nordisk, Vestas osv.
Lyt til de studerende og deres lektorere, og tag ved lære af de gode ting der gøres i udlandet.
Kort sagt, sæt alt ind på forskning og uddannelse, for vores allesammens skyld. Hvis vi falder af den teknologiske vidensvogn, så behøver vi ikke at bruge tid på at diskutere velfærdsstat i fremtiden.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Sagen i en nøddeskal, Kim. Jeg kunne ikke være mere enig.
Skrevet for nu efterhånden 5 år siden:
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3161
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Kim Rasmussen, Herning mener at velfærden i Danmark er baseret på viden. Og her har han da ret – viden om hvor bistandskontoret er. Jeg tror, at Kim er ung – at han aldrig har været der, hvor værdierne skabes, for der ser det helt anderledes ud.
Kim mener, at Novos succes skyldes viden, altså noget man kan læse sig til. Her er Kim helt på linie med forskningsministeren. Hun tror også, at vi alle bare skal læse i en bog, og så bliver vi fantastik rige.
Kineserne kan også læse bøger. De gør det nærmest helt gratis, og deres viden kan man bagefter købe til en lille brøkdel af danskernes.
Nå – hvorom alting er. Novo blev skabt ved at nogle mennesker, der ikke var videnskabsmænd, mente, at man burde kunne bruge slagteriaffald til noget fornuftigt, og det gjorde man så. Og sådan er det stadig: Flittige og initiativrige opfindere hitter på nyttige ting. Fra videnskaben er der ikke meget at komme efter, det ved enhver med forstand på industrihistorie.
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Rasmussen, Herning |
Kære Svend Børgesen, hvis det ikke er viden der opretholder de sidste støttepæle for velfærden i Danmark hvad er det så? Systuerne?
Jeg må tage hatten af for din skarpe måde at argumentere på. Enten har du ikke forstået hvad jeg skrev, eller også fylder du bare min mund med stråmænd. Du nævner mit navn fire gange, hvilket automatisk virker nedsættende, og anslår min alder som delvis skyldner for min ignorans. Bruger du de midler fordi du ikke ved hvordan du ellers skal gøre dig troværdig og bedrevidende? Hvad er der galt i at debatere holdninger på normal vis?
Nå - hvorom alting er. Virksomhederne, ikke kun Novo, råber på forskning og højtuddannede. Tag et kig på de jobsider der findes på nettet. De er spækket med job opslag der kræver en leng eller mellemlang uddannelse. Samtidig er der ikke et eneste ufaglært jobopslag at finde.
Du siger som afsluttende påstand, at videnskaben ikke kan bidrage med noget betydningsfuldt til industrien (med det belæg at det ved enhver med forstand på industrihistorie… fantastisk måde at anvende ekspertargumentation), og at det kun er opfindere der skaber succes. Så alt den teknologiske viden- og udvikling omkring vindmøller er altså bare varm luft?
I danmark er vi ikke så heldige at undergrunden flyder med råstoffer vi kan berige os på. Vi kan heller ikke leve af produktion alene, det har vi jo kineserne til, som ikke er plaget af høje skatter og mindstelønninger. Hvad skal vi så? Vi er da nødt til at basere vores samfund på viden, på kvalitet, på design og forskning. Men det kan vi ikke uden top-tunede uddannelser og uddannede. Novo ville nok ikke være så succesrige uden deres laboranter, teknikere osv.
Det er meget fint med flittige, initiativrige mennesker der kommer på en smart ide’, men man kan ikke sælge charterrejser til pluto, før vi har teknologien til at komme derud.
Upassende ? Klag over indlæg
Kasper Larsen, PITTSBURGH |
Lige som alt andet er det en prioritering; her af forskerens tid. Det er en misforstaaelse at man som professor altid skal forsoge at forny sig - det koster tid som gaar fra forskning og vejledning.
Der er altid nogle der synes at selv velfungerende ting skal aendres hvilket koster tid og kan nemt lede til et daarligere produkt. Sidstnaevnte daekker ligefra fra tinglysning til universitetssammenlaegninger. Man kunne onske sig at beslutningstagere ogsaa kunne onske sig at vaere bevidste om at afveje den tid/penge forandring koster mod mulige fremtidige fordele og ulemper.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
Ærede Kim Rasmussen fra Herning. Det har sandelig ikke været min mening at krænke dig, ved at nævne dit navn 4 gange. For at gøre afbigt, tillader jeg dig, at nævne mit navn mindst 50.000 gange i dit svar på nedenstående.
Jeg har begået mange fejl i min kommentar til din kommentar, det hænger uden tvivl sammen med, at jeg er født under ww2, og derfor er stærkt senil. Tænk sig – her troede jeg, at den vindmølle, der i mit fædrene hjem, stod nede i haven, var lavteknologi. Den var lavet af propelleren fra et styrtet tysk fly, og en gammel bildynamo med tilhørende akkumulator.
Kunne du, da du nu er inde på emnet, ikke fortælle mig, hvor det er forskningen har gjort afgørende fremskridt for den danske vindmølleindustri? Hvad er det koreanerne ikke kan efterligne?
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Rasmussen, Herning |
Svend, du er et meget ærgeligt eksempel på en dårlig debatør. Jeg syntes bestemt du skulle finde på noget andet at lave end at nedbryde de voksnes debat.
Jeg googlede dit navn, og fandt sørme en hel artikel omhandlende dårlige debatører, og tænk sig, dit navn ingik i artiklen. http://cultures.dk/cultures/2009/pdf/cultures_02.pdf læs selv hvis du vil(side 32 i pdf’en.)
Og hvis du så lige vil slå tænke-tanken til et øjeblik vil du nok komme i tanke om at en gammel vindmølle fra 40′erne, ikke helt kan det samme som de vindmøller vi laver i dag. Desuden er forskning også andet end bare noget der sker i et reagensglas. Det er faktisk sådan at Vestas er nødsaget til at hente en stor del af deres teknologi i Portugal, fordi vi i Danmark ikke kan levere den. Jeg kan slet ikke forestille mig dit motiv for at snakke imod forskning og uddannelse, og nærmest stiller det op som et samfunds onde. Måske sidder du stadig fast i en gammel krig?
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Rasmussen, Herning |
Hvis man googler dit navn, Svend, finder man på første side en artikel omhandlende dårlige debatører på nettet. Grunden til at netop denne artikel kommer frem, er fordi dit brugernavn indgår i artieklen som et eksempel på danskeres dårlige evne til at debatere. Tænk lidt over det når du i fremtiden kommenterer på blogs. (hvis du skal kommentere herinde så gør det ordentligt, det får du mere ud af.)
Jeg tror bestemt ikke at du er senil, Svend, blot en smule forvirret. Du har ganske ret i, at vindmøller fra 40′erne er lavteknologi, men der er undertiden gået et halvt århundrede. Der foregår i dag enormt meget forskning indenfor vindmølle- og vedvarende energi i hele verden, og de der er længst fremme, vinder kapløbet. Du spørger hvad det er koreanaerne ikke kan efterligne, og det er nemlig netop der pointen ligger. Alle udviklede lande i verden kan efterligne og kopiere, men kun de lande der er længst fremme i skoene hvad angår foskning, har en chance for at opretholde konkurrenceevnen. Indtil for kort tid siden var Vestas i toppen af vindmølleindustrien. Det er de ikke længere fordi lande som Tyskland, Portugal, USA og Spanien stormer fremad med forskning- og udvikling af vedvarende energi, og derigennem bliver i stand til at udkonkurere den danske vindmølleindustri. I perioden 2006 til 2007 investerede Spanien 360 millioner kr. på forskning og udvikling af vedvarende energi igennem forskningscenteret, CENER, for at kunne opnå et konkurrenceniveau svarende til det Danske. Idag har de overhalet os indenom fordi vores forskningsniveau er for lavt i forhold til de konkurrerende lande. Hvis det fortsætter, ryger vi ud af markedet for innovation af vedvarende energi, og så er det at vi blive sidestillet med lande som korea osv. der blot kopierer den teknologi de andre lande udvikler. Forestil dig at USA beslutter sig for at anskaffe en kæmpe vindmølle løsning. De vil have den nyeste og mest effektive teknologi til deres vindmøller og vil derfor, naturligvis, købe fra den leverandør der har den bedste løsning. Hvis den leverandør ligger i Spanien og ikke i Danmark mister de danske leverandører markedsandele og derved også indtægter. Mister Vestas indtægter bliver eksporten formindsket og hvis det sker for flere virksomheder i landet indenfor andre områder, vil betalingsbalancen blive rød. Jeg antager at du ved hvad der så sker.
Jeg bliver nødt til at være lidt grov og kalde det komplet idioti at erklære forskning og uddannelse for ligegyldig, og det er hvad du gør, Svend. Det handler i bund og grund om at komme først (tænk bare tilbage til den kolde krig og månekapløbet). Hvis vi lige skal vende tilbage til det, debatten handler om, nemlig hvordan man kan forbedre fosrkingen, og uddannelserne. Mit forslag lød i en tidligere kommentar på at lytte til både erhverslivet, studerende og undervisere samt at lære fra udlandet. Jeg mener blot at konsumenterne af forskningen og viden, har en klar idé om hvad der ønskes, og burde (hvis ikke allerede) blive taget med til råds. De studerende er direkte berørte af undervisningen og må derfor have en klar idé om (hvis ikke burde de få det) hvordan undervisningen optimeres. Underviserne er underlagt statens rammer og føler på egen krop de begrænsninger der sættes fra staten, og må derfor også være klar over hvor der kan ske forbedringer. Penge er ikke alt, men med for få midler kan resten være ligegyldigt, og det er man nødt til at se i øjnene. Det eneste sted sparekniven ikke må skære er på forskning og uddannelses sektoren, det bliver simpelthen for dyrt i fremtiden. Uden den rette viden kan vi ikke holde trit med resten af verden, og det er kun igennem vores konkurrenceevne at vi har kunnet skabe den skandinaviske model, som vi har idag.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
“Hvis man googler dit navn, Svend, finder man på første side en artikel omhandlende dårlige debatører på nettet.”
Ja - ja. Hvis man ikke kan andet, så kan man da ty til den her slags løgn, Kim. Det vil jeg se bort fra. Det her med forskningens betydning er for væsentligt til at jeg gider ævle om stil.
Alt den andet ungdommelige snik-snak gider jeg ikke forholde mig til. Du har tydeligvis aldrig været ude i industrien.
Til sagen: Du mangler at fortælle mig lige præcis, vor forskning har gjort danske vindmøller til noget specielt? Hvor?
Mig bekendt er en vindmølle et tårn af jernplade boltet til et fundament. I toppen sidder huset (nacellen hvis det skal være forskning) med en propeller forpå. De optimale propelprofiler er kortlagt for mange mange år siden. Så er der gearkasse (planet- og lavet i Norge for Vestas tilfælde), en fransk dynamo, og en smule almindelig kendt stærkstrøm og svagstrøm. Hvor er det den danske forskning har gjort landvindinger?
De, der ved lidt, siger, at det danske vindmølleeventyr ikke kun er et eventyr, men bedrag for milliarder af tilskudskroner.
Og for at komme til sagen om forskning. Vindmøllerne i Danmark er lavet af ingeniører. En ingeniør er i overensstemmelse med titlen, en opfinder og mere almindeligt en udvikler, men aldrig nogensinde en forsker. Det er vigtigt det her, ikke mht. dig, men fordi ministeren heller ikke ved, hvorfra tingene kommer.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Svend Børgesen, Karup
At en ingeniør er “en opfinder og mere almindeligt en udvikler, men aldrig nogensinde en forsker” er selvsagt noget sludder.
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er netop et universitet (og ikke en “højskole” som det tidligere misvisende blev kaldt) og det man uddanner, er kandidatgrader og PhD grader, nøjagtigt som paa universitetet.
Andre steder i verden, har ingeniøruddannelser altid været en integreret del af universitetsuddannelserne. Det har de osse været i Danmark. Men vi har, tidligere, haft dem adskildte på deres egne specialiserede universiteter som vi har haft for sproglig uvane at kalde “højskoler” (F.eks. DTH og KVL. Idag, hedder DTH, Danmarks Tekniske Universitet og KVL er idag en del af Københavns Universitet). Det, ændrer ikke ved at de altid har uddannet folk med kandidat- og PhD grader - nøjagtigt som alle andre universiteter.
Citat:
“Novo blev skabt ved at nogle mennesker, der ikke var videnskabsmænd, mente, at man burde kunne bruge slagteriaffald til noget fornuftigt”
Kommentar: Sikke noget latterligt vås. Man kastede sig ikke over bugspytkirtlen, fordi det var “slagteriaffald”.
Det er ikke minkfodder, Novo tjener penge på at producere!
Novo er hvad det er, fordi dens grundlægger, Hagedorn, erhvervede rettighederne til insulin fra dets opdagere - Banting og Best fra University of Toronto, Canada - Novo blev en success fordi man hurtigt udviklede en metode til at regulere insulins aktivitet, via gedigent grundforskning i verdensklasse.
Hagedorn var, nøjagtig som Banting og Best, medicinsk uddannet!
Citat:
“Det er vigtigt det her, ikke mht. dig, men fordi ministeren heller ikke ved, hvorfra tingene kommer.”
Kommentar:
Du burde interessere dig lidt mere for bjælken i dit eget øje, min gode mand…
Upassende ? Klag over indlæg
Kim Rasmussen, Herning |
Ja - ja. Hvis man ikke kan andet, så kan man da ty til den her slags løgn, Kim.
Det er skam ikke en løgn, jeg tror endda mit link i ovenstående kommentar vil bekræfte det. Jeg forsøger at gøre dig opmærksom på at din måde at debatere med fremmede mennesker, ikke er hensigtsmæssig hverken for dig og dine holdninger, eller modtageren. Jeg kan ikke se hvorfor mine holdninger skal nedvalideres blot fordi jeg ikke har grå hår på hovedet. Det kan godt være jeg kun er en ung knigt på 25, men det skal ikke være grunden til at jeg tager fejl.
Jeg har faktisk været en tur ude i industrien, og ser man godt efter når man er derude, vil man opdage at en stor del af produktionen er baseret på tidsstudier, samlebånd om enkle arbejdsinstrukser, der er fordelt i en arbejdsdeling indenfor virksomheden. Så vil dem der kender deres industrihistorie, vide (det antager jeg at du gør), at denne effektivisering af produktionen blev skabt af Henry Ford og senere hen udvikling igennem nøje iagtagelser, undersøgelser og regulær forskning af arbejdsmetoder i industrien. Det er altså via studie, at vi fik den 2. industrielle revolution først i 20′erne.
Jeg må iøvrigt opfordre dig til at booke en rundtur på Vestas en dag, så du får lidt mere kendskab til, hvad en vindmølle er, og hvad den kan.
For ikke så forfærdentligt mange år siden, var det ikke muligt at opstille møller ude på havet. Ikke fordi vi ikke havde fået ideén til at stille dem derud, men fordi vi ikke havde teknologien til at stille dem op. Det kan vi idag, og hvorfor mon?
Vestas arbejder lige nu på at konstruere flydende havvindmøller i håb om at komme tilbage på toppen af konkukransekagen. Uanset hvordan du vender og drejer det, så kaldes den slags projekter for forskning.
Her er lige et kort udklip fra bladet Ingeniøren:
Tyske forskere har udviklet en proces, så el kan ‘lagres’ i naturgasnettet. Det er godt nyt for fluktuerende produktionsteknologier som vindkraft og solceller (…) Hidtil har et pumpekraftværk været den mest effektive måde at lagre vindmøllestrøm på. Men nu har forskere ved det tyske center for solenergi og brintforskning i Baden-Württemberg (ZSW) i samarbejde med Fraunhofers institut for vindenergi og energisystemer udviklet en proces, der kombinerer elektrolyse og metanproduktion.
I Stuttgart har forskerne(<—læg lige mærke til ordet) bygget et demonstrationsanlæg, der først producerer brint ved hjælp af elektrolyse. Derefter skabes der metan ved at lade brinten gå igennem en kemisk proces, hvor brinten reagerer med CO2. Resultatet er ren metan, der er hovedbestanddelen i almindelig naturgas.
Det her, Svend,er hvad forskning kan føre til, og et sådan forskningsprojekt kan fører til en milliardindkomst. Hvis vi skal lege “Find en fejl” så er fejlen i ovenstående uddrag, at der står “Tyske forskere” og ikke danske.
Jeg håber vi er ved at være færdige med at tærske langhalm i det her nu. Forskning er nødvendigt for fremtiden og samfundet punktum.
Upassende ? Klag over indlæg
Svend Børgesen, Karup |
“Det er skam ikke en løgn, jeg tror” jo det er skam løgn, for alt den artikel på en damebladsside gør, er at gengive en lang rad af kommentarer til noget vås, skrevet af Bråd Thomsen. Ja - ja, men kan det hjælpe dig, så ok.
Det er fint, at du ikke vil tærske langhalm, for det gider jeg heller ikke. Du demonstrerer helt tydeligt, at du ikke aner, hvad du taler om.
Upassende ? Klag over indlæg
B Styrishave, Ringsted |
God undervisning koster penge. Flere studerende koster flere penge. For eksempel koster det i runde tal ca. 1 million kr at uddanne en naturfaglig akademiker. Det er mange penge, faktisk så mange at der ikke kan uddannes flere for de penge der allerede er til rådighed. Vil du have flere, må du betale, Charlotte. Så simpelt er det. Hensigtserklæringer og opfordringer er billige, men ændrer ikke en tøddel på danskernes uddannelsesniveau.
Ideen om virtuel undervisning via IT er håbløst forældet. På de danske universiteter har man for længst indført virtuel undervisning. Det ændrer ikke ved at nogen form for undervisning ikke kan foregå virtuelt. Tag nu f.eks. naturvidenskaben igen. Forestiller videnskabsministeren sig at de studerende skal lave virtuelle laboratorieforsøg?
Imponerende!
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, bjerringbro |
I Kina idag bruges der alphahjerneboelgelaering paa universiteterne, da dette er en gratis og saerdeles effektiv maade at stimulere indlaeringen paa.
Jeg har tidligere haft kontakt med en kinesisk lektor eller professor, der oplyste mig om brugen af denne indlaeringsform. Jeg moedte ham i studieboghandel i asien og er selv ingen spec. vigtig person i denne sammenhaeng.
Det er som sagt gratis at bruge denne undervisningform, og den kraever ingen ekstra ressourcer at benytte.
Underviserne skal oplyses om nogle generelle teorier og virkemidler til at stimulere at hjernefrekvensen saenkes. Det hele er meget simpelt.
Saaledes kan man, ved at ibrugetage dette delelement i undervisningen, effektivere undervisningstiden og kompetenceudviklingen hos eleverne.
Det drejer sig generelt om at saenke hjerneboelgefrekvensen i de studerende, hvorefter der eksisterer mere fundamental stabilitet, der bedre lagrer laeren, erfaringer og forstaaelsesudvikling.
De studerende kan ogsaa ibrugtage, hvad jeg har arbejdet med de seneste 15 aar, nemlig neurobiologiens potentiale. Det er rent faktisk dette som alphahjerneboelgelaering stimulerer, men hvis eleverne selv er bevidste om hvad det er der sker i dem udfoerligt forklaret paa molekuelaert og biologisk plan, saa vil de alt andet lige, udvikle langt stoerre evner i alle, ogsaa senere brugbare, retninger. De vil kort sagt blive bedre mennesker, da de vil evne at bruge dette i alle sammenhaenge og sandsynligvis goere det fordi, at det vil goere deres liv bedre paa alle maader. De vil vide biologisk hvad at tilsigte udviklingen af og hvorfor.
Man kan kalde det personlighedsudvikling, hvilket alphahjerneboelgelaering ogsaa er, men hvad jeg har beskaeftiget mig med disse seneste 15 aar, er relateret til udarbejdelse af neurobiologisk forstaaelsesgrundlag, noget forskere og professorer ikke har vaeret istand til, maaske fordi disse ikke reelt har haft brug for det af forskellige grunde - det har jeg haft - og hvad jeg har udviklet af forstaaelse, er ikke at finde andetsteds i tilgaengelig litteratur og materiale. Resultaterne af egen forskning er spektakulaere!
Idag kan jeg se at mange, langt de fleste hjerneforskere, desvaerre ikke har laert meget andet end at sammensaette akkumuleret viden. Dette er ikke at sidestille eller sammenligne med forstaaelse, langt fra faktisk, desvaerre.
Jeg kunne rigtig godt taenke mig, at arbejde sammen med personer der har langt mere viden end jeg, jeg har stor udviklet stor forstaaelse men begraenset specifik viden om mange elementer. Sammen kunne der helt sikkert udvikles store vindinger, der kan bruges i og udvikle undervisningsformen. Dette koster som sagt ingen penge, da min loen vil vaere samarbejdet med en vidensduelig person. Man kunne ret hurtigt finde ud af eller verificere, om jeg reelt er kompetent eller ej og blot soeger at score udbyttet af kompetente samarbejdspartnere. Det goer jeg ikke.
Man aendrer i dagens hjerneforskningen hele tiden forstaaelsen for hvordan hjernen arbejder og kalder det fejlagtigt for centre og lign., hvilket man heldigvis til dels er gaaet vaek fra igen. Mit forstaaelsegrundlag er skabt paa megen uintellektuel observation, uden tidligere studeret materialesammenholdelse for at kunne se tingene i deres rette noegne perspektiv uden farvede og spec. fejlagtige begraensninger. Nogle gange er der selvfoelgelig sammenfald med viden tidligere akkumuleret, men jeg er idag paa et stadie, hvor jeg reelt observerer feks. scanningsbilleder af hjernen, fremfor at laese kommentarerne eller analyserne af forskerne, da jeg af erfaring har laert, at disse oftest ikke er tiden vaerd. Disse forskere er meget ofte alt for indoktrinerede og fejlsporede og igang med at genopfinde den dybe tallerken ved hver analyse eller bygger videre paa fejlagtige antagelser eller forstaaelsesgrundlag.
Jeg haaber det fremgaar at jeg ikke mener jeg er bedre begavet, snarer tvaertimod, men har i hoej grad selv brug for at kunne laere laeren, for udviklingen af brugbare kompetencer selv. Et af disse behov er udviklingen af kommnikationsegenskaber.
Lad mig faa en chance for at vise hvad jeg kan goere for mit land, venligst!
“Spoerg ikke hvad dit land kan goer for dig, men hvad du kan goere for dit land.”
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, bjerringbro |
Forstaettelse…
De studerende vil, spec. med forklaringen af den underliggende biolgiske baggrund lide at laere og lide at laere mere, da dette ogsaa udvikler koncentration, spec. hvis det bliver angrebet korrekt. Koncentrationsudvikling er hvad euforiserende stoffer fremelsker ogsaa, men i udirregeret retning…. derfor kan de studerende blive stimulerede naturligt i samme retning som hvad stoffer, der er saa altoverskyggende eftertragtede at mange vil goere meget for at naa dem, goer, at de studerende sandsynligvis vil benytte evnerne der udvikles gratis til, at udvikle endnu flere eksterne ressourcer.
Idag bruges ritalin(amfetaminlign. praeparat) af studerende verden over og spec. i nordamerika.
Man har idag sat folk der gaar ledige til, at bygge miniature broer af spaghetti og skumfiduser fordi dette udvikler koncentration mm., der holder dem ovenpaa, istedetfor at komme til at sidde uden koncentrationstimulation og derved gaa helt i staa. Dette er gavnligt samfundsoekonomisk saavel som menneskeligt. Det er denne retning, jeg mener at kan saette langt stoerre ind end. Grundet udviklet forstaaelsegrundlag af noed i denne sammenhaeng, er jeg idag blevet meget viisere….(hmmm).
“Manglende bevidsthed om selvet, er den stoerste hindring for den korrekte udfoersel af alle fysiske handlinger. Laering er en fysisk handling, individdet der laerer skal goere noget fysisk, neurobiologisk fysiskt, for at laere.”
Mvh
Upassende ? Klag over indlæg
carsten nielsen, bjerringbro |
“Jeg har tidligere haft kontakt med en kinesisk lektor eller professor, der oplyste mig om brugen af denne indlaeringsform. Jeg moedte ham i studieboghandel i asien og er selv ingen spec. vigtig person i denne sammenhaeng.”
Det skal oplyses, at jeg er bekendt med alphaindlaeringsteorien og virkemaaden, men var ikke opmaerksom paa, at dette bruges i hele kinesien, de asiatiske landen der relaterer til Kina i forstaaelses og forholdesesgrundlag.
Det er meget simpelt at benytte dette i undervisningen og kraever ingen lang tillaegs eller efteruddannelse af underviserne. Der er intet der kan fejllaeres (om) og intet der kan skade beroerte studerende. Det drejer sig om at udvikle stimulation til at finde og skabe mere ro og dirrigere denne ro imod hvad der undervises i.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeppe Petersen, Hillerød |
Kære Charlotte
Hvis undervisningen skal foregå over nettet, kræves det jo man har en computer.. Hvem skal betale for den? Hvem for internettet? Hvem for alle de programmer der vil koste tusindvis af kroner?
Jeg regner da i hvert fald ikke med, at VK regner med at den i forvejen trængte studerende til at betale? Danmark er jo et land, hvor man er glad for, at alle har en lige chance, f.eks. at uddannelsen er gratis.
Derudover har jeg også et spørgsmål der er lidt ude af kontekst. Bliver der ændret sådan så SU-studerende kan tjene lidt mere, og ikke skulle betale tilbage af deres SU?
Mvh. Jeppe
Upassende ? Klag over indlæg
Maria Due, Aarhus |
Novo Terapeutisk Laboratorium blev grundlagt af brødrene Thorvald og Harald Pedersen, der var hhv. farmaceut og teknikum ingeniør. Det ved jeg, fordi jeg som meget ung kendte den ene af dem personligt. Senere fusionerede virksomheden med Nordisk Gentofte, der blev grundlagt af August og Marie Krogh samt Hagedorn, og derved opstod Novo Nordisk A/S.
Novo har alle dage bygget sin succes på store private investeringer i forskning, hvis resultater i bedste fald blev til produktion. På enzymforskningslaboratorierne har slagteriafald fra tid til anden været anvendt.
På et tidspunkt splittedes aktierne, så at Novozymes så dagens lys. Novozymes’ forretning er inddelt i tre områder: Enzymer til industriel anvendelse, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser. Det er også en forskningstung virksomhed.
http://da.wikipedia.org/wiki/Novozymes
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2240543.ece
Alarmklokkerne begynder så småt at kime…
Idet jeg venligt henviser til min tidligere kommentar af 26. aug kl. 16:01
Kære Charlotte Sahl-Madsen
Jeg deler naturligvis din forventning om at større optag også vil føre til flere beståede eksamener.
Jeg har sådan set heller ikke noget imod at man får betaling for en vare, når den er leveret. Det er nu sådan et godt konservativt “købmands”princip og godt købmandsskab, skal man ikke kimse ad.
Men det betyder stadig at universiteterne i første omgang må finde penge til den ekstra undervisning som det øgede optag medfører, på forventet efterbevilling (af ekstra taxameterpenge, senere).
De penge kan de ikke gå ned og låne i banken (modsat en produktionsvirksomhed, som sagtens kan låne på en voksende ordrebog - en rimelige analogi i nærværende anledning)
Kan de låne dem hos det ministerium som har pålagt dem opgaven med det ekstra optag (læs: har forøget sin “ordre” hos universiteterne)?
Hvis ikke, kommer grundforskningen reelt til at betale for meroptaget. For den ekstra undervisning kan så kun hentes eet sted.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Kære politikere, jeg ved ikke om I vil høre det, det er da sikekrt en god idé med digitalisering. Men, men de projketer i lancerer virker ikke,
Læs mere
Irritationsmomentet for os som allerede foretrækker at bruge nettet er at det ikke er muligt, fordi det offentlige kræver håndskrevne
Læs mere
Må vi så få et svar. Hvilken computer skal jeg købe? Hvilken browser passer med "jeres" systemer? Hvor kan jeg få undervisning i Aabenraa? Hvad
Læs mere
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 22. aug 11 kl. 10:41
Enig.
Væk med licensen.
Der eksisterer ikke licens her, hvor jeg er.
Læs mere
"Forhøj licensen og spar os for unødige omkostninger. Tænk på miljøet, alle de ekstra boxe medfører højt strømforbrug."
Forhøje
Læs mere
Seneste blogs
Arkiv
august 2011 (1)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
juli 2011 (1)
juni 2011 (3)
maj 2011 (1)
april 2011 (2)
marts 2011 (2)
februar 2011 (2)
januar 2011 (1)
december 2010 (1)
november 2010 (1)
oktober 2010 (2)
september 2010 (2)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Hvad får en forsker penge for - at forske og publicere - ikke for undervisning. Lav en anden lønfordeling, så der er en ordentlig løn og mulighed for avancement ved at varetage undervisning også, så kan det være, at forskerne begynder at interessere sig for pædagogik. Det gør ikke mange lige nu, hvorfor skal de det? Mine børn fortæller at undervisningen er elendig på UNI.
Upassende ? Klag over indlæg